Jesaja 60:10
Og den Fremmedes Børn skulle bygge dine Mure, og deres Konger tjene dig; thi jeg slog dig i min Vrede, men jeg forbarmer mig over dig i min Velbehagelighed.
Og den Fremmedes Børn skulle bygge dine Mure, og deres Konger tjene dig; thi jeg slog dig i min Vrede, men jeg forbarmer mig over dig i min Velbehagelighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Og dine Porte skulle de altid holde aabne Dag og Nat, de skulle ikke tillukkes, for at lade Hedningernes Magt komme til dig, og deres Konger skulle føres (hertil).
12Thi hvilket Folk og Rige, som ikke vil tjene dig, skal fordærves, og Folkene skulle vist ødelægges.
13Libanons Herlighed skal komme til dig, Fyrretræ, Bøgetræ og Buxbom tillige, til at pryde min Helligdoms Sted med, og jeg vil gjøre mine Fødders Sted herligt.
14Og deres Børn, som dig trængte, skulle gaae bøiede til dig, og de skulle nedbøie sig for dine Fødders Saaler, ja Alle, som dig bespottede; og de skulle kalde dig Herrens Stad, Zion, den Helliges i Israel.
15Istedetfor at du var forladt og forhadt, saa at der gik Ingen igjennem, saa vil jeg sætte dig til en evig Herlighed, til Fryd fra Slægt til Slægt.
16Og du skal die Hedningers Melk, og die Kongers Bryst, og du skal fornemme, at jeg er Herren, som frelser dig, og din Gjenløser Jakobs Mægtige.
17Jeg vil fremføre Guld istedetfor Kobberet, og fremføre Sølv istedetfor Jernet, og Kobber for Træet, og Jern istedetfor Stenene, og jeg vil gjøre, at din Besøgelse (skal blive til) Fred, og dine Trængere til Retfærdighed.
18Der skal ikke ydermere høres Vold i dit Land, (eller) Ødelæggelse og Forstyrrelse i dine Landemærker, men du skal kalde dine Mure Salighed, og dine Porte Priis.
9Thi Øer skulle bie efter mig, og Tharsis-Skibe ere i Begyndelsen, at føre dine Børn hid langt fra, (ja) deres Sølv og deres Guld med dem, til Herrens, din Guds, Navn og til Israels Hellige, thi han haver prydet dig.
4Og de skulle bygge de gamle øde Steder, opreise de forrige Ødelæggelser og fornye de øde Steder, (som have været) ødelagte fra Slægt til Slægt.
5Og Fremmede skulle staae og føde eders Faar, og en Udlændings Børn skulle være eders Agermænd og eders Viingaardsmænd.
3Og Hedningerne skulle vandre ved dit Lys, og Kongerne ved det Skin, som er opgangen for dig.
4Opløft dine Øine trindt omkring og see, alle disse have forsamlet sig, de komme til dig; dine Sønner skulle komme langt fra, og dine Døttre opfostres ved Siden.
5Da skal du see det og løbe til, og dit Hjerte skal ræddes og udbrede sig, naar Mangfoldigheden ved Havet omvendes til dig, (naar) Hedningernes Magt kommer til dig.
17Thi jeg vil lade din Lægedom tage til, og læge dig af dine Saar, siger Herren; thi de kaldte dig den Fordrevne, (og sagde), det er Zion, Ingen spørger efter det.
18Saa siger Herren: See, jeg vil omvende Jakobs Pauluners Fængsel og forbarme mig over hans Boliger, og Staden skal bygges paa sin Dynge, og der skal blive Palads efter sin Viis.
2Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.
3Derfor skulle de ære dig, (som ere) et mægtigt Folk; forfærdelige Hedningers Stæder, de skulle frygte dig.
11Paa den Dag, man skal bygge dine Mure, paa den samme Dag skal det beskikkede Raad komme vidt.
12Og de skulle røve dit Gods, og plyndre dine Varer, og nedbryde dine Mure, og afbryde dine ønskelige Huse; og de skulle kaste dine Stene og dit Træ og dit Støv midt udi Vandet.
13Jeg, jeg opvækker ham i Retfærdighed, og vil gjøre alle hans Veie rette; han, han skal bygge min Stad og lade mine Bortførte fare, ikke for (Penges) Værd, ei heller for Skjenk, sagde den Herre Zebaoth.
12Og (de, som komme) af dig, skulle bygge de gamle øde Steder, du skal opreise de Grundvolde, (som have ligget) fra Slægt til Slægt, og du skal kaldes den, som tilmurer det Revne, som forbedrer Stierne igjen, at (man kan) boe (der).
18Thi du haver ikke Lyst til Offer, ellers vilde jeg give (dig det); til Brændoffer haver du ikke Behagelighed.
7derfor, see, jeg vil lade komme Fremmede over dig, de Forfærdelige iblandt Hedningerne; og de skulle uddrage deres Sværd over din Viisdoms Deilighed, og vanhellige din Herlighed.
2Og Hedningerne skulle see din Retfærdighed, og alle Konger din Herlighed; og du skal kaldes med et nyt Navn, hvilket Herrens Mund skal nævne.
16Derfor sagde Herren saaledes: Jeg er omvendt til Jerusalem med Barmhjertighed, mit Huus skal bygges derudi, siger den Herre Zebaoth, og Maalesnoren skal udrækkes over Jerusalem.
14Du, du skal gjøre dig rede, du skal forbarme dig over Zion; thi det er Tid, at du er den naadig, thi den bestemte Tid er kommen.
1Thi Herren skal forbarme sig over Jakob og endnu udvælge Israel, og lade dem hvile i deres Land; og den Fremmede skal føie sig til dem, og de skulle holde sig til Jakobs Huus.
8Og det skal skee, paa den samme Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg sønderbryde hans Aag fra din Hals og sønderrive dine Baand, og de Fremmede skulle ikke ydermere lade sig tjene af ham.
7Jeg haver forladt dig i et lidet Øieblik, men jeg vil samle dig med store Barmhjertigheder.
8Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser.
7Eders Land er en Ødelæggelse, eders Stæder ere opbrændte med Ild; Fremmede fortære eders Land for eders Øine, og der er en Ødelæggelse, som naar Fremmede omkaste (Noget).
26Og jeg vil give dig Dommere igjen som i Førstningen, og Raadsherrer som i Begyndelsen; derefter skal du kaldes en Retfærdigheds Stad, en trofast Stad.
17Dine Bygmestere ile til; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig.
45Den Fremmedes Børn smigre for mig; da (deres) Øre hørte (om mig), adløde de mig.
11Paa den Dag, du stod tvært over for (ham), paa den Dag, de Fremmede førte hans Hær fangen, og Udlændinge gik ind ad hans Porte og kastede Lod over Jerusalem, (da var) du ogsaa som En af dem.
19Thi Folket i Zion skal boe i Jerusalem; du skal jo ikke græde saare, han skal vist benaade dig, naar (han hører) dit Raabs Røst; han skal svare dig, naar han hører det.
29Din Gud haver befalet dig at være stærk; styrk, O Gud! det, du haver gjort os.
23Og Konger skulle være dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, de skulle nedbøie sig til Jorden paa Ansigtet for dig og opslikke dine Fødders Støv; da skal du fornemme, at jeg er Herren, ved hvem de ikke skulle beskjæmmes, som forvente mig.
11Du Elendige, som er bortdreven (som ved en Storm), som ikke er trøstet! see, jeg vil lægge dine Stene med Karbunkel, og lægge din Grundvold med Saphirer.
13Jeg vil give dit Gods og dit Liggendefæ til Rov, (dog) ikke for (Penges) Værd, og det for alle dine Synders Skyld og i alle dine Landemærker.
5See, du skal kalde et Folk, som du skal ikke kjende, og et Folk, de, som ikke kjende dig, skulle løbe til dig, for Herrens din Guds Skyld, og den Helliges i Israel, thi han haver prydet dig.
18Thi jeg, see, jeg vil idag gjøre dig til en fast Stad og til en Jernpille og til Kobbermuur for alt Landet imod Judæ Konger, imod dens Fyrster, imod dens Præster og imod Folket i Landet.
10Thi saa sagde Herren: Efterat halvfjerdsindstyve Aar ere fulde i Babel, da vil jeg besøge eder, og jeg vil stadfæste mit det gode Ord over eder, at føre eder tilbage til dette Sted.
14Thi Israel forglemte den, som havde gjort ham, og byggede Paladser, og Juda gjorde mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.
7Paa den samme Tid skal frembæres Skjenk til den Herre Zebaoth fra det trukkede og plukkede Folk, og af et forfærdeligt Folk, fra det (blev et Folk), og hidindtil, et Folk, (hvorudi her og der) Maalesnorene (ere udstrakte), og som er nedtraadt, hvis Land Floderne Have hentaget, til den Herre Zebaoths Navns Sted, til Zions Bjerg.
10Derfor vil jeg sende en Ild paa Tyri Muur, og den skal fortære dens Paladser.
4Omendskjøndt Edom vilde sige: Vi ere vel blevne fattige, men vi ville komme igjen og bygge de øde Steder, saa sagde den Herre Zebaoth: Ville de bygge, da vil jeg, jeg nedbryde, og man skal kalde dem Ugudeligheds Landemærke og det Folk, paa hvilket Herren er vred indtil evig (Tid).
4Solen skal omvendes til Mørkhed, og Maanen til Blod, førend Herrens den store og forfærdelige Dag kommer.
9I uddrive mit Folks Qvinder, (hver) af sin Vellysts Huus, I tage min Prydelse fra hendes spæde Børn evindelig.