5 Mosebok 24:12
Men dersom han er en nødtørftig Mand, da skal du ikke lægge dig med hans Pant.
Men dersom han er en nødtørftig Mand, da skal du ikke lægge dig med hans Pant.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Du skal give ham Pantet tilbage, naar Solen gaaer ned, at han kan lægge sig i sit Klædebon og velsigne dig; og det skal være dig en Retfærdighed for Herrens din Guds Ansigt.
14 Du skal ikke gjøre en nødtørftig eller en fattig Daglønner Vold, (være sig) af dine Brødre eller af din Fremmede, som er i dit Land inden dine Porte.
15 Du skal give ham sin Løn paa sin Dag, og Solen skal ikke gaae ned derover, thi han er nødtørftig, og dermed opholder han sit Liv; at han ikke skal raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
10 Dersom du udlaaner til din Næste noget Laan, da skal du ikke komme ind i hans Huus, at tage hans Pant til Pant.
11 Du skal staae udenfor, og den Mand, som du haver laant Noget, skal bære Pantet ud til dig udenfor.
25 Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den Fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; du skal ikke lægge Aager paa ham.
26 Dersom du tager din Næstes Klædebon til vist Pant, da skal du igjengive ham det, førend Solen gaaer ned.
27 Thi det er hans Skjul aleneste, det er hans Klædebon for hans Hud, som han skal ligge udi; og det skal skee, naar han raaber til mig, da skal jeg høre det, thi jeg er naadig.
26 Vær ikke iblandt dem, som slaae Haand (i Haand), iblandt dem, som borge for Gjæld.
27 Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?
17 Du skal ikke bøie Retten for den Fremmede, den Faderløse, og ei tage en Enkes Klæder til Pant.
6 Man skal ikke tage begge Møllestene eller (den øverste) Møllesteen til Pant; thi man tager saa Livet til Pant.
13 Tag hans Klædebon, som borgede for en Fremmed, og tag Pant af ham for en ubekjendt (Qvindes) Skyld.
6 Thi du tog Pant af dine Brødre foruden Aarsag, og afførte de Nøgnes Klæder.
7 Du gav ikke den Trætte Vand at drikke, og negtede en Hungrig Brød.
16 Naar En bliver Borgen for en Fremmed, tag hans Klæder, og tag Pant af ham for de Ubekjendte.
35 Og naar din Broder forarmes, og hans Formue tager af hos dig, da skal du styrke ham som en Fremmed og en Gjæst, at han kan leve med dig.
36 Du skal ikke tage Aager eller Overgift af ham, men du skal frygte for din Gud; at din Broder kan leve med dig.
37 Du skal ikke flye ham dine Penge paa Aager, og du skal ikke flye ham din Spise paa Overgift.
6 Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.
7 og som ikke forfordeler Nogen, som giver den sit Pant igjen, (som man er) skyldig, som røver ikke Rov, som giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
14 Og naar Nogen laaner Noget af sin Næste, og det fordærves eller døer, er dets Eiermand ikke derhos, da skal han vist betale
15 Dersom dets Eiermand er derhos, da skal han ikke betale; dersom det er leiet, da regnes det for sin Leie.
7 Naar der vorder en Fattig iblandt eder af een af dine Brødre, i een af dine Stæder i det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du ikke stivgjøre dit Hjerte og ikke lukke din Haand for din fattige Broder.
8 Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det, som ham fattes.
9 Tag dig vare, at der ikke er Belials Ord i dit Hjerte, at du skal sige: Det syvende Aar, Eftergivelsens Aar, er nær, og du skal være karrig imod din fattige Broder og ikke give ham; da skal han raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
10 Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.
11 Thi Fattige skulle ikke ophøre fra at være midt i Landet; derfor byder jeg dig og siger: Du skal oplade din Haand for din Broder, for den, som trænger hos dig, og for din Fattige i dit Land.
13 Du skal ikke gjøre din Næste Vold, og ei røve (ham); du skal ikke lade Daglønnerens Arbeides (Løn) blive hos dig Natten over, indtil om Morgenen.
17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
10 Naar Nogen flyer til sin Næste Asen eller Oxe eller Lam eller noget Bæst at forvare, og det døer, eller det fordærves, eller det bortføres, at Ingen det seer,
11 da skal Herrens Ed være imellem dem begge, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Gods; og den skal dets Eiermand antage, og (den Anden) skal ikke betale.
12 Men bliver det stjaalet fra ham, da skal han betale dets Eiermand det.
3 Og du skal ikke besmykke den Ringe i hans Trætte.
16 og forfordeler ingen Mand, beholder ikke Pant og røver ikke (noget) Rov, giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
19 Du skal ikke tage Aager af din Broder, Pengeaager, Madaager eller Aager af nogen Ting, som kan aagres med.
20 Af en Fremmed maa du tage Aager, men af din Broder maa du ikke tage Aager; at Herren din Gud skal velsigne dig i alt det, som du udrækker din Haand til, i det Land, hvor du kommer hen til at eie det.
39 Og naar din Broder forarmes hos dig, og han sælges til dig, da skal du ikke lade ham tjene hos dig paa den Maade, som en Træl tjener.
3 Men er Solen opgangen over ham, skal Bloddom gaae for hans Skyld; (Tyven) skal aldeles betale, men haver han Intet, da skal han sælges for sit Tyveri.
22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.
7 Om Nogen flyer til sin Næste Penge eller Tøi at forvare, og det bliver stjaalet af Mandens Huus, dersom Tyven findes, skal han betale dobbelt.
26 Og naar Nogen ikke haver en Løser, og hans Haand formaaer og finder saa meget, som er nok til at løse det for,
9 De rive en Faderløs fra Brystet, og (det, som) den Nødtørftige (haver) paa sig, tage de til Pant.
27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.
3 De drive de Faderløses Asen bort, de tage en Enkes Oxe til Pant.
2 Og denne er Eftergivelsens Handel: Hver Eiermand, som haver laant Noget ud af sin Haand, skal eftergive det, som han haver laant ud til sin Næste; han skal ikke kræve sin Næste eller sin Broder, derfor kalder man det Eftergivelse for Herren.
3 Den Fremmede maa du kræve, men det, som du haver hos din Broder, skal din Haand eftergive;
12 forfordeler en Elendig og Fattig, røver (meget) Rov, giver ikke Pant igjen, og opløfter sine Øine til de (stygge) Afguder, gjør Vederstyggelighed,
14 Og naar du sælger din Næste Noget, eller kjøber af din Næstes Haand, skulle I ikke forfordele, den Ene den Anden.
28 Men dersom hans Haand ikke finder (saameget, som er) nok til at give ham igjen, da skal det, han haver solgt, være i dens Vold, som kjøbte det, indtil Jubelaaret; og i Jubelaaret skal det udgaae, og han skal komme til sin Eiendom igjen.