Jesaja 25:2
Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.
Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26 Og de skulle ikke tage en Steen til et Hjørne eller en Steen til Grundvolde af dig, men du skal blive til evige Ødelæggelser, siger Herren.
3 Derfor skulle de ære dig, (som ere) et mægtigt Folk; forfærdelige Hedningers Stæder, de skulle frygte dig.
25 Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til ødelagte Steenhobe.
15 Istedetfor at du var forladt og forhadt, saa at der gik Ingen igjennem, saa vil jeg sætte dig til en evig Herlighed, til Fryd fra Slægt til Slægt.
12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.
16 Og du skal samle alt dens Rov midt paa dens Gade, og opbrænde det med Ild, baade Staden og alt dens Rov, Altsammen, for Herren din Gud; og det skal være en Dynge evindelig, den skal ikke bygges ydermere.
26 Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, (at de blive) til ødelagte Steenhobe.
14 Jeg vil gjøre dig til en høi Klippe, du skal vorde til at udbrede Fiskergarn paa, du skal ikke ydermere bygges; thi jeg, Herren, jeg haver talet det, siger den Herre Herre.
6 Jeg lod udrydde Hedningerne, deres Hjørner ere ødelagte, jeg lod gjøre deres Gader øde, saa Ingen gik igjennem; deres Stæder ere, forstyrrede, saa at der er ingen Mand, at der boer Ingen.
6 Thi saa sagde Herren om Judæ Konges Huus: Du er mig (som) Gilead, (som) Libanons Top; mon jeg ikke skal gjøre dig til en Ørk, (til) Stæder, som ikke beboes?
9 Jeg vil gjøre dig til evige Ødelæggelser, dine Stæder skulle ikke beboes, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Mangfoldighed er forladt; Ophel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindeligen, til Glæde for Vildæsler, til Føde for Hjordene;
2 (du, som var) fuld af megen Brusen, du brusende Stad, du glade Stad! dine Ihjelslagne ere ikke ihjelslagne med Sværd og ikke døde i Krigen.
10 Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.
10 Vor Helligheds og vor Herligheds Huus, i hvilket vore Fædre lovede dig, er opbrændt med Ild, og alle vore ønskelige Ting ere ødelagte.
12 Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.
13 See, (anlangende) de Chaldæers Land, (saa) haver dette Folk ikke (længe) været til, Assur haver grundfæstet det af Ørkens Indbyggere; de have opreist Vagttaarne deri, opført Paladser deri, (men) han gjorde det til en forfalden (Steenhob).
12 Og de skulle røve dit Gods, og plyndre dine Varer, og nedbryde dine Mure, og afbryde dine ønskelige Huse; og de skulle kaste dine Stene og dit Træ og dit Støv midt udi Vandet.
11 Og jeg vil gjøre Jerusalem til Steenhobe, til Dragers Bolig, og jeg vil gjøre Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe der.
7 Herren haver bortkastet sit Alter gjort sin Helligdom til Intet, overantvordet dens Paladsers Mure i Fjendens Haand, at de udgave (deres) Røst i Herrens Huus som paa en Forsamlingsdag.
8 Herren haver tænkt at fordærve Zions Datters Muur, han udstrakte en Maalesnor, han vendte ikke sin Haand tilbage, før han havde opslugt, og han haver gjort, at Værn og Muur maae sørge, de ere vansmægtede tillige.
9 Hendes Porte sank ned i Jorden, han fordærvede og sønderbrød hendes Stænger; hendes Konge og hendes Fyrster ere iblandt Hedningerne, der er ikke Lov, ja, hendes Propheter fandt ikke Syn for Herren.
25 Hvor er den ikke forladt, den berømte Stad, min Glædes By!
12 Vee den, som bygger en Stad med Blod og bereder en Stad med Uret!
10 Farer op paa dens Mure og fordærver (dem), men gjører ikke aldeles Ende (med dem); borttager deres Qviste, thi de ere ikke Herrens.
7 Eders Land er en Ødelæggelse, eders Stæder ere opbrændte med Ild; Fremmede fortære eders Land for eders Øine, og der er en Ødelæggelse, som naar Fremmede omkaste (Noget).
10 Og den Fremmedes Børn skulle bygge dine Mure, og deres Konger tjene dig; thi jeg slog dig i min Vrede, men jeg forbarmer mig over dig i min Velbehagelighed.
19 Alle, som dig kjende iblandt Folkene, skulle forskrækkes over dig; du er bleven til Forskrækkelser og (skal) ikke (være mere til) evindelig.
17 Og de skulle optage et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du omkommen, du (vel) beboede (Stad) af Havet! (det var) den berømmelige Stad, som var mægtig paa Havet, (baade) den og dens Indbyggere, som gave deres Forskrækkelse over alle dem, som boede hos dem.
6 Du skjeldte paa Hedningerne, du fordærvede den Ugudelige; du udslettede deres Navn evindeligen og altid.
28 Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.
40 Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden.
26 som stadfæster sin Tjeners Ord og skal fuldkomme sine Sendebuds Raad, som siger til Jerusalem: Du skal beboes, og til Judæ Stæder: I skulle bygges, og jeg vil opreise dens øde (Stæder),
8 Og mange Hedninger skulle gaae forbi denne Stad, og de skulle sige, hver til sin Næste: Hvorfor haver Herren saaledes gjort ved denne store Stad?
14 Thi Israel forglemte den, som havde gjort ham, og byggede Paladser, og Juda gjorde mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.
20 Besku Zion, vore Forsamlingers Stad; dine Øine skulle see Jerusalem, en rolig Bolig, et Paulun, som ikke skal nedtages, hvis Nagler skulle ikke uddrages evindeligen, og intet af dens Reb sønderrykkes.
8 Og jeg vil gjøre denne Stad til en Forskrækkelse og til Hvidsel; hver, som gaaer forbi den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager.
24 da byggede du dig en Hvælving, og gjorde dig en Høi i hver Gade.
15 Dette er den glædelige Stad, den, som boede tryggeligen, som sagde i sit Hjerte: Jeg (er det), og foruden mig Ingen ydermere; hvorledes er den bleven en Forskrækkelse, (vilde) Dyrs Leie? hver, som gaaer forbi den, maa hvidsle og ryste med sin Haand.
18 Thi jeg, see, jeg vil idag gjøre dig til en fast Stad og til en Jernpille og til Kobbermuur for alt Landet imod Judæ Konger, imod dens Fyrster, imod dens Præster og imod Folket i Landet.
20 Den skal i Evighed ikke blive til, og den skal fra Slægt til Slægt ikke beboes, og ingen Araber skal udslaae Paulun der, ei heller Hyrder lade (Qvæg) ligge der.
9 Paa den samme Dag skulle hans stærke Stæder være ligesom det, der er efterladt af en Skov, eller en Qvist, som de have forladt for Israels Børns Skyld, endskjøndt der skal være en Ødelæggelse.
17 Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.
12 Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder.
18 Saa siger Herren: See, jeg vil omvende Jakobs Pauluners Fængsel og forbarme mig over hans Boliger, og Staden skal bygges paa sin Dynge, og der skal blive Palads efter sin Viis.
9 I uddrive mit Folks Qvinder, (hver) af sin Vellysts Huus, I tage min Prydelse fra hendes spæde Børn evindelig.
19 Thi saa sagde den Herre Herre: Naar jeg gjør dig til en ødelagt Stad, som Stæderne, i hvilke man ikke boer, naar jeg lader opkomme Afgrunden over dig, og de mange Vande bedække dig,
5 Thi han skal nedbøie dem, som boe i det Høie, den ophøiede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal drage den ned indtil Støvet.
18 (nemlig) Jerusalem og Judæ Stæder, og dens Konger og dens Fyrster, til at gjøre dem til en Ørk, til Forskrækkelse, til Hvidsel og til Forbandelse, som (det sees) paa denne Dag,
10 Og I skulle tælle Jerusalems Huse, og nedbryde Husene til at befæste Muren med.