Nehemja 10:31

Original Norsk Bibel 1866

og naar Folkene i Landet førte Varer og allehaande Korn til at sælge paa Sabbatsdagen, at vi (da) ikke vilde tage det af dem om Sabbaten og paa andre Helligdage, og at vi vilde efterlade det syvende Aar og allehaande Paalæg,

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

וַאֲשֶׁ֛ר לֹא־נִתֵּ֥ן בְּנֹתֵ֖ינוּ לְעַמֵּ֣י הָאָ֑רֶץ וְאֶת־בְּנֹ֣תֵיהֶ֔ם לֹ֥א נִקַּ֖ח לְבָנֵֽינוּ׃

Translitterasjon

And that waʾăšer not nittēn our bənōtênû to the ləʿammê hāʾāreṣ, and their bənôtêhem not niqqaḥ for our ləbānênû.

Grammatikkdetaljer

• *waʾăšer*: conjunction + relative particle - and that
• *nittēn*: Qal imperfect 1st person plural - we will give
• *bənōtênû*: noun feminine plural + 1st person plural suffix - our daughters
• *ləʿammê*: preposition + noun masculine plural construct - to the peoples of
• *hāʾāreṣ*: definite article + noun feminine singular - the land
• *bənôtêhem*: noun feminine plural + 3rd person masculine plural suffix - their daughters
• *niqqaḥ*: Qal imperfect 1st person plural - we will take
• *ləbānênû*: preposition + noun masculine plural + 1st person plural suffix - for our sons

Ordbetydninger

• *ʿammê hāʾāreṣ*: peoples of the land/non-Israelite inhabitants

Henviste vers

• Neh 13:15-22 : 15 I de samme Dage saae jeg i Juda dem, som traadte Perser om Sabbaten og indførte Neg og lagde dem paa Asener, ja og Viindruer og Figen og allehaande Byrde, og førte til Jerusalem paa Sabbatens Dag; og jeg vidnede (imod dem) paa den Dag, de solgte Spise. 16 Derudi boede og (nogle) Tyrier, som førte Fisk og allehaande Varer; og de solgte (dem) paa Sabbaten til Judæ Børn og i Jerusalem. 17 Da trættede jeg med de Ypperste i Juda og sagde til dem: Hvad er dette for en ond Ting, som I gjøre, og vanhellige Sabbatens Dag? 18 Gjorde ei eders Fædre saa, og vor Gud førte al den Ulykke over os og over denne Stad? og I lægge (mere) til den (grumme) Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten. 19 Og det skede, der Portene i Jerusalem gave Skygge før Sabbaten, da sagde jeg (det), saa bleve Portene lukkede, og jeg befoel, at de skulde ikke oplade dem indtil efter Sabbaten, og jeg beskikkede (nogle) af mine Tjenere ved Portene, at ingen Byrde skulde komme ind paa Sabbatens Dag. 20 Da bleve Kræmmerne og de, som solgte allehaande Varer, om Natten udenfor Jerusalem, een Gang eller to. 21 Da vidnede jeg for dem og sagde: Hvorfor bleve I om Natten tvært over for Muren? gjøre I det anden Gang, da skal jeg lægge Haand paa eder; fra den samme Tid kom de ikke om Sabbaten. 22 Og jeg sagde til Leviterne, at de skulde rense sig og komme at tage vare paa Portene, at hellige Sabbatens Dag. Min Gud! kom mig og ihu for dette, og spar mig efter din megen Miskundhed.
• 2 Mos 23:10-11 : 10 Og sex Aar skal du saae dit Land og sanke dets Grøde. 11 Men i det syvende skal du overgive det og lade det ligge, at de Fattige iblandt dit Folk maae æde deraf, og hvad deraf overbliver, maae vilde Dyr paa Marken æde; saa skal du gjøre med din Viingaard og med din Oliegaard.
• 2 Mos 20:10 : 10 Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gjerning gjøre, hverken du, eller din Søn, eller din Datter, din Svend, eller din Pige, eller dit Qvæg, eller din Fremmede, som er i dine Porte.
• 3 Mos 23:3 : 3 Sex Dage skal (al) Gjerning gjøres, men paa den syvende Dag er en Hviles Sabbat, en hellig Sammenkaldelse, da skulle I ingen Gjerning gjøre; den er for Herren en Sabbat, i alle eders Boliger.
• 3 Mos 23:21 : 21 Og I skulle kalde sammen paa den samme Dag, det skal være eder en hellig Sammenkaldelse, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre; det skal være en evig Skik i alle eders Boliger, hos eders Efterkommere.
• 3 Mos 23:35-36 : 35 Paa den første Dag skal være en hellig Sammenkallelse; I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre. 36 I skulle offre Ildoffer for Herren i syv Dage; paa den ottende Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, og I skulle offre Herren Ildoffer, det er en Forbudsdag, I skulle ingen Tjenestes Gjerning gjøre.
• 3 Mos 25:1-7 : 1 Og Herren havde talet til Mose paa Sinai Bjerg og sagt: 2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til det Land, som jeg vil give eder, da skal Jorden hvile, (det skal være) en Sabbat for Herren. 3 Sex Aar skal du saae din Mark, og sex Aar skal du skjære din Viingaard, og du skal samle dens Grøde. 4 Men i det syvende Aar skal være en Hviles Sabbat for Landet, det er en Sabbat for Herren; du skal ikke saae din Mark, og ei skjære din Viingaard. 5 Hvad der voxer af din Høst af sig selv, skal du ikke høste, og ikke afplukke de Viindruer, som voxe uden dit Arbeide; det skal være et Hvileaar for Landet. 6 Og det skal være Landets Sabbat, for eder til Spise, for dig og for din Tjener og for din Tjenestepige, og for din Daglønner og for den, som boer hos dig, de Fremmede hos dig, 7 og for dit Fæ og for de vilde Dyr, som ere i dit Land; al dets Grøde skal være til at æde.
• 5 Mos 5:12-14 : 12 Tag vare paa Sabbatsdagen, at hellige den, saasom Herren din Gud haver budet dig. 13 Sex Dage skal du arbeide og gjøre al din Gjerning. 14 Men den syvende Dag er Sabbat for Herren din Gud; da skal du ingen Gjerning gjøre, (hverken) du, eller din Søn, eller din Datter, eller din Svend, eller din Pige, eller din Oxe, eller dit Asen, eller dit Bæst, eller din Fremmede, som er i dine Porte, paa det din Svend og din Pige maa hvile ligesom du.
• 5 Mos 15:1-3 : 1 Naar syv Aar ere tilende, skal du holde Eftergivelse. 2 Og denne er Eftergivelsens Handel: Hver Eiermand, som haver laant Noget ud af sin Haand, skal eftergive det, som han haver laant ud til sin Næste; han skal ikke kræve sin Næste eller sin Broder, derfor kalder man det Eftergivelse for Herren. 3 Den Fremmede maa du kræve, men det, som du haver hos din Broder, skal din Haand eftergive;
• 5 Mos 15:7-9 : 7 Naar der vorder en Fattig iblandt eder af een af dine Brødre, i een af dine Stæder i det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du ikke stivgjøre dit Hjerte og ikke lukke din Haand for din fattige Broder. 8 Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det, som ham fattes. 9 Tag dig vare, at der ikke er Belials Ord i dit Hjerte, at du skal sige: Det syvende Aar, Eftergivelsens Aar, er nær, og du skal være karrig imod din fattige Broder og ikke give ham; da skal han raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
• 2 Krøn 36:21 : 21 at Herrens Ord skulde opfyldes, (som var talet) ved Jeremias Mund, indtil Landet havde Behagelighed i sine Sabbater; det hvilede den ganske Tid, (som) Ødelæggelsen (varede), indtil halvfjerdsindstyve Aar bleve opfyldte.
• Neh 5:1-9 : 1 Og der var et stort Skrig af Folket og deres Hustruer imod deres Brødre, Jøderne. 2 Thi der vare (Nogle), som sagde: Vi med vore Sønner og vore Døttre ere mange; derfor have vi optaget Korn, at vi maae æde og leve. 3 Der vare og de, som sagde: Vi have pantsat vore Agre og vore Viingaarde og vore Huse, og optaget Korn i (denne) Hunger. 4 Og der vare de, som sagde: Vi laane Penge til Kongens Skat paa vore Agre og vore Viingaarde. 5 Nu er dog vort Legeme (ligesaa godt) som vore Brødres Legeme, og vore Børn som deres Børn; men see, vi undergive vore Sønner og vore Døttre til Tjenere, ja, der ere (nogle) af vore Døttre undergivne og ere ikke i vore Hænders Magt, og vore Agre (og) vore Viingaarde (komme) under Andre. 6 Og min (Vrede) optændtes saare, der jeg hørte deres Skrig og disse Ord. 7 Og mit Hjerte beknyttedes udi mig, at jeg trættedes med de Ypperste og Forstanderne og sagde til dem: Ville I lægge et Paalæg, den Ene paa den Anden? og jeg førte en stor Forsamling mod dem. 8 Og jeg sagde til dem: Vi, vi have gjenkjøbt vore Brødre, Jøderne, de, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville ogsaa sælge eders Brødre, eller skulle de sælges til os? da taug de og fandt intet Svar (derpaa). 9 Fremdeles sagde jeg: Det er ikke en god Ting, som I gjøre; skulde I ikke vandre i vor Guds Frygt for Hedningernes, vore Fjenders, Forsmædelsers Skyld? 10 Og jeg, mine Brødre og mine Tjenere, tage vi og Penge og Korn af dem? lader os dog lade dette Paalæg fare! 11 Kjære, giver dem igjen paa denne Dag deres Agre, deres Viingaarde, deres Oliegaarde og deres Huse og den hundrede Part af Pengene og af Kornet, Mosten og Olien, som I kræve af dem. 12 Da sagde de: Vi ville give det igjen og Intet kræve af dem, saaledes ville vi gjøre, ligesom du haver sagt; og jeg kaldte ad Præsterne og tog en Ed af dem, at de skulde gjøre efter dette Ord. 13 Jeg udrystede ogsaa min Kjortelflig og sagde: Saaledes udryste Gud hver Mand fra sit Huus og fra sit Arbeide, som ikke holder dette Ord, og han blive saa udrystet og tom! og den ganske Forsamling sagde: Amen! og de lovede Herren, og Folket gjorde efter dette Ord.
• Jes 58:6 : 6 Er denne ikke den Faste, som jeg haver udvalgt: at oplade Ugudeligheds Baand, at løse Aagets Knipper og udlade de Fortrykte frie, og at I skulle sønderbryde alt Aag?
• Jes 58:13-14 : 13 Dersom du vender din Fod af fra Sabbaten, (fra) at gjøre (al) din (egen) Behagelighed paa min hellige Dag, og kalder Sabbaten en Forlystelse, paa det at Herren maa helliges, som bør æres, og (dersom du) ærer ham, (saa du) ikke gjør dine (egne) Veie og ikke finder din (egen) Behagelighed eller taler et Ord (derom), 14 da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare over de høie (Stæder) paa Jorden, og lade dig æde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund haver talet det.
• Jer 17:21-22 : 21 Saa sagde Herren: Tager eder vare for eders Sjæle, og bærer ingen Byrde paa Sabbatens Dag, og lader (den ikke) komme igjennem Jerusalems Porte. 22 Og udfører ingen Byrde af eders Huse om Sabbatens Dag, og I skulle ingen Gjerning gjøre; men I skulle helliggjøre Sabbatens Dag, saasom jeg bød eders Fædre.
• Matt 6:12 : 12 og forlad os vor Skyld, saa som vi og forlade vore Skyldnere;
• Matt 18:27-35 : 27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligen over ham, og gav ham løs og eftergav ham Gjælden. 28 Men den samme Tjener gik ud og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarier skyldig; og han greb fat paa ham, og vilde qvæle ham og sagde: Betal mig det, du er skyldig. 29 Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen. 30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte det, han var skyldig. 31 Men der hans Medtjenere saae det, som var skeet, bleve de saare bedrøvede, og kom og aabenbarede for deres Herre alt det, som var skeet. 32 Da kaldte hans Herre ham frem og sagde til ham: Du onde Tjener! al den Gjæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig. 33 Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og haver forbarmet mig over dig? 34 Og hans Herre blev vred og overantvordede ham til dem, som pine, indtil han betalte alt det, han var ham skyldig. 35 Saa skal og min himmelske Fader gjøre mod eder, om I ikke forlade af eders Hjerter, hver sin Broder hans Brøst.
• Kol 2:16 : 16 Derfor dømme Ingen eder i Mad eller i Drikke, eller i Henseende til en Høitid eller Nymaane eller Sabbater,
• Jak 2:13 : 13 Thi (der skal gaae) en ubarmhjertig Dom over den, som ikke gjør Barmhjertighed, men Barmhjertighed træder frimodig for Dommen.
• 2 Mos 12:16 : 16 Og paa den første Dag skal være eder en hellig Sammenkaldelse, og paa den syvende Dag en hellig Sammenkaldelse; der skal ikke gjøres noget Arbeide paa dem; alene det, som skal ædes af hver Person, det alene maa tilredes for eder.
• 3 Mos 16:29 : 29 Og det skal være eder til en evig Skik: I den syvende Maaned, paa den tiende (Dag) i Maaneden, skulle I ydmyge eders Sjæle og ingen Gjerning gjøre, (hverken) den Indfødte eller den Fremmede, som er fremmed iblandt eder.