Jesaia 66:2

Original Norsk Bibel 1866

Og min Haand gjorde alle disse Ting, og de bleve allesammen til, siger Herren; men til denne vil jeg see, til den Elendige og til den, som haver en sønderbrudt Aand, og som er forfærdet for mine Ord.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 34:18 : 18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
  • Jes 57:15 : 15 Thi saa sagde den Høie og Ophøiede, som boer evindeligen, og hvis Navn er helligt: Jeg vil boe i det Høie og Hellige, og hos en Sønderknust og Fornedret i Aanden, til at gjøre de Fornedredes Aand levende, og at gjøre de Sønderknustes Hjerter levende.
  • Matt 5:3-4 : 3 Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres. 4 Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
  • Luk 18:13-14 : 13 Og Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øinene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud være mig Synder naadig! 14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort ned i sit Huus fremfor den Anden; thi hvo sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.
  • Jes 40:26 : 26 Opløfter eders Øine i det Høie og seer; hvo skabte saadanne Ting? den, som udfører deres Hær ved Tal; han kalder dem alle ved Navn (for Hans) Krafts Mangfoldighed, thi han er stærk med Kraft, der fattes Ingen.
  • Jes 66:5 : 5 Hører Herrens Ord, I, som ere forfærdede for hans Ord! Eders Brødre, som eder hade, som skille eder (fra sig) for mit Navns Skyld, sagde: Lad Herren bevise sig herlig! men han skal lade sig see eder til Glæde, og de skulle beskjæmmes.
  • Sal 51:17 : 17 Herre! oplad mine Læber, saa skal min Mund kundgjøre din Priis.
  • Sal 119:120 : 120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
  • 2 Krøn 34:27-28 : 27 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Guds Ansigt, der du hørte hans Ord imod dette Sted og imod dets Indbyggere, ja du ydmygede dig for mit Ansigt og sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg ogsaa hørt dig, siger Herren. 28 See, jeg vil samle dig til dine Fædre, at du skal samles til din Grav med Fred, at dine Øine ikke skulle see paa al den Ulykke, som jeg vil lade komme over dette Sted og over dets Indbyggere; og de sagde Kongen det igjen.
  • Esra 9:4 : 4 Da samledes til mig hver, som var forfærdet for Israels Guds Ord, for (deres) Forgribelses Skyld, som havde været bortførte, og jeg sad forskrækket indtil Aftens Madoffers (Tid).
  • 2 Kong 22:19-20 : 19 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du er ydmyget for Herrens Ansigt, da du hørte, hvad jeg haver talet imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til en Ødelæggelse og til en Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg, jeg ogsaa hørt det, siger Herren. 20 Derfor, see, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles til din Grav i Fred, og dine Øine skulle ikke see paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted; og de førte Kongen Svar tilbage.
  • Sal 119:161 : 161 Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
  • Sal 138:6 : 6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.
  • Ordsp 28:14 : 14 Saligt er det Menneske, som altid frygter, men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
  • Apg 16:29-30 : 29 Men han begjærede et Lys, og sprang ind og kastede sig skjælvende ned for Paulus og Silas. 30 Og han førte dem ud og sagde: Herrer! hvad bør mig at gjøre, at jeg kan Vorde salig?
  • Fil 2:12 : 12 Derfor, mine Elskelige! ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven;
  • Esra 10:3 : 3 Saa lader os nu gjøre en Pagt for vor Gud, at lade udgaae alle Hustruer og de Fødte af dem, efter Herrens Raad og deres, som ere forfærdede for vor Guds Bud, og lad det gjøres efter Loven.
  • Jer 31:19-20 : 19 Thi efterat jeg var omvendt, angrede det mig, og siden jeg kjendte det, slog jeg paa Laaret; jeg var beskjæmmet og skammede mig ogsaa, thi jeg maatte bære min Ungdoms Forhaanelse. 20 Mon (ikke) Ephraim være mig en dyrebar Søn? mon han (ikke) være et Barn, (hvem jeg haver havt) megen Forlystelse af? thi efterat jeg haver talet til ham, kommer jeg ham endnu flitteligen ihu; derfor lyde mine Indvolde for hans Skyld, jeg vil visselig forbarme mig over ham, siger Herren.
  • Jes 61:1 : 1 Den Herres Herres Aand er over mig, derfor haver Herren salvet mig til at kundgjøre et (godt Budskab) for de Sagtmodige, han sendte mig til at forbinde dem, som have et sønderbrudt Hjerte, til at udraabe for de Fangne Frihed, og for de Bundne (Fængslets) Opladelse,
  • Hab 3:16 : 16 Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.
  • Apg 9:6 : 6 Og han sagde bævende og forfærdet: Herre! hvad vil du, at jeg skal gjøre? Og Herren sagde til ham: Staa op og gak ind i Staden, og det skal siges dig, hvad dig bør at gjøre.
  • Esek 9:4-6 : 4 Og Herren sagde til ham: Gak midt igjennem Staden, midt igjennem Jerusalem, og du skal tegne et Tegn paa de Folks Pander, som sukke og jamre over alle de Vederstyggeligheder, som ere gjorte midt derudi. 5 Og han sagde til de andre for mine Øren: Gaaer igjennem Staden efter ham, og slaaer; eders Øine skulle ikke spare, og I skulle ikke skaane. 6 Gamle, unge Karle og Jomfruer og smaae Børn og Qvinder skulle I ihjelslaae (og) fordærve, men I skulle ikke komme nær til nogen Mand, som det Tegn er paa, og I skulle begynde fra min Helligdom; og de begyndte paa de gamle Folk, som vare foran Huset.
  • 1 Mos 1:1-9 : 1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden. 2 Og Jorden var øde og tom, og der var mørkt ovenover Afgrunden, og Guds Aand svævede ovenover Vandene. 3 Og Gud sagde: Vorde Lys; og der blev Lys. 4 Og Gud saae, at Lyset var godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket. 5 Og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat; og der blev Aften, og der blev Morgen, første Dag. 6 Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand. 7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning, og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skede saa. 8 Og Gud kaldte den udstrakte Befæstning Himmel; og der blev Aften, og der blev Morgen, anden Dag. 9 Og Gud sagde: Vandene under Himlene forsamles til eet Sted, at det Tørre sees; og det skede saa. 10 Og Gud kaldte det Tørre Jord, og Vandenes Forsamling kaldte han Hav; og Gud saae, at det var godt. 11 Og Gud sagde: Jorden udgive Græs, Urter, som give Sæd, frugtbare Træer, som bære Frugt efter sit Slags og have sin Sæd i sig paa Jorden; og det skede saa. 12 Og Jorden udgav Græs, Urter, som udgave Sæd efter sit Slags, og Træer, som bare Frugt og havde sin Sæd i sig efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt. 13 Og der blev Aften, og der blev Morgen, tredie Dag. 14 Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gjøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider, og til Dage og Aar. 15 Og de skulle være til Lys i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden; og det skede saa. 16 Og Gud gjorde de to store Lys: det store Lys at regjere Dagen, og det lille Lys at regjere Natten, og Stjernerne. 17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden, 18 og til at regjere om Dagen og om Natten, og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saae, at det var godt. 19 Og der blev Aften, og der blev Morgen, fjerde Dag. 20 Og Gud sagde: Vandet udgive mangfoldigen vrimlende Dyr, (som have) levende Sjæle; og Fugle skulle flyve over Jorden, imod Himmelens udstrakte Befæstnings Overdeel. 21 Og Gud skabte de store Hvalfiske og allehaande levende og rørende Dyr, som Vandet udgav mangfoldigen efter sit Slags, og allehaande Fugle med Vinger efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt. 22 Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Vandene i Havet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden. 23 Og der blev Aften, og der blev Morgen, femte Dag. 24 Og Gud sagde: Jorden udgive levende Dyr efter sit Slags, Fæ og Orme og (vilde) Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skede saa. 25 Og Gud gjorde (vilde) Dyr paa Jorden efter sit Slags, og Fæ efter sit Slags, og allehaande Orme paa Jorden efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt. 26 Og Gud sagde: Lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Fæet, og over al Jorden, og over alle Orme, som krybe paa Jorden. 27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Qvinde skabte han dem. 28 Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gjører den eder underdanig; og regjerer over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden. 29 Og Gud sagde: See, jeg haver givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og allehaande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde 30 Og alle Dyr paa Jorden, og alle Fugle under Himmelen, og alle Orme paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, (haver jeg givet) allehaande grønne Urter til at æde; og det skede saa. 31 Og Gud saae alt det, han havde gjort, og see, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.
  • Kol 1:17 : 17 og han er før alle Ting, og alle Ting bestaae ved ham;
  • Hebr 1:2-3 : 2 hvem han haver sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden, 3 (og) som, efterdi han er Herlighedens Afglands og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, gjorde ved sig selv vore Synders Renselse og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Saa sagde Herren: Himlene ere min Throne, og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Huus, som I ville bygge mig, og hvor er min Hviles Sted?

  • 15 Thi saa sagde den Høie og Ophøiede, som boer evindeligen, og hvis Navn er helligt: Jeg vil boe i det Høie og Hellige, og hos en Sønderknust og Fornedret i Aanden, til at gjøre de Fornedredes Aand levende, og at gjøre de Sønderknustes Hjerter levende.

  • 6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,

  • 50 Haver ikke min Haand gjort alt dette?

  • 1 Herrens Ords Byrde over Israel: (Saa) siger Herren, som udbreder Himmelen og grundfæster Jorden og danner Menneskets Aand inden i ham:

  • 72%

    8 Gaaer op paa Bjerget, og fører Træ til, og bygger Huset, saa vil jeg have Lyst dertil og bevise mig herlig, siger Herren.

    9 I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus.

  • 16 Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

  • 71%

    11 Saa sagde Herren, Israels Hellige, og den, som dannede ham: Spørge I mig om de tilkommende Ting? ville I give mig Befaling om mine Børn og om mine Hænders Gjerning?

    12 Jeg, jeg gjorde Jorden og skabte Mennesker derpaa, mine Hænder udbredte Himmelen, og jeg bød over al dens Hær.

  • 11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.

  • 5 Hører Herrens Ord, I, som ere forfærdede for hans Ord! Eders Brødre, som eder hade, som skille eder (fra sig) for mit Navns Skyld, sagde: Lad Herren bevise sig herlig! men han skal lade sig see eder til Glæde, og de skulle beskjæmmes.

  • 5 Da sagde jeg: Vee mig! thi jeg maa (visseligen) udryddes, thi jeg haver urene Læber og boer midt iblandt et Folk, som haver urene Læber; thi mine Øine have seet Kongen, den Herre Zebaoth.

  • 12 Naar I komme at sees for mit Ansigt, hvo haver krævet dette af eders Haand, at træde paa mine Forgaarde?

  • 27 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Guds Ansigt, der du hørte hans Ord imod dette Sted og imod dets Indbyggere, ja du ydmygede dig for mit Ansigt og sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg ogsaa hørt dig, siger Herren.

  • 70%

    6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Endnu eengang, om en liden (Stund), saa vil jeg bevæge Himlene og Jorden og Havet og det Tørre.

    7 Ja, jeg vil bevæge alle Hedningerne, og alle Hedningernes Længsel skal komme, og jeg vil fylde dette Huus med Herlighed, siger den Herre Zebaoth.

  • 6 Thi Herren er høi og seer til den Ringe, og den Høie kjender han langt fra.

  • 18 Og jeg, (jeg veed) deres Gjerninger og deres Tanker; det skal komme, at (jeg skal) sanke alle Hedningerne og Tungemaal, og de skulle komme og see min Herlighed.

  • 70%

    7 Paa den samme Dag skal Mennesket see hen til den, som har gjort ham, og hans Øine skulle see til den Hellige i Israel.

    8 Og han skal ikke see hen til Alterne, (som ere) hans Hænders Gjerning, og ikke see til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Lundene eller til Billederne.

  • 8 See, den Herre Herres Øine (see) paa et syndigt Rige, og jeg vil udslette det fra (at være) paa Jorden; dog vil jeg ikke plat udslette Jakobs Huus, siger Herren.

  • 5 Saa sagde den Herre Gud, som skabte Himlene og udbredte dem, som udstrakte Jorden og dens Grøder, som giver Folket derpaa Aande, og dem en Aand, som gaae derpaa:

  • 30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Jeg har vist sagt: Dit Huus og din Faders Huus skulle vandre for mit Ansigt indtil evig (Tid); men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, mig foragte, skulle ringeagtes.

  • 2 Saa sagde Herren, som gjør det, den Herre, som danner det til at befæste det. Herre er hans Navn:

  • 19 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du er ydmyget for Herrens Ansigt, da du hørte, hvad jeg haver talet imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til en Ødelæggelse og til en Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg, jeg ogsaa hørt det, siger Herren.

  • 13 Thi see, (han) danner Bjergene, og skaber Veiret, og kundgjør et Menneske, hvad hans Tanke er, han gjør Morgenrøden (og) Mørket, og træder paa Jordens Høie; den Herre Zebaoths Gud er hans Navn.

  • 16 Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit.

  • 1 Det er det Ord, som Esaias, Amoz Søn, saae, om Juda og Jerusalem:

  • 69%

    9 Saa beder dog nu ydmygeligen for Guds Ansigt, at han vil være os naadig; dette skeer af eders Haand, mon han skal ansee eders Personer? sagde den Herre Zebaoth.

    10 Hvo er end iblandt eder, som vil tillukke Dørene, at I skulde ikke optænde Noget paa mit Alter forgjæves? jeg haver ingen Lyst til eder, sagde den Herre Zebaoth, og haver ikke Behagelighed til Madoffer af eders Haand.

  • 3 Thi see, Herren skal gaae ud fra sit Sted, og nedfare og træde paa Høiene i Landet.

  • 1 Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.

  • 9 Og det skal være mig til et glædeligt Navn, til Lov og til Ære for alle Hedninger paa Jorden, naar de høre alt det Gode, som jeg gjør dem, og de skulle forfærdes og bæve over alt det Gode og over al den Fred, som jeg vil give dem.

  • 14 Mon dit Hjerte skal kunne bestaae? mon dine Hænder skulle have Styrke (mere) paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg haver talet det og vil gjøre det.

  • 7 De hige efter, at Jordens Støv (kan komme) paa de Ringes Hoved, og forvende de Sagtmodiges Vei; og en Mand og hans Fader gik til (een) Pige for at vanhellige mit hellige Navn.

  • 21 Og dette Huus, som haver været høit, skulle (alle de), som gaae forbi det, grue for og sige: Hvorfor haver Herren gjort saa mod dette Land og mod dette Huus?

  • 32 Og det skal bedre behage Herren end en Oxe (eller) en Stud, som har Horn og har Klover.

  • 3 Hvo, som slagter en Oxe, er (som) den, der ihjelslaaer en Mand, hvo, som offrer et Lam, (som) den, der hugger Halsen af en Hund, hvo, som offrer Madoffer, (som) den, der offrer Svineblod, hvo, som gjør et Ihukommelsesoffer af Virak, (som) den, der velsigner Uretfærdighed; disse have ogsaa udvalgt deres Veie, og deres Sjæl havde Lyst i deres Vederstyggeligheder.

  • 7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,

  • 13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,

  • 16 Hvo dig seer, skal stirre paa dig, de skulle betragte dig (og sige): Mon denne være den Mand, som kom Jorden til at bæve, som kom Rigerne til at skjælve?

  • 13 Og I sagde: See, hvilken Møie! dog I kunde blæse det frem, sagde den Herre Zebaoth; og I fremførte det Røvede og det Halte og det Syge, og fremførte Madoffer (deraf); skulde jeg have Behagelighed til Saadant af eders Haand? sagde Herren.

  • 23 Og det skal skee fra Nymaaned til Nymaaned og fra Sabbat til Sabbat, at alt Kjød skal komme til at tilbede for mit Ansigt, siger Herren.

  • 32 (Naar) han seer til Jorden, da bæver den, (naar) han rører ved Bjergene, da ryge de.

  • 11 Mon dette Huus, som er kaldet efter mit Navn, være en Røverhule for eders Øine? ja jeg, see, jeg haver seet det, siger Herren.

  • 7 de samme vil jeg og føre til mit hellige Bjerg og glæde dem i mit Bedehuus, deres Brændoffere og deres Slagtoffere skulle være mig en Velbehagelighed paa mit Alter; thi mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folk.

  • 8 Herre! vær ikke saa saare vred, og kom ikke Misgjerninger evindeligen ihu; see, sku dog, vi ere alle dit Folk.

  • 12 I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren.

  • 15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.