Ordspråkene 20:13

Original Norsk Bibel 1866

Elsk ikke Søvn, at du skal ikke maaskee blive arm; oplad dine Øine (og) mættes af Brød.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 19:15 : 15 Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.
  • Ordsp 6:9-9 : 9 Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn? 10 (Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge, 11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
  • Ordsp 12:11 : 11 Den, som dyrker sit Land, skal mættes med Brød, men den, som jager efter unyttige (Ting), fattes Forstand.
  • Rom 12:11 : 11 værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
  • Rom 13:11 : 11 Og dette (bør skee), efterdi vi vide Tiden, at Stunden allerede er der, at vi (skulle) opstaae af Søvne; thi vor Frelse er nu nærmere, end da vi bleve troende.
  • 1 Kor 15:34 : 34 Vaagner op, som ret er, og synder ikke! thi Nogle vide Intet af Gud; det siger jeg eder til Blusel.
  • Ef 5:14 : 14 Derfor siger (Skriften): Vaagn op, du, som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lyse for dig.
  • 2 Tess 3:10 : 10 Thi og der vi vare hos eder, bøde vi eder dette, at, dersom Nogen ikke vil arbeide, han bør ikke heller æde.
  • Ordsp 13:4 : 4 Den Lades Sjæl begjærer og (faaer) ikke, men de Flittiges Sjæl skal fedes.
  • Ordsp 10:4 : 4 Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.
  • Ordsp 24:30-34 : 30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et Menneskes Viingaard, som fattedes Forstand, 31 og see, der vare opkomne idel Tidsler paa den, dens Overflade var skjult med Nelder, og Steengjærdet derom var nedbrudt. 32 Der jeg saae det, lagde jeg mig det paa Hjertet; jeg saae til, jeg annammede Tugt. 33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge, 34 da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.
  • Jona 1:6 : 6 Men Styrmanden gik til ham og sagde til ham: Hvi sover du saa hart? staa op, kald paa din Gud, maaskee Gud vilde tænke mildelig paa os, at vi ikke forgaae.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 4 Tilsted dine Øine ikke at sove, eller dine Øienlaage at slumre.

  • 15 Ladhed lader en dyb Søvn falde (paa En), og en svigefuld Sjæl skal hungre.

  • 79%

    33 (Vil du) sove lidet (endnu), slumre lidet, slaae Hænderne lidet tilsammen for at ligge,

    34 da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 78%

    10 Hvor Godset bliver meget, ere Mange, som det æde; hvad for Nytte (er der da) for dem, som det eie, uden at deres Øine see (derpaa)?

    11 Hvo, der arbeider, ham er Søvnen sød, hvad enten han æder lidet eller meget, men den Riges Mættelse lader ham ikke sove.

    12 Det er en ond Syge, som jeg saae under Solen, at Rigdom bevares for sin Herre til hans (egen) Ulykke,

    13 eller Rigdom selv forkommes ved ond Møie, og (om) han (end) avlede en Søn, da (bliver der) ikke Noget i hans Haand.

  • 77%

    9 Du Lade! hvorlænge vil du ligge? naar vil du staae op af din Søvn?

    10 (Fordi du siger: Jeg maa endnu) lidet sove, lidet slumre, lidet slaae Hænderne tilsammen at ligge,

    11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 2 Det er forgjæves, at I staae aarle op, (derefter) længe sidde, æde Brød med (megen) Bekymring; thi han giver sin elskelige Ven det (som) i Søvne.

  • 21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive arm, og Slummer gjør, at En maa iføre sig revne (Klæder).

  • 22 Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.

  • 72%

    4 Bemøi dig ikke for at blive rig; hold op fra at (anvende dertil) din Forstand.

    5 Skulde du lade dine Øine flyve til det, da det ikke (bliver)? thi det skal visseligen gjøre sig Vinger, som en Ørn, der flyver til Himmelen.

    6 Æd ikke Brød hos (En, der haver) et ondt Øie, og hav ikke Lyst til hans velsmagende (Mad).

  • 4 Den Lades Sjæl begjærer og (faaer) ikke, men de Flittiges Sjæl skal fedes.

  • 71%

    19 Hvo, som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød, men den, som jager efter unyttige Ting, skal mættes af Armod.

    20 En (saare) trofast Mand (skal faae) mange Velsignelser, men den, som haster at blive rig, skal ikke blive uskyldig.

  • 14 (Det er) Ondt, (det er) Ondt, skal Kjøberen sige, men (naar) han gaaer bort, da skal han rose sig.

  • 9 (Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.

  • 36 at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.

  • 4 jeg vil ikke lade mine Øine sove, (eller) mine Øienlaage slumre,

  • 71%

    4 Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.

    5 Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn, (men) den, som sover hart om Høsten, er en Søn, som beskjæmmer.

  • 3 Hvorlænge skal jeg raadslaae i min Sjæl og have Bedrøvelse i mit Hjerte om Dagen? hvorlænge skal min Fjende ophøie sig over mig?

  • 18 Ved Ladhed synke Bjælkerne, og naar man nedlader Hænderne, skal Huset dryppe.

  • 25 Den Lades Begjæring skal dræbe ham; thi hans Hænder vægrede sig ved at gjøre (Noget).

  • 16 Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,

  • 17 Den, som elsker Glæde, skal have Mangel, hvo, som elsker Viin og Olie, skal ikke blive rig.

  • 12 Men dersom han er en nødtørftig Mand, da skal du ikke lægge dig med hans Pant.

  • 2 Hvi veie I Penge der, hvor ikke er Brød, og eders Arbeide der, hvor I ikke kunne mættes? hører mig nøie og æder det Gode, saa skal eders Sjæl forlyste sig med det Fede.

  • 27 Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.

  • 4 Fordi det er Vinter, vil en Lad ikke pløie; (derfor) skal han tigge om Høsten, men (skal) Intet (finde).

  • 15 I Drøm, i Syn om Natten, naar en dyb Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Seng,

  • 23 I alt smerteligt (Arbeide) er der Fordeel, men (hvor der ikkun ere) Læbers Ord, (der kommer det) aleneste til Mangel.

  • 6 Derfor lader os ikke sove, ligesom og de Andre, men lader os vaage og være ædrue.

  • 26 Derfor vaagnede jeg op og saae, endskjøndt min Søvn var mig sød.

  • 16 Thi de sove ikke, naar de ei have gjort ilde, og deres Søvn borttages, dersom de ikke have kommet (Nogen) til at støde sig.

  • 27 Hun seer, hvorledes det gaaer til i hendes Huus, og æder ikke Brød med Ladhed.

  • 16 Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.

  • 27 Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?

  • 14 (Som) Døren vendes omkring paa sine Hængsler, (saa vender og) en Lad sig paa sin Seng.

  • 23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.

  • 11 Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.

  • 15 Du skal give ham sin Løn paa sin Dag, og Solen skal ikke gaae ned derover, thi han er nødtørftig, og dermed opholder han sit Liv; at han ikke skal raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.

  • 25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.