Jesaja 6:5

Original Norsk Bibel 1866

Da sagde jeg: Vee mig! thi jeg maa (visseligen) udryddes, thi jeg haver urene Læber og boer midt iblandt et Folk, som haver urene Læber; thi mine Øine have seet Kongen, den Herre Zebaoth.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 6:30 : 30 Og Mose sagde for Herrens Ansigt: See, jeg er uomskaaren paa Læberne, og hvorledes skulde Pharao høre mig?
  • 2 Mos 6:12 : 12 Og Mose talede for Herrens Ansigt og sagde: See, Israels Børn høre mig ikke, og hvorledes skulde Pharao høre mig? og (dertil med) er jeg uomskaaren paa Læberne.
  • Jer 9:3-8 : 3 Og de spænde deres Tunge som deres Bue til Løgn, og de blive Vældige i Landet, ikke ved Sandhed; men de udgaae fra det (ene) Onde til det andet og kjende mig ikke, siger Herren. 4 Forvarer eder, hver for sin Ven, og forlader eder ikke paa nogen Broder; thi hver Broder skuffer visseligen, og hver Ven vandrer (som) en Bagvasker. 5 Og de handle bedrageligen, hver mod sin Ven, og tale ikke Sandhed; de lære deres Tunge at tale Løgn, de gjøre sig Møie for at forvende (Retten). 6 Du boer midt i Bedrageri, (og) for Bedrageri vægre de sig ved at kjende mig, siger Herren. 7 Derfor sagde den Herre Zebaoth saaledes: See, jeg vil smelte dem og prøve dem; thi hvorledes skal jeg (ellers) gjøre imod mit Folks Datter? 8 Deres Tunge er en Slagtepiil, den talede Bedrageri; med sin Mund taler (Enhver vel) Fred med sin Ven, men i sit Hjerte ligger han paa Luur efter ham.
  • Esek 2:6-8 : 6 Og du Menneskesøn! du skal ikke frygte for dem, og ei frygte for deres Ord; thi (de ere vel) gjenstridige og Torne hos dig, og du boer hos Skorpioner; (men) du skal ikke frygte for deres Ord og ei forskrækkes for deres Ansigt, endskjøndt de ere et gjenstridigt Huus. 7 Og du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de lyde eller lade være; thi de ere (heel) gjenstridige. 8 Men du Menneskesøn! hør, hvad jeg siger til dig: Du skal ikke være gjenstridig som det gjenstridige Huus; oplad din Mund og æd det, som jeg giver dig.
  • 2 Mos 4:10 : 10 Og Mose sagde til Herren: (Hør) mig, Herre! jeg haver ikke hidtildags været en veltalende Mand, ei heller siden du talede til din Tjener; thi jeg haver et svart Maal og en svar Tunge.
  • Jer 1:6 : 6 Men jeg sagde: Ak Herre Herre! see, jeg veed ikke at tale, thi jeg er ung.
  • Jes 29:13 : 13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,
  • 2 Mos 33:20 : 20 Og han sagde: Du kan ikke see mit Ansigt; thi Mennesket kan ikke see mig og leve.
  • Luk 5:8-9 : 8 Men der Simon Petrus saae det, faldt han ned for Jesu Knæ og sagde: Herre, gak ud fra mig; thi jeg er en syndig Mand. 9 Thi en Rædsel var kommen paa ham og paa alle dem, som vare med ham, formedelst den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre,
  • Jak 3:1-2 : 1 Mine Brødre! ikke Mange (af eder) blive Lærere, efterdi I vide, at vi skulle faae større Ansvar! 2 Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme.
  • Jak 3:6-9 : 6 Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede. 7 Thi enhver Natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er bleven tæmmet af den menneskelige Natur; 8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift. 9 Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse. 10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
  • Åp 1:16-17 : 16 Og han havde syv Stjerner i sin høire Haand, og et tveegget skarpt Sværd udgik af hans Mund, og hans Ansigt var som Solen, naar den skinner i sin Kraft. 17 Og der jeg saae ham, faldt jeg ned for hans Fødder som en Død; og han lagde sin høire Haand paa mig og sagde til mig:
  • Esek 33:31 : 31 Og de skulle komme til dig, som Folket (pleier at) komme, og de, mit Folk, skulle sidde for dit Ansigt og høre dine Ord og ikke gjøre efter dem; thi de fremføre kjærlige (Ord) med deres Mund, men deres Hjerte vandrer efter deres Gjerrighed.
  • Dan 10:6-8 : 6 Og hans Legeme var som en Turkous, og hans Ansigt var som en Lynets Skikkelse, og hans Øine som gloende Blus, og hans Arme og hans Fødder som poleret Kobbers Farve, og hans Ords Røst var som et Bulders Røst. 7 Og jeg, Daniel, jeg saae det samme Syn alene, men de Mænd, som vare hos mig, saae ikke det Syn; men der faldt en stor Forfærdelse paa dem, og de flyede for at skjule sig. 8 Og jeg, jeg blev tilovers alene og saae dette store Syn, men der blev ingen Kraft tilovers i mig, og min Magt blev forvendt i mig, saa den blev fordærvet, og jeg formaaede ikke (Noget) med (min) Kraft.
  • Sak 3:1-7 : 1 Derefter lod han mig see Josua, den Ypperstepræst, staaende for Herrens Engels Ansigt, og Satan stod hos hans høire Haand til at imodstaae ham. 2 Da sagde Herren til Satan: Herren skjælde dig, Satan! ja, Herren, som udvalgte Jerusalem, skjælde dig! er denne ikke en rygende Brand, som er reddet af Ilden? 3 Og Josua var iført skidne Klæder, der han stod for Engelens Ansigt. 4 Da svarede han og sagde til dem, som stode for hans Ansigt, sigende: Borttager de skidne Klæder af ham; derefter sagde han til ham: See, jeg haver borttaget din Misgjerning fra dig, og vil iføre dig Helligdagsklæder. 5 Og jeg sagde: Lad dem sætte en reen Hue paa hans Hoved; og de satte en reen Hue paa hans Hoved og iførte ham Klæder, og Herrens Engel stod der. 6 Da vidnede Herrens Engel for Josua og sagde: 7 Saa sagde den Herre Zebaoth: Dersom du vandrer i mine Veie, og dersom du tager vare paa min Varetægt, da skal du, du baade dømme mit Huus og ogsaa tage vare paa mine Forgaarde; og jeg vil give dig, (at dine) Gange (skulle være) iblandt disse, (her) staae.
  • Matt 12:34-37 : 34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale Godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden. 35 Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ. 36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet. 37 Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.
  • Dom 6:22 : 22 Der Gideon saae, at det var Herrens Engel, da sagde Gideon: Ak Herre! Herre! derfor at jeg haver seet Herrens Engel Ansigt til Ansigt, (maa jeg døe).
  • Dom 13:22 : 22 Og Manoah sagde til sin Hustru: Vi døe visseligen; thi vi have seet Gud.
  • Job 42:5-6 : 5 Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig. 6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
  • Jes 33:17 : 17 Dine Øine skulle beskue Kongen i hans Deilighed, de skulle see et langt fraliggende Land.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Jes 6:6-9
    4 vers
    84%

    6Da fløi een af de Seraphim til mig, og havde en Glød i sin Haand, (som) han tog af Alteret med en Tang.

    7Og han lod den røre ved min Mund og sagde: See, denne haver rørt ved dine Læber, og din Misgjerning skal bortvige, og din Synd forsones.

    8Og jeg hørte Herrens Røst, som sagde: Hvem skal jeg sende, og hvo vil gaae for os? da sagde jeg: See, her er jeg, send mig.

    9Og han sagde: Gak hen, og du skal sige til dette Folk: Hører flitteligen og forstaaer ikke, og seer flitteligen og fornemmer ikke.

  • Jes 6:1-4
    4 vers
    79%

    1I det Aar, der Kong Ussia døde, da saae jeg Herren sidde paa en høi og ophøiet Throne, og Sømmene af hans (Klæder) opfyldte Templet.

    2Seraphim stode over ham, enhver havde sex Vinger; med to skjulte hver sit Ansigt, og med to skjulte hver sine Fødder, og med to fløi den.

    3Og den (ene) raabte til den (anden) og sagde: Hellig, hellig, hellig er den Herre Zebaoth; al Jorden er fuld af hans Ære.

    4Og Dørposterne med Dørtærsklerne rystede af den Raabendes Røst, og Huset blev fuldt af Røg.

  • 6Men jeg sagde: Ak Herre Herre! see, jeg veed ikke at tale, thi jeg er ung.

  • 9Og Herren udrakte sin Haand og rørte ved min Mund, og Herren sagde til mig: See, jeg haver lagt mine Ord i din Mund.

  • 16Og see, En, (som var) efter et Menneskes Sønners Lignelse, rørte ved mine Læber, og jeg oplod min Mund og talede og sagde til den, som stod tvært over for mig: Min Herre! for dette Syns Skyld ere mine Piner vendte over mig, og jeg formaaer ikke Noget med (min) Kraft.

  • 2Og min Haand gjorde alle disse Ting, og de bleve allesammen til, siger Herren; men til denne vil jeg see, til den Elendige og til den, som haver en sønderbrudt Aand, og som er forfærdet for mine Ord.

  • 6Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.

  • 3Thi eders Hænder ere besmittede med Blod, og eders Fingre med Misgjerning; eders Læber tale Løgn, eders Tunge udsiger Uret.

  • 5som siger: Hold dig hos dig (selv), kom ikke nær til mig, thi jeg er helligere end du; disse ere en Røg i min Vrede, en Ild, som brænder den ganske Dag.

  • 6Og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud! thi vore Misgjerninger ere mangfoldige indtil over (vort) Hoved, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.

  • 13Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,

  • 11Men jeg sagde: Hvorlænge, Herre? og han sagde: Indtil Stæderne blive øde foruden Indbyggere, og Husene foruden Mennesker, og Landet plat ødelægges.

  • 6Og der var Ingen, som kaldte paa dit Navn, som opvakte sig til at tage fat paa dig; thi du skjulte dit Ansigt for os, og smeltede os i vore Misgjerningers Vold.

  • 1Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:

  • 16Toer eder, vorder rene, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øine, lader af at gjøre ilde,

  • 5See, (jeg vil) til dig, siger den Herre Zebaoth, og opslaae dine Klæders Sømme over dit Ansigt, og jeg vil lade Hedningerne see din Blusel, og Rigerne din Skam.

  • 9Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 14Derfor, saa sagde Herren, den Zebaoths Gud: Efterdi I sige dette Ord, see, da gjør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.

  • 1Og det skede i det sjette Aar, i den sjette (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, at jeg sad i mit Huus, og de Ældste af Juda sadde for mit Ansigt, og den Herre Herres Haand faldt paa mig der.

  • 69%

    8Og det skede, der de havde slaget dem, da var jeg overbleven; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte og sagde: Ak, Herre Herre! vil du fordærve alt Overblevet i Israel, idet du udøser din Grumhed over Jerusalem?

    9Og han sagde til mig: Israels og Judæ Huses Misgjerning er alt for saare stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af at bøie (Retten); thi de sagde: Herren haver forladt Landet, og Herren seer ikke.

  • 5Da sagde Esaias til Ezechias: Hør den Herre Zebaoths Ord:

  • 11Viger, viger, farer ud derfra, rører ikke ved noget Ureent; gaaer ud midt udaf den, renser eder, I, som bære Herrens Kar!

  • 30Og Mose sagde for Herrens Ansigt: See, jeg er uomskaaren paa Læberne, og hvorledes skulde Pharao høre mig?

  • 8See, den Herre Herres Øine (see) paa et syndigt Rige, og jeg vil udslette det fra (at være) paa Jorden; dog vil jeg ikke plat udslette Jakobs Huus, siger Herren.

  • 8Thi Jerusalem støder sig, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren, at forbittre hans Herligheds Øine.

  • 15Thi saa sagde den Høie og Ophøiede, som boer evindeligen, og hvis Navn er helligt: Jeg vil boe i det Høie og Hellige, og hos en Sønderknust og Fornedret i Aanden, til at gjøre de Fornedredes Aand levende, og at gjøre de Sønderknustes Hjerter levende.

  • 14Men den Herre Zebaoth haver aabenbaret sig for mine Øren: (Hvad skal det gjælde,) om denne Misgjerning skal udsones eder, indtil I døe? sagde Herren, den Herre Zebaoth.

  • 9Og jeg saae, og see, der var en Haand udrakt til mig; og see, en Bogs Rolle var i den.

  • 10Jeg saae i Israels Huus en gruelig Ting; der er Ephraims Horeri, Israel er besmittet.

  • 4Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1Jeg saae Herren staae paa Alteret, og han sagde: Slaa Knappen, at Dørtærsklerne bæve, og slaa dem, ja dem alle, paa Hovedet, og det Sidste af dem vil jeg ihjelslaae med Sværdet; der skal Ingen, som flyer, undflye af dem, og Ingen, som er undkommen, reddes af dem.

  • 16Vort Hoveds Krone er affalden; vee os nu! thi vi have syndet.

  • 1Det er det Ord, som Esaias, Amoz Søn, saae, om Juda og Jerusalem:

  • 6Og jeg hørte En tale til mig af Huset, og der var en Mand, som stod hos mig.

  • 23Og jeg gjorde mig rede og gik ud i Dalen, og see, der stod Herrens Herlighed, ligesom den Herlighed, hvilken jeg saae ved Chebars Flod; og jeg faldt paa mit Ansigt.

  • 16Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

  • 22Der Gideon saae, at det var Herrens Engel, da sagde Gideon: Ak Herre! Herre! derfor at jeg haver seet Herrens Engel Ansigt til Ansigt, (maa jeg døe).

  • 3Og Israels Guds Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub, over hvilken den var, til Husets Dørtærskel; og han kaldte ad den Mand, som var klædt i de Linklæder, som havde det Skriverredskab paa sine Lænder.

  • 5Vee mig, at jeg var fremmed (iblandt) Mesech, (at) jeg haver boet ved Kedars Pauluner.

  • 5Og Herrens Herlighed skal aabenbares, og de skulle see, (ja) alt Kjød tilhobe, det, som Herrens Mund haver talet.

  • 6Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judæ Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, sigende: Hører denne Pagtes Ord og gjører derefter!

  • 7I fremføre besmittet Brød paa mit Alter, og I sagde: Hvormed besmitte vi dig? Dermed, at I sige: Herrens Bord, det er foragteligt.

  • 6Derfor skal mit Folk kjende mit Navn, (ja) derfor (skulle de kjende det) paa den samme Dag, at jeg er selv den, som taler: See, (her er) jeg.