Salmenes bok 100:3
Kjender, at Herren, han er Gud; han, han gjorde os, og ikke vi selv, til sit Folk og sin Fødes Faar.
Kjender, at Herren, han er Gud; han, han gjorde os, og ikke vi selv, til sit Folk og sin Fødes Faar.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4 Gaaer ind ad hans Porte med Taksigelse, ad hans Forgaarde med Lov; takker ham, velsigner hans Navn.
5 Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre.
6 Kommer, lader os tilbede og nedbøie os, lader os bøie Knæ for Herrens Ansigt, som os gjorde.
7 Thi han er vor Gud, og vi ere hans Fødes Folk og hans Haands Faar; idag, dersom I høre paa hans Røst,
1 En Psalme til Taksigelse. Al Verden raabe med Glæde for Herren.
2 Tjener Herren med Glæde, kommer for hans Ansigt med Frydeskrig.
9 Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans hellige Bjerg, thi Herren vor Gud er hellig.
27 Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Høitidens (Offer) med Reb indtil Alterets Horn.
28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.
2 Lader os forekomme hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer.
3 Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder.
5 Thi jeg, jeg veed, at Herren er stor, og (at) vor Herre er (større) end alle Guder.
31 Og I, mine Faar, (som ere) min Fødes Faar, I ere Mennesker, (men) jeg, er eders Gud, siger den Herre Herre.
23 Dette er skeet af Herren, det er underligt for vore Øine.
24 Denne er Dagen, som Herren gjorde; lader os frydes og glædes i ham.
60 paa det at alle Folk paa Jorden skulle vide, at Herren han er Gud, (og) Ingen ydermere,
1 Davids Psalme. Herren er min Hyrde, mig skal ikke fattes.
2 Han lader mig ligge i grønne Græsgange, han leder mig (sagteligen) til de stille (rindende) Vande.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
14 Thi han, han kjender vor Skabning, han kommer ihu, at vi ere Støv.
1 Ikke os, Herre! ikke os, men giv dit Navn Ære for din Miskundheds Skyld, for din Sandheds Skyld.
13 Men vi, dit Folk og din Fødes Faar, ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi fortælle din Lov.
39 Saa skal du vide idag og tage dig til Hjerte, at Herren, han er Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil; der er Ingen ydermere.
14 Thi hvo er jeg, og hvo er mit Folk, at vi skulle formaae (med vor) Kraft at give frivilligen, som dette (gaaer)? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det.
3 Fortæller hans Ære iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger iblandt alle Folk.
4 Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.
5 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
1 Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene.
9 Hvo veed ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand haver gjort dette?
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
3 Lover Herren, thi Herren er god; synger hans Navn Psalmer, thi det er lifligt.
9 Alle Hedninger, som du haver gjort, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.
1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
8 Herre! vær ikke saa saare vred, og kom ikke Misgjerninger evindeligen ihu; see, sku dog, vi ere alle dit Folk.
9 Dine Helligdoms Stæder ere blevne til en Ørk; Zion er bleven til en Ørk, Jerusalem er en Ødelæggelse.
7 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere over al Jorden.
15 I ere velsignede for Herren, som haver gjort Himmel og Jord.
35 Dig er det blevet viist, at du skal vide, at Herren, han er Gud, (ja) Ingen uden han alene.
6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. Herre! du randsager mig og kjender (mig).
1 Davids Psalme. Jorden er Herrens, og dens Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
14 Jeg vil takke dig, fordi jeg paa underfuld (Maade) er underligen bleven til; underlige ere dine Gjerninger, og min Sjæl kjender det saare (vel).
5 Ophøier Herren vor Gud, og tilbeder for hans Fødders Fodskammel, han er hellig.
3 Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.
18 Og Herren haver uddrevet alle Folkene, endog Amoriten, som boede i Landet, fra vort Ansigt; vi ville ogsaa tjene Herren, thi han er vor Gud.
32 Thi hvo er en Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
10 som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, brænder Vognene med Ilden.
3 I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skjændsel? (hvor længe) ville I elske Forfængelighed (og) søge Løgn? Sela.