Jesaja 64:10

Original Norsk Bibel 1866

Vor Helligheds og vor Herligheds Huus, i hvilket vore Fædre lovede dig, er opbrændt med Ild, og alle vore ønskelige Ting ere ødelagte.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 1:7 : 7 Eders Land er en Ødelæggelse, eders Stæder ere opbrændte med Ild; Fremmede fortære eders Land for eders Øine, og der er en Ødelæggelse, som naar Fremmede omkaste (Noget).
  • Klag 1:1-4 : 1 Hvorledes sidder Staden (saa) eenlig, som havde meget Folk? den er som en Enke; (den, som var saa) stor iblandt Hedningerne, en Fyrstinde iblandt Landskaberne, er skatskyldig. 2 Den græder om Natten, og dens Taarer (løbe) over dens Kinder; der er Ingen, som trøster den, af alle dem, som elskede den; alle dens Venner ere troløse imod den, de ere dens Fjender. 3 Juda er bortført for Elendighed og for megen (Trældoms) Tjeneste, hun boer iblandt Hedningerne, hun finder ikke Ro; alle hendes Forfølgere grebe hende imellem trange (Stæder). 4 Zions Veie sørge, fordi man ikke kommer til Forsamling; alle dens Porte ere ødelagte, dens Præster sukke; dens Jomfruer ere bedrøvede, og for hende selv (er det) bittert.
  • Klag 2:4-8 : 4 Han haver spændt sin Bue som en Fjende, han stillede sig med sin høire Haand som en Modstander, og haver ihjelslaget Alle, som vare ønskelige for Øinene; han udøste sin Grumhed i Zions Datters Paulun som en Ild. 5 Herren var som en Fjende, han haver opslugt Israel, han haver opslugt alle dens Paladser, fordærvet dens Befæstninger og gjort Judæ Datter megen Kummer og Bedrøvelse. 6 Og han haver med Vold nedrevet sit Gjærde som en Haves, fordærvet sin Forsamling; Herren haver ladet glemme Forsamling og Sabbat i Zion, og foragtet Konge og Præst i sin Vredes Grumhed. 7 Herren haver bortkastet sit Alter gjort sin Helligdom til Intet, overantvordet dens Paladsers Mure i Fjendens Haand, at de udgave (deres) Røst i Herrens Huus som paa en Forsamlingsdag. 8 Herren haver tænkt at fordærve Zions Datters Muur, han udstrakte en Maalesnor, han vendte ikke sin Haand tilbage, før han havde opslugt, og han haver gjort, at Værn og Muur maae sørge, de ere vansmægtede tillige.
  • Klag 5:18 : 18 for Zions Bjergs Skyld, som er øde; Ræve løbe derpaa.
  • Dan 9:26-27 : 26 Men efter de to og tredsindstyve Uger skal Christus udryddes, og (der skal) Ingen (være) for ham; og en Fyrstes Folk, som kommer, skal fordærve Staden og Helligdommen, og Enden derpaa (skal komme som) med et Vandskyl, og indtil Krigens Ende ere Ødelæggelser bestemte. 27 Og han skal bekræfte Pagten med Mange i den ene Uge, og midt i Ugen skal han lade Slagtoffer og Madoffer ophøre, og (der skal være) hos Vederstyggeligheders Vinger den, som ødelægger, og indtil (fuldkommen) Ende, nemlig den, som er bestemt, skal (Straffen) udøses over den, som ødelægges.
  • Dan 12:7 : 7 Og jeg hørte Manden, (som var) iført i de linnede (Klæder), som stod oven ved Flodens Vand, og han opløftede sin høire Haand og sin venstre Haand mod Himlene og svoer ved den, som lever evindeligen, at efter den bestemte Tid, (ja) bestemte Tider, og en halv, og naar han haver fuldendt at adsprede det hellige Folks Magt, skulle alle disse Ting fuldendes.
  • Mika 3:12 : 12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.
  • Luk 21:21 : 21 De, som da ere i Judæa, flye til Bjergene, og de, som ere midt i (Staden), vige derudfra, og de, som ere paa Landet, komme ikke ind i den.
  • Luk 21:24 : 24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne, og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.
  • Åp 11:1-2 : 1 Og mig blev givet et Rør, ligesom en Maalestok; og Engelen stod der, sigende: Staa op og maal Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede derudi. 2 Men Forgaarden udenfor Templet, gaa den forbi, og du skal ikke maale den, thi den er given Hedningerne; og de skulle nedtræde den hellige Stad i to og fyrre tyve Maaneder.
  • 2 Kong 25:9 : 9 Og han opbrændte Herrens Huus og Kongens Huus og alle Husene i Jerusalem, ja alle store Huse opbrændte han med Ild.
  • 2 Krøn 36:19-21 : 19 Og de opbrændte Guds Huus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle deres kostelige Kar bleve fordærvede. 20 Og han bortførte til Babel dem, som vare overblevne fra Sværdet, og de bleve hans og hans Sønners Tjenere, indtil det Rige af Persien regjerede; 21 at Herrens Ord skulde opfyldes, (som var talet) ved Jeremias Mund, indtil Landet havde Behagelighed i sine Sabbater; det hvilede den ganske Tid, (som) Ødelæggelsen (varede), indtil halvfjerdsindstyve Aar bleve opfyldte.
  • Sal 79:1-7 : 1 Asaphs Psalme. Gud! Hedningerne ere komne i din Arv, de have besmittet dit hellige Tempel, de gjorde Jerusalem til Steenhobe. 2 De have givet Fuglene under Himmelen dine Tjeneres (døde) Kroppe til Spise; dine Helliges Kjød (gave de) til de (vilde) Dyr i Landet. 3 De udøste deres Blod trindt omkring Jerusalem som Vand, og (der var) Ingen, som begrov (dem). 4 Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem til en Bespottelse og Haanhed, som ere trindt omkring os. 5 Herre! hvor længe, vil du være vred evindeligen? skal din Nidkjærhed brænde som en Ild? 6 Udøs din Hastighed paa Hedningerne, som ikke kjende dig, og paa de Riger, som ikke kalde paa dit Navn. 7 Thi man haver ædet Jakob, og de have ødelagt hans Bolig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 11 Herre! vil du holde dig rolig ved disse Ting? vil du tie og fortrykke os saa saare?

  • Jes 1:7-8
    2 vers
    79%

    7 Eders Land er en Ødelæggelse, eders Stæder ere opbrændte med Ild; Fremmede fortære eders Land for eders Øine, og der er en Ødelæggelse, som naar Fremmede omkaste (Noget).

    8 (Men) Zions Datter er bleven tilovers som en Hytte i en Viingaard, som en Nathytte i en Græskarhave, som en belagt Stad.

  • 26 Jeg saae, og see, den frugtbare Mark var en Ørk, og alle dens Stæder vare nedbrudte for Herrens Ansigt, for hans grumme Vrede.

  • 12 Derfor skal Zion pløies (som) en Ager for eders Skyld, og Jerusalem blive til Steenhobe, og Husets Bjerg til Høie i en Skov.

  • 76%

    10 Jeg maa opløfte (Røsten med) Graad og Klage paa Bjergene, og (med) Klagemaal paa Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa der gaaer Ingen igjennem, og man hører ikke Lyd af Fæ; baade Himmelens Fugle og Dyr, de ere bortfløine, de ere bortgangne.

    11 Og jeg vil gjøre Jerusalem til Steenhobe, til Dragers Bolig, og jeg vil gjøre Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe der.

  • 43 Dens Stæder ere blevne til en Forskrækkelse, et tørt (Sted) og en øde Mark, et Land, i hvilket ingen Mand boer, og hvor intet Menneskes Søn gaaer igjennem.

  • 8 Lad dig tugte, Jerusalem! at mit Hjerte ikke skal drages fra dig, at jeg ikke gjør dig til en Ødelæggelse, et Land, som Ingen boer udi.

  • 22 Og Herren kunde ikke ydermere fordrage det for eders Idrætters Ondskabs Skyld, for de Vederstyggeligheders Skyld, som I gjorde; og eders Land blev til en Ørk og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse, at Ingen boer (derudi), som (det sees) paa denne Dag.

  • 2 Thi du gjorde af Staden en Steenhob, den faste Stad til en forfalden Hob, de Fremmedes Palads, at (det er) ikke (mere) en Stad, den skal ikke bygges evindeligen.

  • 4 Zions Veie sørge, fordi man ikke kommer til Forsamling; alle dens Porte ere ødelagte, dens Præster sukke; dens Jomfruer ere bedrøvede, og for hende selv (er det) bittert.

  • 10 Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.

  • 9 Paa den samme Dag skulle hans stærke Stæder være ligesom det, der er efterladt af en Skov, eller en Qvist, som de have forladt for Israels Børns Skyld, endskjøndt der skal være en Ødelæggelse.

  • 1 Asaphs Psalme. Gud! Hedningerne ere komne i din Arv, de have besmittet dit hellige Tempel, de gjorde Jerusalem til Steenhobe.

  • 6 Og min Grumhed og min Vrede er udøst og er optændt i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og de ere blevne til en Ørk og til en Ødelæggelse, som (det sees) paa denne Dag.

  • 17 Zion udbreder sine Hænder, der er Ingen, som trøster den; Herren bød om Jakob, at de, (som vare) omkring ham, (skulde vorde) hans Modstandere; Jerusalem var som en ureen Qvinde imellem dem.

  • 74%

    6 Og fra Zions Datter er udført al hendes Prydelse; hendes Fyrster vare ligesom Hjorte, der ikke finde Føde, og gik foruden Kraft for Forfølgerens Ansigt.

    7 Jerusalem ihukommer i sin Elendigheds og sin Forfølgelses Dage alle sine ønskelige Ting, som den havde i gamle Dage, at dens Folk er faldet i Modstanderens Haand, og der er Ingen, som hjælper den; Modstanderne saae den, de loe ad dens Sabbater.

    8 Jerusalem haver syndet svarlig, derfor er den som en ureen Qvinde; Alle, som ærede den, agte den ringe, thi de saae dens Blusel, ja, den sukkede selv og har vendt sig tilbage.

  • 7 Og de skulle ødelægges midt iblandt de ødelagte Lande, og dens Stæder skulle være midt iblandt de ødelagte Stæder.

  • 11 Og nu ere vel mange Hedninger samlede imod dig, som sige: Hun skal besmittes, og vore Øine skulle see paa Zion.

  • 6 Thi saa sagde Herren om Judæ Konges Huus: Du er mig (som) Gilead, (som) Libanons Top; mon jeg ikke skal gjøre dig til en Ørk, (til) Stæder, som ikke beboes?

  • 14 Thi Israel forglemte den, som havde gjort ham, og byggede Paladser, og Juda gjorde mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.

  • 11 Man gjorde den (aldeles) øde, den sørgede over mig, der den var øde; alt Landet er ødelagt, thi Ingen lægger det paa Hjerte.

  • 31 Og jeg vil gjøre eders Stæder til en Ørk, og gjøre eders Helligdomme øde, og jeg vil ikke lugte til eders søde Lugt.

  • 16 Herre! lad nu din Vrede og din Grumhed vende tilbage, efter alle dine Retfærdigheder, fra din Stad Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi for vore Synders Skyld og for vore Fædres Misgjerningers Skyld er Jerusalem og dit Folk blevet til Forhaanelse for alle dem, (som ere) trindt omkring os.

  • 12 Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder.

  • 6 Jeg lod udrydde Hedningerne, deres Hjørner ere ødelagte, jeg lod gjøre deres Gader øde, saa Ingen gik igjennem; deres Stæder ere, forstyrrede, saa at der er ingen Mand, at der boer Ingen.

  • 19 Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvorledes ere vi ødelagte? vi ere saare beskjæmmede, thi vi have forladt Landet, thi de have nedkastet vore Boliger.

  • 73%

    6 Og han haver med Vold nedrevet sit Gjærde som en Haves, fordærvet sin Forsamling; Herren haver ladet glemme Forsamling og Sabbat i Zion, og foragtet Konge og Præst i sin Vredes Grumhed.

    7 Herren haver bortkastet sit Alter gjort sin Helligdom til Intet, overantvordet dens Paladsers Mure i Fjendens Haand, at de udgave (deres) Røst i Herrens Huus som paa en Forsamlingsdag.

    8 Herren haver tænkt at fordærve Zions Datters Muur, han udstrakte en Maalesnor, han vendte ikke sin Haand tilbage, før han havde opslugt, og han haver gjort, at Værn og Muur maae sørge, de ere vansmægtede tillige.

    9 Hendes Porte sank ned i Jorden, han fordærvede og sønderbrød hendes Stænger; hendes Konge og hendes Fyrster ere iblandt Hedningerne, der er ikke Lov, ja, hendes Propheter fandt ikke Syn for Herren.

    10 Zions Datters Ældste laae paa Jorden, de taug, opkastede Støv paa deres Hoved, bandt Sække om; Jomfruer af Jerusalem hængte deres Hoved ned imod Jorden.

  • 11 Men jeg sagde: Hvorlænge, Herre? og han sagde: Indtil Stæderne blive øde foruden Indbyggere, og Husene foruden Mennesker, og Landet plat ødelægges.

  • 2 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: I, I have seet alt det Onde, som jeg lod komme over Jerusalem og over alle Judæ Stæder, og see, de ere øde paa denne Dag, og der boer Ingen i dem,

  • 18 for Zions Bjergs Skyld, som er øde; Ræve løbe derpaa.

  • 19 Mon du haver aldeles forkastet Juda? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor haver du ladet slaae os, at ingen Lægedom er for os? man forventede Fred, og der var intet Godt, og Lægedommens Tid, og see, der er Forfærdelse.

  • 15 Istedetfor at du var forladt og forhadt, saa at der gik Ingen igjennem, saa vil jeg sætte dig til en evig Herlighed, til Fryd fra Slægt til Slægt.

  • 8 Thi Jerusalem støder sig, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren, at forbittre hans Herligheds Øine.

  • 18 En liden (Tid) have de, som ere dit hellige Folk, eiet (Landet; men) vore Modstandere have nedtraadt din Helligdom.

  • 9 Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem er en Ødelæggelse.

  • 7 En Løve opstiger af sin forviklede (Busk), og Hedningernes Fordærver er uddragen, han er udgangen af sit Sted at gjøre dit Land til en Ødelæggelse; dine Stæder skulle ødelægges, at Ingen skal boe (deri).

  • 22 See, jeg befaler det, siger Herren, og jeg vil føre dem igjen til denne Stad, og de skulle stride imod den og indtage den og opbrænde den med Ild; og jeg vil give Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe (der).

  • 20 Og Stæderne, som ere beboede, skulle ødelægges, og Landet være (aldeles) øde, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.

  • 3 Opløft dine (Fødders) Trin til at ødelægge evindelig; Fjenden haver handlet ilde med Alting i Helligdommen.

  • 7 Men nu, Herre! du er vor Fader; vi ere Leret, og du er vor Pottemager, og vi ere alle din Haands Gjerning.

  • 9 Jeg vil gjøre dig til evige Ødelæggelser, dine Stæder skulle ikke beboes, og I skulle fornemme, at jeg er Herren.