Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Saligheds Klippe.

Lader os forekomme hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer.

Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder.

I hans Haand er det, man kan opsøge i Jorden, og de høieste Bjerge høre ham til.

Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre.

Kommer, lader os tilbede og nedbøie os, lader os bøie Knæ for Herrens Ansigt, som os gjorde.

Thi han er vor Gud, og vi ere hans Fødes Folk og hans Haands Faar; idag, dersom I høre paa hans Røst,

da forhærder ikke eders Hjerte, som (det skede) i Meriba, som paa Fristelsens Dag udi Ørken,

hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, ja de saae min Gjerning.

Fyrretyve Aar kjededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet; men de, de kjendte ikke mine Veie;

saa at jeg haver svoret i min Vrede, at de skulle ikke komme til min Hvile.