Ordspråkene 18:9
Hvo, som er efterladen i sin Gjerning, er Broder til den, som er en fordærvelig Huusbonde.
Hvo, som er efterladen i sin Gjerning, er Broder til den, som er en fordærvelig Huusbonde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.
18Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.
18En hastig Mand opvækker Trætte, men en Langmodig stiller Kiv.
19Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.
4Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.
5Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.
25Den Lades Begjæring skal dræbe ham; thi hans Hænder vægrede sig ved at gjøre (Noget).
26Han begjærer saare den ganske Dag, men en Retfærdig skal give og ikke holde tilbage.
13En Lad sagde: Der er en grum Løve paa Veien, en Løve paa Gaderne.
14(Som) Døren vendes omkring paa sine Hængsler, (saa vender og) en Lad sig paa sin Seng.
15En Lad skjuler sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igjen.
16En Lad er visere for sine egne Øine end Syv, som svare med Fornuftighed.
24En Lad skjuler sin Haand i Fadet, han lader den end ikke komme til sin Mund igjen.
26Ligesom Eddike er for Tænderne, og som Røg for Øinene, saa er den Lade for dem, som ham sende.
27En svigefuld (Mand) skal ikke stege sin Jagt, men en flittig Mand faaer kosteligt Gods.
4Den Lades Sjæl begjærer og (faaer) ikke, men de Flittiges Sjæl skal fedes.
24De Flittiges Haand skal herske, men en svigefuld (Mand) skal vorde skatskyldig.
30Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand,
9Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn?
10(Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,
4Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).
18Den, som skjuler Had, haver falske Læber, og den, som udfører (ondt) Rygte, er en Daare.
19Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
13En Lad sagde: Der er en Løve derude, jeg maatte dræbes midt paa Gaderne.
29Den, som forstyrrer sit Huus, skal arve Veir, og en Daare (skal være) dens Tjener, (som er) viis i Hjertet.
8En Bagvaskers Ord ere som Slag, og de fare ned i inderste Bug.
19et falskt Vidne, som udblæser (megen) Løgn, og den, som kommer Trætter afsted imellem Brødre.
10Thi og der vi vare hos eder, bøde vi eder dette, at, dersom Nogen ikke vil arbeide, han bør ikke heller æde.
11Vi høre nemlig, at Nogle omgaaes uskikkeligen iblandt eder og arbeide ikke, men tage sig unyttig Handel for.
24Hvo, der berøver sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Overtrædelse, han er en fordærvelig Mands Staldbroder.
9Hvo, som flytter Stene bort, skal faae Smerte af dem, hvo, der kløver Træer, skal komme i Fare derved.
21Thi en Dranker og Fraadser skal blive arm, og Slummer gjør, at En maa iføre sig revne (Klæder).
24Hvo, som deler med en Tyv, hader sin Sjæl, (saa og) den, der hører Forbandelse og ikke giver det tilkjende.
6Du Lade, gak til Myren, see dens Veie og bliv viis.
19Hvo, som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød, men den, som jager efter unyttige Ting, skal mættes af Armod.
33(Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,
5Den Flittiges Anslag ere visseligen til Fordeel, men hvers, som haster, ere visseligen til Mangel.
11Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.
16En Retfærdigs Arbeide er til Livet, en Ugudeligs Indkomme er til Synd.
18En Ugudelig gjør falskt Arbeide, men den, som saaer Retfærdighed, (faaer) en vis Løn.
10Herrens Navn er et fast Taarn; en Retfærdig skal løbe til det og blive ophøiet.
29En Langmodig har megen Forstand, men den, som er hastig i Sindet, ophøier Daarlighed.
18Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.
2Ja, naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, synder.
5Han er en foragtet Lampe efter den Trygges (stolte) Tanke, han er færdig til at snuble med Foden.
28En saare forvendt Mand kommer Trætte afsted, og en Bagvasker adskiller en Fyrste (fra den anden).
26Hans Sjæl, som arbeider, arbeider for sig (selv), thi han bøier sig til Arbeide, da hans Mund byder ham det.
13Vee den, som bygger sit Huus foruden Retfærdighed, og sine Sale foruden Ret! den, som lader sin Næste tjene for Intet, og ikke giver ham hans Arbeides (Løn)!
9Hvad Fordeel haver han, som gjør (Noget) af det, han arbeider?
23I alt smerteligt (Arbeide) er der Fordeel, men (hvor der ikkun ere) Læbers Ord, (der kommer det) aleneste til Mangel.