Og det skede, der Portene i Jerusalem gave Skygge før Sabbaten, da sagde jeg (det), saa bleve Portene lukkede, og jeg befoel, at de skulde ikke oplade dem indtil efter Sabbaten, og jeg beskikkede (nogle) af mine Tjenere ved Portene, at ingen Byrde skulde komme ind paa Sabbatens Dag.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
20Da bleve Kræmmerne og de, som solgte allehaande Varer, om Natten udenfor Jerusalem, een Gang eller to.
21Da vidnede jeg for dem og sagde: Hvorfor bleve I om Natten tvært over for Muren? gjøre I det anden Gang, da skal jeg lægge Haand paa eder; fra den samme Tid kom de ikke om Sabbaten.
22Og jeg sagde til Leviterne, at de skulde rense sig og komme at tage vare paa Portene, at hellige Sabbatens Dag. Min Gud! kom mig og ihu for dette, og spar mig efter din megen Miskundhed.
3Og jeg sagde til dem: Jerusalems Porte skulle ikke oplades, førend Solen bliver hed, og medens de (endnu) staae (derhos), da skulle de tillukke Dørene og holde dem (lukkede), og man skal beskikke Vagter af Jerusalems Indbyggere, hver paa sin Vagt, og hver tvært over for sit Huus.
24Og det skal skee, om I høre mig, siger Herren, saa I ikke lade indkomme Byrde igjennem denne Stads Porte om Sabbatens Dag, men hellige Sabbatens Dag, saa at I ikke gjøre nogen Gjerning paa den,
15I de samme Dage saae jeg i Juda dem, som traadte Perser om Sabbaten og indførte Neg og lagde dem paa Asener, ja og Viindruer og Figen og allehaande Byrde, og førte til Jerusalem paa Sabbatens Dag; og jeg vidnede (imod dem) paa den Dag, de solgte Spise.
16Derudi boede og (nogle) Tyrier, som førte Fisk og allehaande Varer; og de solgte (dem) paa Sabbaten til Judæ Børn og i Jerusalem.
17Da trættede jeg med de Ypperste i Juda og sagde til dem: Hvad er dette for en ond Ting, som I gjøre, og vanhellige Sabbatens Dag?
18Gjorde ei eders Fædre saa, og vor Gud førte al den Ulykke over os og over denne Stad? og I lægge (mere) til den (grumme) Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten.
19Saa sagde Herren til mig: Gak, og staa i Folkets Børns Port, igjennem hvilken Judæ Konger komme ind, og igjennem hvilken de gaae ud, og i alle Jerusalems Porte.
20Og du skal sige til dem: Hører Herrens Ord, Judæ Konger, og al Juda, og alle Indbyggere i Jerusalem, som indgaae ad disse Porte!
21Saa sagde Herren: Tager eder vare for eders Sjæle, og bærer ingen Byrde paa Sabbatens Dag, og lader (den ikke) komme igjennem Jerusalems Porte.
22Og udfører ingen Byrde af eders Huse om Sabbatens Dag, og I skulle ingen Gjerning gjøre; men I skulle helliggjøre Sabbatens Dag, saasom jeg bød eders Fædre.
27Men dersom I ikke høre mig, til at hellige Sabbatens Dag og til ikke at bære Byrde og indgaae igjennem Portene i Jerusalem paa Sabbatens Dag, da vil jeg lade antænde Ild i dens Porte, og den skal fortære Jerusalems Paladser og ikke udslukkes.
1Saa sagde den Herre Herre: Den inderste Forgaards Port, den, som er vendt mod Østen, skal være tillukket de sex Arbeidsdage; men paa Sabbatens Dag skal den oplades, og paa Nymaanedens Dag skal den oplades.
2Og Fyrsten skal gaae ind ad Veien til Portens Forhuus fra udentil, og staae ved Portens Dørstolpe; og Præsterne skulle lave hans Brændoffere og hans Takoffere, og han skal tilbede paa Dørtærskelen i Porten, og (saa) gaae ud; og Porten skal ikke tillukkes indtil Aftenen.
3Og Folket af Landet skal tilbede i den samme Ports Dør paa Sabbaterne og paa Nymaanederne for Herrens Ansigt.
12da gjorde jeg mig rede om Natten, jeg og faa Mænd med mig, og jeg gav ikke tilkjende for (noget) Menneske, hvad min Gud havde givet i mit Hjerte at gjøre ved Jerusalem; og der var intet Dyr med mig, uden det Dyr, som jeg red paa.
13Og jeg drog ud af Dalporten om Natten, og imod Dragens Kilde og til Møgporten, og jeg agtede paa Jerusalems Mure, som vare nedrevne, og dens Porte, som vare fortærede ved Ild.
22Ogsaa sagde jeg paa den samme Tid til Folket: Hver blive med sin Tjener Natten over midt i Jerusalem, at vi maae have dem om Natten til (at holde) Vagt, og om Dagen til (at gjøre) Gjerningen.
19Han beskikkede og Portnere ved Herrens Huses Porte, at Ingen, (som var) ureen over nogen Ting, maatte komme (derind).
4Denne er den Ting, som I skulle gjøre: Den tredie Part af eder, de, som gaae ind om Sabbaten, af Præsterne og af Leviterne, skulle være Portnere ved Dørtærsklerne.
1Og han førte mig tilbage til den yderste Helligdommens Port, som er vendt mod Østen, og den var tillukket.
2Og Herren sagde til mig: Denne Port skal være tillukket, den skal ikke oplades, og ingen Mand skal gaae igjennem den, thi Herren, Israels Gud, er gaaet derigjennem, og den skal være tillukket.
5Og han bød dem og sagde: Dette er den Gjerning, som I skulle gjøre: Den tredie Part af eder, som gaae ind om Sabbaten, og som tage vare paa Varetægten, de skulle være for Kongens Huus.
6Og den tredie Part skal være ved den Port Sur, og den tredie Part ved den Port, som er bag Drabanterne, og I skulle holde Vagt for Huset nøiagteligen.
7Men de to Parter af eder, (nemlig) Alle, som gaae ud om Sabbaten, naar de have taget vare paa Varetægten i Herrens Huus, (skulle de blive) hos Kongen.
6Og den gamle Port færdigede Jojada, Paseahs Søn, og Mesullam, Besodjas Søn; de, de beklædte den og opreiste dens Døre med dens Laase og dens Stænger.
10Der jeg, jeg kom i Semajas Huus, Søn af Delaja, Mehetabeels Søn, og han var indelukket, da sagde han: Lad os forsamles i Guds Huus, midt i Templet, og lukke Templets Døre, thi de maatte komme for at slaae dig ihjel, ja de maatte komme om Natten for at slaae dig ihjel.
1Og det skede, der Muren var bygget, og jeg opreiste Dørene, da bleve beskikkede Portnere og Sangere og Leviter.
12Og naar Fyrsten vil gjøre et frivilligt Brændoffer eller Takoffer frivilligen for Herren, da skal man oplade ham Porten, som vender mod Østen, og han skal lade lave sit Brændoffer og sine Takoffere, saasom han skal lade lave paa Sabbatens Dag; og han skal gaae ud, og man skal tillukke Porten, efterat han er udgangen.
39og over Ephraims Port, og over den gamle Port, og over Fiskeporten, og Hananeels Taarn og Meas Taarn, og indtil Faareporten; og de bleve staaende i Fængslets Port.
7Og jeg gjorde saa, ligesom mig var befalet; jeg bar mit Tøi ud som Flyttetøi om Dagen, og om Aftenen brød jeg mig igjennem Væggen med Haanden; der (det var blevet) mørkt, udførte jeg det, jeg bar det paa Skuldrene for deres Øine.
13Dersom du vender din Fod af fra Sabbaten, (fra) at gjøre (al) din (egen) Behagelighed paa min hellige Dag, og kalder Sabbaten en Forlystelse, paa det at Herren maa helliges, som bør æres, og (dersom du) ærer ham, (saa du) ikke gjør dine (egne) Veie og ikke finder din (egen) Behagelighed eller taler et Ord (derom),
7De have og tillukket Dørene paa Forhuset og udslukket Lamperne, og ikke røget Røgelse og ei offret Brændoffer i Helligdommen for Israels Gud.
15Og jeg drog om Natten hen til Bækken, og jeg agtede paa Muren; og jeg vendte tilbage og kom ind ad Dalporten, og vendte (saaledes) tilbage.
16Og Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gaaen hen, eller hvad jeg gjorde; og for Jøderne og Præsterne og de Ypperste og Forstanderne og de Øvrige, som gjorde Gjerningen, havde jeg ikke hidindtil tilkjendegivet det.
17Da sagde jeg til dem: I see den Ulykke, i hvilken vi ere, at Jerusalem er øde, og dens Porte ere opbrændte med Ild; kommer og lader os bygge Jerusalems Mure, at vi ikke ydermere skulle være en Forsmædelse.
13Dalporten færdigede Hanun og Indbyggerne af Sanoah; de, de byggede den og opreiste dens Døre (med) dens Laase og dens Stænger, og tusinde Alen paa Muren indtil Møgporten.
16Tilmed færdigede jeg og (noget) paa denne Muurs Gjerning, og vi kjøbte ingen Agre, og alle mine Tjenere maatte forsamle sig derhen til Gjerningen.
19Stæderne imod Sønden ere tillukkede, og der er Ingen, som oplader (dem), al Juda er bortført, (ja) fuldkommeligen bortført.
3Og de sagde mig: De Overblevne, som ere overblevne af Fængslet, ere der i Landskabet udi stor Ulykke og i Forsmædelse, og Jerusalems Muur er nedreven, og dens Porte ere opbrændte med Ild.
11Og dine Porte skulle de altid holde aabne Dag og Nat, de skulle ikke tillukkes, for at lade Hedningernes Magt komme til dig, og deres Konger skulle føres (hertil).
9Og jeg sagde (det); saa rensede de Kammerne, og jeg indførte igjen derhen Guds Huses Kar, Madofferet og Viraken.
11Da trættede jeg med Forstanderne og sagde: Hvorfor forlade vi Guds Huus? og jeg samlede dem og beskikkede dem paa deres Sted.
9Og de Øverste for Hundrede gjorde efter alt det, som Jojada, Præsten, bød, og de toge hver sine Mænd, som gik ind om Sabbaten, med dem, som gik ud om Sabbaten, og de kom til Jojada, Præsten.
5Og han havde gjort ham et stort Kammer, og der lagde de tilforn Madofferet, Viraken og Karrene og Tienden af Kornet, Mosten og Olien, som var befalet (at give) Leviterne og Sangerne og Portnerne, og Præsternes Opløftelse.
31og naar Folkene i Landet førte Varer og allehaande Korn til at sælge paa Sabbatsdagen, at vi (da) ikke vilde tage det af dem om Sabbaten og paa andre Helligdage, og at vi vilde efterlade det syvende Aar og allehaande Paalæg,
1Og Eljasib, den Ypperstepræst, gjorde sig rede, og hans Brødre, Præsterne, og byggede Faareporten; de, de helligede den og opreiste dens Døre, ja de helligede den indtil Meas Taarn, indtil Hananeels Taarn.
7Og jeg kom til Jerusalem, og jeg mærkede det Onde, som Eljasib gjorde for Tobia, at han havde gjort ham et Kammer i Guds Huses Forgaarde.