Esekiel 44:2

Original Norsk Bibel 1866

Og Herren sagde til mig: Denne Port skal være tillukket, den skal ikke oplades, og ingen Mand skal gaae igjennem den, thi Herren, Israels Gud, er gaaet derigjennem, og den skal være tillukket.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 43:2-4 : 2 Og see, Israels Guds Herlighed kom fra Veien mod Østen, og hans Lyd var som store Vandes Lyd, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed. 3 Og det Syn var som det Syn, jeg havde seet, (ja) som det Syn, jeg havde seet, den Tid jeg kom til at fordærve Staden, og de Syner vare som det Syn, hvilket jeg saae ved Chebars Flod; og jeg faldt paa mit Ansigt. 4 Og Herrens Herlighed kom til Huset paa Veien gjennem Porten, som var vendt mod Østen.
  • 2 Mos 24:10 : 10 Og de saae Israels Gud; og det var under hans Fødder som et Arbeide af Saphirsteen og som Himmelen selv, naar den er klar.
  • Jes 6:1-5 : 1 I det Aar, der Kong Ussia døde, da saae jeg Herren sidde paa en høi og ophøiet Throne, og Sømmene af hans (Klæder) opfyldte Templet. 2 Seraphim stode over ham, enhver havde sex Vinger; med to skjulte hver sit Ansigt, og med to skjulte hver sine Fødder, og med to fløi den. 3 Og den (ene) raabte til den (anden) og sagde: Hellig, hellig, hellig er den Herre Zebaoth; al Jorden er fuld af hans Ære. 4 Og Dørposterne med Dørtærsklerne rystede af den Raabendes Røst, og Huset blev fuldt af Røg. 5 Da sagde jeg: Vee mig! thi jeg maa (visseligen) udryddes, thi jeg haver urene Læber og boer midt iblandt et Folk, som haver urene Læber; thi mine Øine have seet Kongen, den Herre Zebaoth.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1Og han førte mig tilbage til den yderste Helligdommens Port, som er vendt mod Østen, og den var tillukket.

  • 80%

    1Saa sagde den Herre Herre: Den inderste Forgaards Port, den, som er vendt mod Østen, skal være tillukket de sex Arbeidsdage; men paa Sabbatens Dag skal den oplades, og paa Nymaanedens Dag skal den oplades.

    2Og Fyrsten skal gaae ind ad Veien til Portens Forhuus fra udentil, og staae ved Portens Dørstolpe; og Præsterne skulle lave hans Brændoffere og hans Takoffere, og han skal tilbede paa Dørtærskelen i Porten, og (saa) gaae ud; og Porten skal ikke tillukkes indtil Aftenen.

    3Og Folket af Landet skal tilbede i den samme Ports Dør paa Sabbaterne og paa Nymaanederne for Herrens Ansigt.

  • 79%

    3(Hvad) Fyrsten (er anlangende), den, som er Fyrste, han skal sidde i den at æde Brød for Herrens Ansigt; han skal gaae ind ad Veien til Portens Forhuus, og gaae ud ad samme Vei.

    4Og han førte mig til Portens Vei mod Norden foran for Huset, og jeg saae, og see, Herrens Herlighed fyldte Herrens Huus; og jeg faldt paa mit Ansigt.

    5Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! sæt dit Hjerte (hertil), og see med dine Øine, og hør med dine Øren alt det, som jeg taler med dig om alle Herrens Huses Skikke og om alle dets Love, og sæt dit Hjerte (til at agte) paa Indgangen i Huset (tillige) med alle Helligdommens Udgange.

  • 79%

    19Lader Retfærdigheds Porte op for mig; jeg vil gaae ind ad dem, jeg vil takke Herren.

    20Denne er Herrens Port; de Retfærdige skulle gaae ind ad den.

  • 78%

    19Saa sagde Herren til mig: Gak, og staa i Folkets Børns Port, igjennem hvilken Judæ Konger komme ind, og igjennem hvilken de gaae ud, og i alle Jerusalems Porte.

    20Og du skal sige til dem: Hører Herrens Ord, Judæ Konger, og al Juda, og alle Indbyggere i Jerusalem, som indgaae ad disse Porte!

  • 1Og han førte mig til Porten, den Port, som vender til Veien mod Østen.

  • 75%

    8Og naar Fyrsten gaaer ind, skal han gaae ind ad Portens Forhuses Vei, og gaae ud ad samme Vei.

    9Og naar Folket i Landet gaaer ind for Herrens Ansigt paa de bestemte (Høitider), skal den, som gaaer ind ad Portens Vei mod Norden at tilbede, gaae ud ad Portens Vei mod Sønden, og den, som gaaer ind ad Portens Vei mod Sønden, skal gaae ud ad Portens Vei mod Norden; man skal ikke gaae tilbage ad Portens Vei, som man gik ind ad, men de skulle gaae ud, hver lige for sig.

  • 2Staa i Herrens Huses Port, og du skal raabe der dette Ord og sige: Hører Herrens Ord, alle I af Juda! I, som indgaae ad disse Porte til at tilbede for Herren.

  • 2Oplader Portene, at der maa indgaae et retfærdigt Folk, som bevarer (megen) Troskab.

  • 19Han beskikkede og Portnere ved Herrens Huses Porte, at Ingen, (som var) ureen over nogen Ting, maatte komme (derind).

  • 1Og Jericho havde lukket til og var tillukket for Israels Børns Ansigt; der kunde Ingen gaae ud, ei heller komme ind.

  • 22Og jeg vil lægge Nøglen til Davids Huus paa hans Skuldre, og han skal oplade, og Ingen skal tillukke, og han skal tillukke, og Ingen skal oplade.

  • 2og du skal sige: (Du) Judæ Konge, som sidder paa Davids Throne! hør Herrens Ord, du og dine Tjenere og dit Folk, som indgaae ad disse Porte!

  • 32Og han førte mig til den inderste Forgaard paa Veien mod Østen, og han maalte den Port efter disse Maal,

  • 12Og naar Fyrsten vil gjøre et frivilligt Brændoffer eller Takoffer frivilligen for Herren, da skal man oplade ham Porten, som vender mod Østen, og han skal lade lave sit Brændoffer og sine Takoffere, saasom han skal lade lave paa Sabbatens Dag; og han skal gaae ud, og man skal tillukke Porten, efterat han er udgangen.

  • 4Og Herrens Herlighed kom til Huset paa Veien gjennem Porten, som var vendt mod Østen.

  • 11Og dine Porte skulle de altid holde aabne Dag og Nat, de skulle ikke tillukkes, for at lade Hedningernes Magt komme til dig, og deres Konger skulle føres (hertil).

  • 19Og det skede, der Portene i Jerusalem gave Skygge før Sabbaten, da sagde jeg (det), saa bleve Portene lukkede, og jeg befoel, at de skulde ikke oplade dem indtil efter Sabbaten, og jeg beskikkede (nogle) af mine Tjenere ved Portene, at ingen Byrde skulde komme ind paa Sabbatens Dag.

  • 24Og det skal skee, om I høre mig, siger Herren, saa I ikke lade indkomme Byrde igjennem denne Stads Porte om Sabbatens Dag, men hellige Sabbatens Dag, saa at I ikke gjøre nogen Gjerning paa den,

  • 9Saa sagde den Herre Herre: Ingen Fremmeds Søn, (som haver) Forhud i Hjerte og Forhud i Kjød, skal komme i min Helligdom, af hver Fremmeds Sønner, som ere iblandt Israels Børn.

  • 1Saa sagde Herren til sin Salvede, til Cyrus, hvem jeg tog fat ved hans høire Haand for at nedkaste Hedningerne for hans Ansigt og løse (Sværdet fra) Kongernes Lænder, for at aabne Døre for ham, og at Porte skulle ikke tillukkes:

  • 20Og Porten, som var vendt paa Veien mod Norden, ved den yderste Forgaard, dens Længde og dens Bredde maalte han.

  • 11Og han maalte Portens Dørs Bredde, ti Alen, (og) Portens Længde, tretten Alen.

  • 9Og han maalte det (andet) Forhuus ved Porten, otte Alen, og det øverste Dørtræ, to Alen, og Portens Forhuus var indentil.

  • 7I Porte, opløfter eders Overdele, ja opløfter eder, I Verdens Døre, at Ærens Konge maa komme ind.

  • 9I Porte, opløfter eders Overdele, ja opløfter eder, I Verdens Døre, at Ærens Konge maa komme ind.

  • 5Og Jeremias befoel Baruch og sagde: Jeg er indelukket, jeg kan ikke gaae ind i Herrens Huus.

  • 3Thi Zedekias, Judæ Konge, havde indelukket ham og sagt: Hvorfor spaaer du og siger: Saa sagde Herren: See, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, og han skal indtage den.

  • 24Stræber alvorligen at indgaae igjennem den snevre Port; thi Mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind, og skulle ikke kunne.

  • 6Og den gamle Port færdigede Jojada, Paseahs Søn, og Mesullam, Besodjas Søn; de, de beklædte den og opreiste dens Døre med dens Laase og dens Stænger.

  • 70%

    23Og Porten til den inderste Forgaard var mod den Port mod Norden og mod Østen, og han maalte fra den (ene) Port til den anden hundrede Alen.

    24Og han førte mig paa Veien mod Sønden, og see, (der var) en Port paa Veien mod Sønden, og han maalte dens øverste Dørtræer og dens Forhuse efter disse Maal.

  • 28Og han førte mig til den inderste Forgaard, til den Port mod Sønden, og han maalte den Port mod Sønden efter disse Maal.

  • 34Han skal drage tilbage ad den Vei, som han kom paa, og ikke komme i denne Stad, siger Herren.

  • 3Og jeg sagde til dem: Jerusalems Porte skulle ikke oplades, førend Solen bliver hed, og medens de (endnu) staae (derhos), da skulle de tillukke Dørene og holde dem (lukkede), og man skal beskikke Vagter af Jerusalems Indbyggere, hver paa sin Vagt, og hver tvært over for sit Huus.

  • 19Og han førte mig i Indgangen, som er ved Portens Side, til Helligdommens Kammere, til Præsternes, som vende mod Norden; og see, der var en Plads ved begge Sider, mod Vesten.

  • 10Og Judæ Fyrster hørte disse Ord, og gik op fra Kongens Huus til Herrens Huus; og de satte sig i Herrens den nye Ports Dør.

  • 12Og som (der vare) Døre paa de Kammere, som vare paa Veien mod Sønden, (saa var der og) en Dør foran paa denne Vei, (nemlig) paa Veien foran ved den skjønne Muur, paa Veien mod Østen, der hvor man gaaer ind til dem.

  • 70%

    7Og han førte mig til Forgaardens Dør, og jeg saae, og see, der var et Hul i Væggen.

    8Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! bryd dog ind igjennem Væggen; og jeg brød ind igjennem Væggen, og see, (der var) en Dør.

  • 9Hendes Porte sank ned i Jorden, han fordærvede og sønderbrød hendes Stænger; hendes Konge og hendes Fyrster ere iblandt Hedningerne, der er ikke Lov, ja, hendes Propheter fandt ikke Syn for Herren.

  • 35Og han førte mig til den Port mod Norden, og han afmaalte (den) efter disse Maal,

  • 13Og han maalte Porten fra et Kammers Tag indtil et (andet Kammers) Tag, fem og tyve Alen bred; (der var) Dør mod Dør.