Formaner Israeliter til Glæde og Takk til Messias

1

Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Saligheds Klippe.

2

Lader os forekomme hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer.

3

Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder.

4

I hans Haand er det, man kan opsøge i Jorden, og de høieste Bjerge høre ham til.

5

Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre.

6

Kommer, lader os tilbede og nedbøie os, lader os bøie Knæ for Herrens Ansigt, som os gjorde.

7

Thi han er vor Gud, og vi ere hans Fødes Folk og hans Haands Faar; idag, dersom I høre paa hans Røst,

Advarer mod vantro og for hærdelse

8

da forhærder ikke eders Hjerte, som (det skede) i Meriba, som paa Fristelsens Dag udi Ørken,

9

hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, ja de saae min Gjerning.

10

Fyrretyve Aar kjededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet; men de, de kjendte ikke mine Veie;

11

saa at jeg haver svoret i min Vrede, at de skulle ikke komme til min Hvile.