Og denne er Eftergivelsens Handel: Hver Eiermand, som haver laant Noget ud af sin Haand, skal eftergive det, som han haver laant ud til sin Næste; han skal ikke kræve sin Næste eller sin Broder, derfor kalder man det Eftergivelse for Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Naar syv Aar ere tilende, skal du holde Eftergivelse.
3Den Fremmede maa du kræve, men det, som du haver hos din Broder, skal din Haand eftergive;
7Naar der vorder en Fattig iblandt eder af een af dine Brødre, i een af dine Stæder i det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du ikke stivgjøre dit Hjerte og ikke lukke din Haand for din fattige Broder.
8Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det, som ham fattes.
9Tag dig vare, at der ikke er Belials Ord i dit Hjerte, at du skal sige: Det syvende Aar, Eftergivelsens Aar, er nær, og du skal være karrig imod din fattige Broder og ikke give ham; da skal han raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
10Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.
11Thi Fattige skulle ikke ophøre fra at være midt i Landet; derfor byder jeg dig og siger: Du skal oplade din Haand for din Broder, for den, som trænger hos dig, og for din Fattige i dit Land.
12Naar din Broder, en Ebræer eller en Ebræerinde, sælges til dig, da skal han tjene dig i sex Aar, og paa det syvende Aar skal du lade ham fri fra dig.
13Og naar du lader ham fri fra dig, da skal du ikke lade ham gaae tomhændet.
14Du skal rigeligen begave ham af dit smaae Qvæg og af din Lade og af din Perse; med hvilket Herren din Gud velsigner dig, deraf skal du give ham.
15Og du skal komme ihu, at du var en Tjener i Ægypti Land, og at Herren din Gud forløste dig; derfor byder jeg dig dette Ord idag.
14Naar syv Aar ere tilende, skal hver lade sin Broder fare, som er en Ebræer, som sælges til dig og har tjent dig sex Aar, og du skal lade ham fri fra dig; men eders Fædre hørte mig ikke og bøiede ikke deres Øre.
15Men I, I havde omvendt eder idag og gjort det, som var ret for mine Øine, ved at udraabe Frihed, hver for sin Næste, og I gjorde en Pagt for mit Ansigt i det Huus, som er kaldet efter mit Navn.
25Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den Fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; du skal ikke lægge Aager paa ham.
26Dersom du tager din Næstes Klædebon til vist Pant, da skal du igjengive ham det, førend Solen gaaer ned.
39Og naar din Broder forarmes hos dig, og han sælges til dig, da skal du ikke lade ham tjene hos dig paa den Maade, som en Træl tjener.
40Han skal være hos dig som en Daglønner, som en Gjæst; han skal tjene hos dig indtil Jubelaaret.
9at hver skulde udlade sin Tjener, og hver sin Tjenestepige, Ebræeren og Ebræerinden, fri; at Ingen skulde lade sig tjene af dem, en Jøde af sin Broder.
13I dette Jubelaar skulle I igjen komme, hver til sin Eiendom.
14Og naar du sælger din Næste Noget, eller kjøber af din Næstes Haand, skulle I ikke forfordele, den Ene den Anden.
15Efter Aarenes Tal, (som ere) efter Jubelaaret, skal du kjøbe af din Næste; efter Grødernes Aars Tal skal han sælge dig.
10Dersom du udlaaner til din Næste noget Laan, da skal du ikke komme ind i hans Huus, at tage hans Pant til Pant.
11Du skal staae udenfor, og den Mand, som du haver laant Noget, skal bære Pantet ud til dig udenfor.
12Men dersom han er en nødtørftig Mand, da skal du ikke lægge dig med hans Pant.
13Du skal give ham Pantet tilbage, naar Solen gaaer ned, at han kan lægge sig i sit Klædebon og velsigne dig; og det skal være dig en Retfærdighed for Herrens din Guds Ansigt.
14Du skal ikke gjøre en nødtørftig eller en fattig Daglønner Vold, (være sig) af dine Brødre eller af din Fremmede, som er i dit Land inden dine Porte.
15Du skal give ham sin Løn paa sin Dag, og Solen skal ikke gaae ned derover, thi han er nødtørftig, og dermed opholder han sit Liv; at han ikke skal raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
10Og I skulle holde det halvtredsinds tyvende Aars Aar helligt, og I skulle udraabe Frihed i Landet for alle dem, som boe deri; det skal være eder et Jubelaar, og I skulle igjenkomme, hver til sin Eiendom, og igjenkomme, hver til sin Slægt.
24Og i al eders Eiendoms Land skulle I lade Jorden til Løsning.
25Naar din Broder bliver forarmet, at han sælger af sin Eiendom, saa skal hans Løser, som er ham næst paarørende, komme og løse det, hans Broder haver solgt.
26Og naar Nogen ikke haver en Løser, og hans Haand formaaer og finder saa meget, som er nok til at løse det for,
27da skal han regne de Aar, (siden) han solgte det, og igjengive det, som er derover, til Manden, hvilken han solgte det; saa skal han komme til sin Eiendom igjen.
28Men dersom hans Haand ikke finder (saameget, som er) nok til at give ham igjen, da skal det, han haver solgt, være i dens Vold, som kjøbte det, indtil Jubelaaret; og i Jubelaaret skal det udgaae, og han skal komme til sin Eiendom igjen.
19Du skal ikke tage Aager af din Broder, Pengeaager, Madaager eller Aager af nogen Ting, som kan aagres med.
20Af en Fremmed maa du tage Aager, men af din Broder maa du ikke tage Aager; at Herren din Gud skal velsigne dig i alt det, som du udrækker din Haand til, i det Land, hvor du kommer hen til at eie det.
35Og naar din Broder forarmes, og hans Formue tager af hos dig, da skal du styrke ham som en Fremmed og en Gjæst, at han kan leve med dig.
36Du skal ikke tage Aager eller Overgift af ham, men du skal frygte for din Gud; at din Broder kan leve med dig.
37Du skal ikke flye ham dine Penge paa Aager, og du skal ikke flye ham din Spise paa Overgift.
2Naar du kjøber en ebraisk Tjener, da skal han tjene sex Aar, og paa det syvende skal han udgaae fri for Intet.
10Og jeg, mine Brødre og mine Tjenere, tage vi og Penge og Korn af dem? lader os dog lade dette Paalæg fare!
52Men om der ere faa Aar til overs indtil Jubelaaret, da skal han regne med ham; efter sine Aars Beskaffenhed skal han igjengive for sin Løsning.
54Men dersom han kan ikke løses paa disse Maader, da skal han udgaae i Jubelaaret, han og hans Børn med ham.
10Og Mose bød dem og sagde: Naar syv Aar ere tilende, paa Eftergivelsens Aars bestemte Tid, paa Løvsalernes Høitid,
18Lad det ikke være for svart for dine Øine, naar du lader ham fri fra dig, thi han haver tjent dig dobbelt, efter en Daglønners Løn, sex Aar; og Herren din Gud skal velsigne dig i alt det, du skal gjøre.
11Men i det syvende skal du overgive det og lade det ligge, at de Fattige iblandt dit Folk maae æde deraf, og hvad deraf overbliver, maae vilde Dyr paa Marken æde; saa skal du gjøre med din Viingaard og med din Oliegaard.
27Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligen over ham, og gav ham løs og eftergav ham Gjælden.
4Men i det syvende Aar skal være en Hviles Sabbat for Landet, det er en Sabbat for Herren; du skal ikke saae din Mark, og ei skjære din Viingaard.
5Hvad der voxer af din Høst af sig selv, skal du ikke høste, og ikke afplukke de Viindruer, som voxe uden dit Arbeide; det skal være et Hvileaar for Landet.
31og naar Folkene i Landet førte Varer og allehaande Korn til at sælge paa Sabbatsdagen, at vi (da) ikke vilde tage det af dem om Sabbaten og paa andre Helligdage, og at vi vilde efterlade det syvende Aar og allehaande Paalæg,
31Men Husene i Landsbyerne, som ikke er Muur omkring, de skulle regnes ligesom en Ager paa Landet; der skal være Løsning for dem, og de skulle gaae fra (ham) i Jubelaaret.