Ordspråkene 21:25
Den Lades Begjæring skal dræbe ham; thi hans Hænder vægrede sig ved at gjøre (Noget).
Den Lades Begjæring skal dræbe ham; thi hans Hænder vægrede sig ved at gjøre (Noget).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Den Lades Sjæl begjærer og (faaer) ikke, men de Flittiges Sjæl skal fedes.
15 Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.
16 Hvo, som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl, (men) hvo, der foragter sine Veie, skal dødes.
13 En Lad sagde: Der er en grum Løve paa Veien, en Løve paa Gaderne.
14 (Som) Døren vendes omkring paa sine Hængsler, (saa vender og) en Lad sig paa sin Seng.
15 En Lad skjuler sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igjen.
16 En Lad er visere for sine egne Øine end Syv, som svare med Fornuftighed.
23 Herrens Frygt (fører) til Livet; thi saadan En skal være mæt (af Rolighed) Natten over, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.
24 En Lad skjuler sin Haand i Fadet, han lader den end ikke komme til sin Mund igjen.
26 Han begjærer saare den ganske Dag, men en Retfærdig skal give og ikke holde tilbage.
27 En svigefuld (Mand) skal ikke stege sin Jagt, men en flittig Mand faaer kosteligt Gods.
24 De Flittiges Haand skal herske, men en svigefuld (Mand) skal vorde skatskyldig.
4 Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).
19 Den Lades Vei er som et Tornegjerde, men de Oprigtiges Sti er banet.
3 Herren lader ikke en Retfærdigs Sjæl hungre, men han skal udstøde de Ugudeliges Ondskab.
4 Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.
9 Hvo, som er efterladen i sin Gjerning, er Broder til den, som er en fordærvelig Huusbonde.
26 Hans Sjæl, som arbeider, arbeider for sig (selv), thi han bøier sig til Arbeide, da hans Mund byder ham det.
13 En Lad sagde: Der er en Løve derude, jeg maatte dræbes midt paa Gaderne.
18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.
9 Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn?
10 (Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,
5 Den Flittiges Anslag ere visseligen til Fordeel, men hvers, som haster, ere visseligen til Mangel.
6 At arbeide paa (at samle) Liggendefæ med en falsk Tunge er en Forfængelighed, som bortblæses, hos dem, som søge Døden.
7 De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.
26 Ligesom Eddike er for Tænderne, og som Røg for Øinene, saa er den Lade for dem, som ham sende.
33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,
24 En stolt Hovmodig, hans Navn er en Spotter, han gjør (sin Gjerning) med Hovmodighed (og) Grumhed.
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand,
5 Daaren lægger sine Hænder sammen og æder sit (eget) Kjød.
16 En Retfærdigs Arbeide er til Livet, en Ugudeligs Indkomme er til Synd.
19 Saa ere hver dens Veie, som er hengiven til Gjerrighed; den skal tage sine (egne) Herrers Liv.
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive arm, og Slummer gjør, at En maa iføre sig revne (Klæder).
11 Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.
12 Forventelse, som (længe) forhales, krænker Hjertet, men (naar) det kommer, som man begjærer, da er det Livsens Træ:
2 Thi Fortørnelse skal slaae en Daare ihjel, og Nidkjærhed skal dræbe den Taabelige.
13 Elsk ikke Søvn, at du skal ikke maaskee blive arm; oplad dine Øine (og) mættes af Brød.
20 Fordi han ikke haver vidst (at være) rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
7 Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.
24 Det, en Ugudelig frygter for, det skal komme paa ham, men de Retfærdiges Begjæring skal (Gud) give (dem).
6 Du Lade, gak til Myren, see dens Veie og bliv viis.
10 Den Ugudelige skal see det og fortørnes, han skal skjære med sine Tænder og hensmeltes, (thi) de Ugudeliges Ønske skal forgaae.
17 Den, som elsker Glæde, skal have Mangel, hvo, som elsker Viin og Olie, skal ikke blive rig.
12 Det er en ond Syge, som jeg saae under Solen, at Rigdom bevares for sin Herre til hans (egen) Ulykke,
25 Men en (Anden) maa døe med en beskelig (bedrøvet) Sjæl, og haver ikke ædet af det Gode.
10 En Ugudeligs Sjæl haver Lyst til Ondt, hans Ven finder ikke Naade for hans Øine.
23 De Retfærdiges Begjæring er visseligen god, men de Ugudeliges Haab er til Fortørnelse.
3 Thi den Ugudelige roser sig af sin Sjæls Begjæring, og den Gjerrige velsigner sig, (skjøndt) han foragter Herren.
21 dem, som bie efter Døden, men den (kommer) ikke, og grave efter den mere end efter de skjulte (Liggendefæer),
4 Bemøi dig ikke for at blive rig; hold op fra at (anvende dertil) din Forstand.