Jesaja 64:8
Herre! vær ikke saa saare vred, og kom ikke Misgjerninger evindeligen ihu; see, sku dog, vi ere alle dit Folk.
Herre! vær ikke saa saare vred, og kom ikke Misgjerninger evindeligen ihu; see, sku dog, vi ere alle dit Folk.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem er en Ødelæggelse.
5 Men vi vare, vi alle, som de Urene, og alle vore Retfærdigheder som et besmittet Klædebon; og vi faldt alle af som et Blad, og vor Misgjerning førte os bort som et Veir.
6 Og der var Ingen, som kaldte paa dit Navn, som opvakte sig til at tage fat paa dig; thi du skjulte dit Ansigt for os, og smeltede os i vore Misgjerningers Vold.
7 Men nu, Herre! du er vor Fader; vi ere Leret, og du er vor Pottemager, og vi ere alle din Haands Gjerning.
3 Og jeg gik ned i Pottemagerens Huus, og see, han gjorde en Gjerning paa Hjulet.
4 Og det Kar, som han gjorde af Leret, blev fordærvet i Pottemagerens Haand; da begyndte han igjen, og gjorde et andet Kar deraf, eftersom det var ret for Pottemagerens Øine at gjøre.
5 Da skede Herrens Ord til mig, sigende:
6 Mon jeg ikke kan gjøre ved eder, I af Israels Huus! saasom denne Pottemager? siger Herren; see, ligesom Leret er i Pottemagerens Haand, saa ere I af Israels Huus i min Haand.
16 Du er dog vor Fader, thi Abraham veed Intet af os, og Israel kjender os ikke; (men) du, Herre, er vor Fader, vor Gjenløser er dit Navn af Evighed.
17 Herre! hvorfor vil du lade os fare vild fra dine Veie? (hvorfor) lader du vort Hjerte blive haardt, at (det) ikke frygter dig? vend om for dine Tjeneres Skyld, for din Arvs Stammers Skyld!
9 Vee den, som trætter med den, der dannede ham, et Skaar, (som er lige med andre) Skaar af Jord! mon Leret kan sige til den, som dannede det: Hvad gjør du? eller (kan) din Gjerning (sige om dig): Han haver ingen Hænder?
16 (O) eders forvendte Handel! mon Pottemageren skal agtes som Leer, at Gjerningen kunde sige om den, som gjorde den: Han haver ikke gjort mig? eller det, som er dannet, kunde sige til den, som dannede det: Han forstod det ikke?
20 Men, o Menneske! hvo er du, at du vil gaae i Rette mod Gud? Mon Noget, som er dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvi gjorde du mig saaledes?
21 Eller haver Pottemageren ikke Magt over Leret, af det samme Stykke at gjøre et Kar til Ære, men et andet til Vanære?
8 Dine Hænder gjøre mig Smerte, endskjøndt de have skabt mig; (de have gjort mig) trindt om, dog vil du opsluge mig.
9 Kjære, kom ihu, at du gjorde mig som Leer, og at du vil gjøre mig til Støv igjen.
20 Herre! vi kjende vor Ugudelighed, vore Fædres Misgjerning; thi vi have syndet imod dig.
1 Til Sangmesteren; paa Schuschan-Eduth; Davids gyldne (Smykke), til at lære;
45 Du gjorde os til Skarn og det, som bortkastes, midt iblandt Folkene.
6 Kommer, lader os tilbede og nedbøie os, lader os bøie Knæ for Herrens Ansigt, som os gjorde.
7 Thi han er vor Gud, og vi ere hans Fødes Folk og hans Haands Faar; idag, dersom I høre paa hans Røst,
3 Tager Ord med eder, og omvender eder til Herren; siger til ham: Tilgiv al Misgjerning, og tag til Takke (med os), saa ville vi betale (dig) med vore Læbers Øxne.
14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.
15 Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen.
19 Vi ere blevne (ligesom) de, som du ikke regjerede over fra gammel (Tid), og som ikke vare kaldte efter dit Navn; gid du vilde sønderrive Himlene! (gid) du vilde fare ned, at Bjergene kunde bortflyde for dit Ansigt!
3 Kjender, at Herren, han er Gud; han, han gjorde os, og ikke vi selv, til sit Folk og sin Fødes Faar.
11 Saa sagde Herren, Israels Hellige, og den, som dannede ham: Spørge I mig om de tilkommende Ting? ville I give mig Befaling om mine Børn og om mine Hænders Gjerning?
2 De dyrebare Zions Børn, de agtedes lige ved (fiint) Guld; hvorledes holdes de (lige) ved Leerflasker, en Pottemagers Hænders Gjerning?
12 Herre! du skal skaffe os Fred, thi ogsaa alle vore Gjerninger haver du gjort for os.
13 Herre, vor Gud! der have (andre) Herrer hersket over os foruden dig, (men) alene ved dig ville vi komme dit Navn ihu.
6 Skulle I vederlægge Herren dette, du daarlige og uvise Folk? er han ikke din Fader, som haver kjøbt dig? han, han gjorde dig og beredte dig.
17 for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.
16 Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.
1 Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob! og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg gjenløste dig, jeg kaldte (dig) ved dit Navn, du er min.
27 som sige til Træet: Du er min Fader, og til Stenen: Du avlede mig; thi de vendte Ryg til mig og ikke Ansigt; men i deres Ulykkes Tid skulle de sige: Staa op og frels os!
14 Thi han, han kjender vor Skabning, han kommer ihu, at vi ere Støv.
20 Men nu, Herre, vor Gud! frels os fra hans Haand, at alle Riger paa Jorden maae kjende, at du er Herren, du alene.
19 Og jeg, jeg sagde: Hvorledes vil jeg forskaffe dig Børn og give dig et ønskeligt Land, en deilig Arv, som er Hedningernes Hæres? og jeg sagde: Min Fader skal du kalde mig, og ikke vende dig tilbage fra mig.
2 Og min Haand gjorde alle disse Ting, og de bleve allesammen til, siger Herren; men til denne vil jeg see, til den Elendige og til den, som haver en sønderbrudt Aand, og som er forfærdet for mine Ord.
50 Haver ikke min Haand gjort alt dette?
8 Herre! os hører (vort) Ansigts Blusel til, vore Konger, vore Fyrster og vore Fædre, fordi vi have syndet imod dig.
24 Saa sagde Herren, din Gjenløser, han, som haver dannet dig fra (Moders) Liv af: Jeg er Herren, som gjør Alting, som alene udbreder Himmelen, som udstrækker Jorden foruden (Hjælp) med mig,
6 See, jeg er ligesom din Mund for Gud, jeg, jeg er ogsaa udskaaren af Leer.
33 Og du er retfærdig i alt det, som er kommet over os; thi du handlede troligen, men vi, vi handlede ugudeligen.
7 Vore Fædre syndede, de ere ikke (mere, og) vi, vi bære deres Misgjerninger.
8 Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.
8 Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.
2 Saa sagde Herren, som gjør det, den Herre, som danner det til at befæste det. Herre er hans Navn:
9 Hvorfor vil du være som en forskrækket Mand, som en vældig (Stridsmand), der ikke kan frelse? og du, Herre! er midt iblandt os, og vi kaldes efter dit Navn, lad os ikke fare!