Jesaja 60:11
Og dine Porte skulle de altid holde aabne Dag og Nat, de skulle ikke tillukkes, for at lade Hedningernes Magt komme til dig, og deres Konger skulle føres (hertil).
Og dine Porte skulle de altid holde aabne Dag og Nat, de skulle ikke tillukkes, for at lade Hedningernes Magt komme til dig, og deres Konger skulle føres (hertil).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Thi Øer skulle bie efter mig, og Tharsis-Skibe ere i Begyndelsen, at føre dine Børn hid langt fra, (ja) deres Sølv og deres Guld med dem, til Herrens, din Guds, Navn og til Israels Hellige, thi han haver prydet dig.
10 Og den Fremmedes Børn skulle bygge dine Mure, og deres Konger tjene dig; thi jeg slog dig i min Vrede, men jeg forbarmer mig over dig i min Velbehagelighed.
12 Thi hvilket Folk og Rige, som ikke vil tjene dig, skal fordærves, og Folkene skulle vist ødelægges.
3 Og Hedningerne skulle vandre ved dit Lys, og Kongerne ved det Skin, som er opgangen for dig.
4 Opløft dine Øine trindt omkring og see, alle disse have forsamlet sig, de komme til dig; dine Sønner skulle komme langt fra, og dine Døttre opfostres ved Siden.
5 Da skal du see det og løbe til, og dit Hjerte skal ræddes og udbrede sig, naar Mangfoldigheden ved Havet omvendes til dig, (naar) Hedningernes Magt kommer til dig.
24 Og Folkeslagene af de Frelste skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger føre deres Herlighed og Hæder til den.
25 Og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke være der.
26 Og de skulle føre Folkenes Herlighed og Hæder til den.
17 Jeg vil fremføre Guld istedetfor Kobberet, og fremføre Sølv istedetfor Jernet, og Kobber for Træet, og Jern istedetfor Stenene, og jeg vil gjøre, at din Besøgelse (skal blive til) Fred, og dine Trængere til Retfærdighed.
18 Der skal ikke ydermere høres Vold i dit Land, (eller) Ødelæggelse og Forstyrrelse i dine Landemærker, men du skal kalde dine Mure Salighed, og dine Porte Priis.
19 Solen skal ikke ydermere være dig til et Lys om Dagen, og Maanen skal ikke oplyse dig til et Skin, men Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Gud til din Herlighed.
20 Din Sol skal ikke ydermere gaae ned, og din Maane ikke borttages; thi Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Sorgs Dage ere (da) fuldendte.
14 Og deres Børn, som dig trængte, skulle gaae bøiede til dig, og de skulle nedbøie sig for dine Fødders Saaler, ja Alle, som dig bespottede; og de skulle kalde dig Herrens Stad, Zion, den Helliges i Israel.
15 Istedetfor at du var forladt og forhadt, saa at der gik Ingen igjennem, saa vil jeg sætte dig til en evig Herlighed, til Fryd fra Slægt til Slægt.
2 Oplader Portene, at der maa indgaae et retfærdigt Folk, som bevarer (megen) Troskab.
6 O Jerusalem! jeg haver beskikket Vægtere paa dine Mure, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller den ganske Nat; I, som paaminde om Herren, I skulle ikke tie.
7 Og tilsteder ikke, at man tier for ham, indtil han bereder, og indtil han sætter Jerusalem til Priis paa Jorden.
13 See, dit Folk (er blevet) Qvinder midt i dig, dit Lands Porte ere aldeles opladte for dine Fjender; Ild haver fortæret dine Stænger.
25 da skulle Konger og Fyrster, som sidde paa Davids Throne, komme ind igjennem denne Stads Porte, farende paa Vogne og paa Heste, de og deres Fyrster, Judæ Mænd og Indbyggerne i Jerusalem; og denne Stad skal beboes evindeligen.
2 Og Hedningerne skulle see din Retfærdighed, og alle Konger din Herlighed; og du skal kaldes med et nyt Navn, hvilket Herrens Mund skal nævne.
2 Og Herren sagde til mig: Denne Port skal være tillukket, den skal ikke oplades, og ingen Mand skal gaae igjennem den, thi Herren, Israels Gud, er gaaet derigjennem, og den skal være tillukket.
29 Din Gud haver befalet dig at være stærk; styrk, O Gud! det, du haver gjort os.
1 Saa sagde Herren til sin Salvede, til Cyrus, hvem jeg tog fat ved hans høire Haand for at nedkaste Hedningerne for hans Ansigt og løse (Sværdet fra) Kongernes Lænder, for at aabne Døre for ham, og at Porte skulle ikke tillukkes:
6 Han skal komme sine ypperlige (Mænd) ihu, (dog) de skulle falde, naar de gaae frem; de skulle haste til dens Muur, naar det, som bedækker, er beredt.
12 Og de skulle røve dit Gods, og plyndre dine Varer, og nedbryde dine Mure, og afbryde dine ønskelige Huse; og de skulle kaste dine Stene og dit Træ og dit Støv midt udi Vandet.
4 Og de skulle bygge de gamle øde Steder, opreise de forrige Ødelæggelser og fornye de øde Steder, (som have været) ødelagte fra Slægt til Slægt.
5 Og Fremmede skulle staae og føde eders Faar, og en Udlændings Børn skulle være eders Agermænd og eders Viingaardsmænd.
6 Og I skulle kaldes Herrens Præster, man skal kalde eder vor Guds Tjenere; I skulle æde Hedningernes Gods og rose eder af deres Herlighed,
11 Paa den Dag, man skal bygge dine Mure, paa den samme Dag skal det beskikkede Raad komme vidt.
10 Gaaer igjennem, gaaer igjennem Portene, rydder Folkets Vei; baner, baner den banede Vei, kaster Stene deraf, opløfter et Banner for Folkene.
1 Saa sagde den Herre Herre: Den inderste Forgaards Port, den, som er vendt mod Østen, skal være tillukket de sex Arbeidsdage; men paa Sabbatens Dag skal den oplades, og paa Nymaanedens Dag skal den oplades.
2 Og Fyrsten skal gaae ind ad Veien til Portens Forhuus fra udentil, og staae ved Portens Dørstolpe; og Præsterne skulle lave hans Brændoffere og hans Takoffere, og han skal tilbede paa Dørtærskelen i Porten, og (saa) gaae ud; og Porten skal ikke tillukkes indtil Aftenen.
11 Og det skal skee, om den svarer dig fredsommelig og lader op for dig, da skal det skee, at alt det Folk, som findes i den, skal være dig skatskyldigt og tjene dig.
12 Og (de, som komme) af dig, skulle bygge de gamle øde Steder, du skal opreise de Grundvolde, (som have ligget) fra Slægt til Slægt, og du skal kaldes den, som tilmurer det Revne, som forbedrer Stierne igjen, at (man kan) boe (der).
11 og du skal sige: Jeg vil drage op i Landet, (der, hvor der ere) ubefæstede (Byer), jeg vil komme (over dem), som ere stille, som boe tryggeligen, som boe alle uden Mure, og have hverken Stænger eller dobbelte Porte,
12 for at bytte Bytte og røve Rov, for at vende din Haand igjen over de øde (Stæder), som ere (nu) beboede, og over et Folk, som er sanket fra Hedningerne, som forhverver sig Fæ og Gods, som boer midt udi Landet.
7 derfor, see, jeg vil lade komme Fremmede over dig, de Forfærdelige iblandt Hedningerne; og de skulle uddrage deres Sværd over din Viisdoms Deilighed, og vanhellige din Herlighed.
19 Saa sagde Herren til mig: Gak, og staa i Folkets Børns Port, igjennem hvilken Judæ Konger komme ind, og igjennem hvilken de gaae ud, og i alle Jerusalems Porte.
20 Og du skal sige til dem: Hører Herrens Ord, Judæ Konger, og al Juda, og alle Indbyggere i Jerusalem, som indgaae ad disse Porte!
2 Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.
3 Derfor skulle de ære dig, (som ere) et mægtigt Folk; forfærdelige Hedningers Stæder, de skulle frygte dig.
12 Og jeg vil sætte dine Vinduer af Krystal, og dine Porte af Rubinstene, og alle dine Landemærker af velbehagelige Stene.
9 I Porte, opløfter eders Overdele, ja opløfter eder, I Verdens Døre, at Ærens Konge maa komme ind.
10 For hans Hestes Mangfoldigheds Skyld skal deres Støv bedække dig; dine Mure skulle bæve af Rytteres og Hjuls og Vognes Lyd, naar han skal komme ind ad dine Porte, ligesom man (pleier at) komme udi en Stad, som er igjennembrudt.
19 Og det skede, der Portene i Jerusalem gave Skygge før Sabbaten, da sagde jeg (det), saa bleve Portene lukkede, og jeg befoel, at de skulde ikke oplade dem indtil efter Sabbaten, og jeg beskikkede (nogle) af mine Tjenere ved Portene, at ingen Byrde skulde komme ind paa Sabbatens Dag.
7 I Porte, opløfter eders Overdele, ja opløfter eder, I Verdens Døre, at Ærens Konge maa komme ind.
26 Og dens Porte skulle være bedrøvede og sørge, og hun, som holder sig uskyldig, skal sidde paa Jorden.
7 Og det skal skee, at dine udvalgte Dale skulle være fulde af Vogne, og Ryttere skulle sætte hart an imod Porten.
22 Og jeg vil lægge Nøglen til Davids Huus paa hans Skuldre, og han skal oplade, og Ingen skal tillukke, og han skal tillukke, og Ingen skal oplade.