Jesaia 64:7

Original Norsk Bibel 1866

Men nu, Herre! du er vor Fader; vi ere Leret, og du er vor Pottemager, og vi ere alle din Haands Gjerning.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 59:16 : 16 Og han saae, at der var ingen Mand, og han forskrækkedes saare, at der var ingen Forbeder; men hans Arm frelste ham, og hans Retfærdighed, den opholdt ham.
  • Esek 22:30 : 30 Og jeg ledte efter en Mand af dem, som vilde gjærde et Gjærde og staae i Gabet for mit Ansigt for Landet, at jeg skulde ikke fordærve det; men jeg fandt ingen.
  • Hos 7:7 : 7 De ere allesammen blevne hede som en Ovn, og have fortæret deres Dommere; alle deres Konger ere faldne, der er Ingen iblandt dem, som kalder paa mig.
  • Hos 7:14 : 14 Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.
  • Esek 24:11 : 11 Og seet den tom paa dens Gløder, paa det den kan blive hed, og dens Kobber brændes, og dens Ureenhed smeltes midt i den, at dens Skum kan fortæres.
  • Hos 5:15 : 15 Jeg vil gaae, jeg vil vende tilbage til mit Sted, indtil de kjende deres Skyld og søge mit Ansigt; naar de ere i Angest, skulle de aarle søge mig.
  • Jer 9:7 : 7 Derfor sagde den Herre Zebaoth saaledes: See, jeg vil smelte dem og prøve dem; thi hvorledes skal jeg (ellers) gjøre imod mit Folks Datter?
  • Esek 22:18-22 : 18 Du Menneskesøn! Israels Huus er blevet mig til Skum; alle de ere (som) Kobber og Tin og Jern og Bly midt i en Ovn, de ere (som) Sølvskum. 19 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Fordi at I alle ere blevne til Skum, derfor, see, jeg vil samle eder midt i Jerusalem. 20 (Ligesom) man samler Sølv og Kobber og Jern og Bly og Tin midt i en Ovn til at blæse Ild over dem til at smelte, saa vil jeg samle (eder) i min Vrede og i min Grumhed, og lade eder blive (der) og smelte eder. 21 Ja, jeg vil samle eder og blæse med min Grumheds Ild over eder, og I skulle smeltes derinde. 22 Ligesom Sølv smeltes midt i en Ovn, saa skulle I smeltes midt derudi; og I skulle fornemme, at jeg, Herren, jeg haver udøst min Grumhed over eder.
  • 5 Mos 31:17-18 : 17 Og naar min Vrede optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige onde Ting og Angester skulle ramme det, da skal det sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi at min Gud er ikke midt iblandt mig? 18 Og jeg, jeg vil aldeles skjule mit Ansigt paa den samme Dag, for alt det Ondes Skyld, som det haver gjort; thi det haver vendt sit Ansigt til andre Guder.
  • 5 Mos 32:19-25 : 19 Og Herren saae det og blev vred for sine Sønners og Døttres Fortørnelses Skyld. 20 Og han sagde: Jeg vil skjule mit Ansigt for dem, jeg vil see, hvilken deres Ende skal være; thi de, de ere en saare forvendt Slægt, Børn, som ikke er Troskab Udi. 21 De, de have gjort mig nidkjær ved det, som ikke er Gud, de opirrede mig ved deres Forfængeligheder; og jeg, jeg vil gjøre dem nidkjære ved det, som ikke er et Folk, ved et daarligt Folk vil jeg opirre dem. 22 Thi en Ild er optændt i min Vrede, og den skal brænde til det nederste Helvede; og den skal fortære Landet og dets Grøde, og sætte Ild paa Bjergenes Grundvolde. 23 Jeg vil sanke Ulykker over dem; jeg vil skyde (alle) mine Pile i dem. 24 De skulle fortæres af Hunger og opædes af Hede-Syge og bitter Ødelæggelse; og jeg vil sende Dyrs Tænder paa dem med (Hugormes) Forgift, som krybe i Støv. 25 Udenfor skal Sværdet bortrydde, og i Kammerne Forfærdelse, baade unge Karle og Jomfruer, det diende Barn med den graahærdede Mand.
  • Job 8:4 : 4 Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.
  • Sal 14:4 : 4 Kjende de det ikke, alle de, som gjøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kalde ikke paa Herren.
  • Jes 1:15 : 15 Og naar I udbrede eders Hænder, da vil jeg skjule mine Øine for eder, ja, om I end meget bede, hører jeg (dog) ikke; (thi) eders Hænder ere fulde af Blod.
  • Jes 27:5 : 5 Eller (om) Nogen vil tage fat paa min Styrke, lad ham (heller) gjøre Fred med mig, (ja) lad ham gjøre Fred med mig.
  • Jes 50:2 : 2 Hvorfor kom jeg, og der var slet Ingen? hvorfor kaldte jeg, og der var Ingen, som svarede? er min Haand saa aldeles forkortet, at den kan ikke forløse? eller er der ingen Kraft hos mig til at redde? see, jeg tørrer Havet ved min Trudsel, jeg gjør Floder til en Ørk, at deres Fiske stinke, fordi der ikke er Vand, og døe af Tørst.
  • Jes 54:8 : 8 Det Lidet, Vreden (varede), skjulte jeg mit Ansigt et Øieblik fra dig, men jeg haver forbarmet mig over dig med evig Miskundhed, sagde Herren, din Gjenløser.
  • Jes 56:4 : 4 Thi saa sagde Herren til de Gildede, som ville holde mine Sabbater og udvælge det, som mig behager, og holde fast ved min Pagt:
  • Jes 57:17 : 17 Jeg var vred for hans Gjerrigheds Ondskab og slog ham, idet jeg skjulte mig, og jeg var vred; og han gik forvendt paa sit Hjertes Vei.
  • Jes 59:2 : 2 Men eders Misgjerninger gjøre Skilsmisse imellem eder og imellem eders Gud, og eders Synder gjøre, at han skjuler Ansigtet fra eder, at han hører (eder) ikke.
  • Jes 59:4 : 4 (Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    5 Men vi vare, vi alle, som de Urene, og alle vore Retfærdigheder som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle af som et Blad, og vor Misgjerning førte os bort som et Veir.

    6 Og der var Ingen, som kaldte paa dit Navn, som opvakte sig til at tage fat paa dig; thi du skjulte dit Ansigt for os, og smeltede os i vore Misgjerningers Vold.

  • 79%

    8 Herre! vær ikke saa saare vred, og kom ikke Misgjerninger evindeligen ihu; see, sku dog, vi ere alle dit Folk.

    9 Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem er en Ødelæggelse.

    10 Vor Helligheds og vor Herligheds Huus, i hvilket vore Fædre lovede dig, er opbrændt med Ild, og alle vore ønskelige Ting ere ødelagte.

    11 Herre! vil du holde dig rolig ved disse Ting? vil du tie og fortrykke os saa saare?

  • 2 Men eders Misgjerninger gjøre Skilsmisse imellem eder og imellem eders Gud, og eders Synder gjøre, at han skjuler Ansigtet fra eder, at han hører (eder) ikke.

  • 75%

    23 Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.

    24 Vaagn op! hvorfor vil du sove, Herre? vaagn op, forkast ikke evindeligen!

    25 Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

  • 7 Om vore Misgjerninger have svaret imod os, Herre! (da) gjør det (dog) for dit Navns Skyld; thi vore Afvendelser ere store, imod dig have vi syndet.

  • 75%

    19 Mon du haver aldeles forkastet Juda? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor haver du ladet slaae os, at ingen Lægedom er for os? man forventede Fred, og der var intet Godt, og Lægedommens Tid, og see, der er Forfærdelse.

    20 Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.

  • Dan 9:7-8
    2 vers
    75%

    7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig.

    8 Herre! os hører (vort) Ansigts Blusel til, vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig.

  • 1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;

  • 75%

    11 Vi brumme allesammen som Bjørnene, og kurre ideligen som Duerne; vi bie efter Retten, (og den er der) ikke, efter Saligheden, og den er langt borte fra os.

    12 Thi vore Overtrædelser ere mange for dig, og vore Synder svare imod os; thi vore Overtrædelser ere hos os, og vi kjende vore Misgjerninger,

  • 75%

    17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.

    18 Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskeligen imod din Pagt.

    19 Vort Hjerte vendte ikke tilbage, ei heller bøiede vor Gang sig af fra din Vei,

    20 enddog du haver sønderstødt os i Dragers Sted, og skjult os med Dødens Skygge.

  • 11 der er Ingen forstandig; der er Ingen, som søger efter Gud.

  • 73%

    15 Sku ned fra Himlene, og see fra din Helligheds og Herligheds Bolig; hvor er din Nidkjærhed og din Vælde? dine Indvoldes og dine Barmhjertigheders (stærke) Lyd holder sig tilbage mod mig.

    16 Du er dog vor Fader, thi Abraham veed Intet af os, og Israel kjender os ikke; (men) du, Herre, er vor Fader, vor Gjenløser er dit Navn af Evighed.

    17 Herre! hvorfor vil du lade os fare vild fra dine Veie? (hvorfor) lader du vort Hjerte blive haardt, at (det) ikke frygter dig? vend om for dine Tjeneres Skyld, for din Arvs Stammers Skyld!

  • 73%

    43 Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.

    44 Du skjulte dig med en Sky, at der ikke kunde komme Bøn igjennem.

    45 Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.

  • 27 Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi.

  • 73%

    13 Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed.

    14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.

  • 18 Lad din Haand være over din høire Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du bekræftede dig.

  • 25 Vi ligge i vor Beskjæmmelse, og vor Skam skjuler os, thi vi syndede imod Herren vor Gud, vi og vore Fædre, fra vor Ungdom og indtil denne Dag, og vi vare ikke Herrens vor Guds Røst lydige.

  • 13 Ingen udfører din Sag anlangende (din) Byld, ingen Lægedom (vederfares) dig til Helbredelse.

  • 22 Thi mon du aldeles skulde ville forkaste os? mon du er saa saare vred paa os?

  • 19 Vi ere blevne (ligesom) de, som du ikke regjerede over fra gammel (Tid), og som ikke vare kaldte efter dit Navn; gid du vilde sønderrive Himlene! (gid) du vilde fare ned, at Bjergene kunde bortflyde for dit Ansigt!

  • 72%

    7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed.

    8 Du sætter vore Misgjerninger for dig, vor skjulte (Synd) for dit Ansigts Lys.

  • 9 Rens mig af Synd med Isop, saa bliver jeg reen; to mig, saa bliver jeg hvidere end Snee.

  • 9 Hvorfor vil du være som en forskrækket Mand, som en vældig (Stridsmand), der ikke kan frelse? og du, Herre! er midt iblandt os, og vi kaldes efter dit Navn, lad os ikke fare!

  • 3 Du, som hører Bønnen, hen til dig skal alt Kjød komme.

  • 9 Vi rose os den ganske Dag i Gud, og vi takke dit Navn evindeligen. Sela.

  • 6 Vi, vi fore alle vild som Faarene, vi vendte os, hver til sin Vei; men Herren lod alles vores Misgjerning møde ham.

  • 3 Og de hørte det ikke fra gammel (Tid), de fornam det ikke med Øret; intet Øie haver seet det, uden du, O Gud! det, han skal gjøre ved den, som bier efter ham.

  • 9 Derfor er Retten langt fra os, og Retfærdighed naaede ikke til os; vi forventede Lyset, og see, (her er) Mørke, (vi ventede idel) Skin, og see, vi vandre i (idel) Mørkhed.

  • 4 (Der er) Ingen, som raaber paa Retfærdighed, og Ingen, som dømmer troligen; man forlader sig paa Intet og taler Forfængelighed, undfanger Møie og føder Uret.

  • 6 Og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud! thi vore Misgjerninger ere mangfoldige indtil over (vort) Hoved, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.

  • 15 Herre, Israels Gud! du er retfærdig, thi vi ere overblevne, (nogle) Undkomne, som det sees paa denne Dag; see, vi ere for dit Ansigt i vor Skyld, thi derfor kan Ingen bestaae for dit Ansigt.