Esekiel 8:1
Og det skede i det sjette Aar, i den sjette (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, at jeg sad i mit Huus, og de Ældste af Juda sadde for mit Ansigt, og den Herre Herres Haand faldt paa mig der.
Og det skede i det sjette Aar, i den sjette (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, at jeg sad i mit Huus, og de Ældste af Juda sadde for mit Ansigt, og den Herre Herres Haand faldt paa mig der.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1I det fem og tyvende Aar, efterat vi vare bortførte, i Aarets Begyndelse, paa den tiende (Dag) i Maaneden, i det fjortende Aar, efterat Staden blev slagen, paa den selvsamme Dag var Herrens Haand over mig og førte mig derhen.
2(Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden.
1Og det skede i det tredivte Aar, i den fjerde (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, da jeg var midt iblandt de Bortførte ved Chebars Flod, at Himlene aabnedes, og jeg saae Guds Syner.
2Paa den femte (Dag) i Maaneden, — det var i det femte Aar, efterat Kong Jojachin var bortført —
3da skede (klarlig,) Herrens Ord til Ezechiel, Busi Søn, Præsten, i de Chaldæers Land, ved Chebars Flod; og Herrens Haand var der over ham.
4Og jeg saae, og see, der kom et Stormveir af Norden, en stor Sky og Ild, som slog sig omkring, og en Glands var hos den trindt omkring; og midt udaf den var som Farven af (det reneste) Kobber, midt udaf Ilden.
1Og det skede i det syvende Aar, i den femte (Maaned), paa den tiende (Dag) i Maaneden, (da) kom (nogle) Mænd af Israels Ældste for at adspørge Herren; og de satte sig for mit Ansigt.
2Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Og jeg saae, og see, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra Udseendet af hans Lænder og nedenfor var Ild, og fra hans Lænder og oventil var Udseende af en Klarhed, som Farven af (det reneste) Kobber.
3Og han udrakte (Noget, som havde) Skikkelse (som) en Haand, og tog mig ved Haaret paa mit Hoved; og en Aand opløftede mig imellem Jorden og imellem Himmelen, og førte mig til Jerusalem i Guds Syner, til den inderste Ports Dør, som vender til Norden, der hvor Nidkjærhedens Billede sad, som vakte Nidkjærhed.
4Og see, der var Israels Guds Herlighed efter den Skikkelse, som jeg havde seet i Dalen.
1Og det skede i det ellevte Aar, paa den første (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og det skede i det ellevte Aar, i den tredie (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende:
15Og jeg kom til de Bortførte til Thel-Abib, til dem, som boede ved Chebars Flod, og jeg blev hos dem, som boede der; og jeg blev der i syv Dage forskrækket midt iblandt dem.
16Og det skede, der syv Dage vare til ende, da skede Herrens Ord til mig, sigende:
3og skede (siden) i Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Dage, indtil Zedekias, Josias Søns, Judæ Konges, ellevte Aar endtes, indtil Jerusalem blev bortført i den femte Maaned.
4Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.
1Og Herrens Ord skede til mig i det niende Aar, i den tiende Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden, sigende:
22Og Herrens Haand var der over mig, og han sagde til mig: Gjør dig rede, gak ud i Dalen, og der vil jeg tale med dig.
23Og jeg gjorde mig rede og gik ud i Dalen, og see, der stod Herrens Herlighed, ligesom den Herlighed, hvilken jeg saae ved Chebars Flod; og jeg faldt paa mit Ansigt.
24Og der kom en Aand i mig, og stillede mig paa mine Fødder; og han talede med mig og sagde til mig: Gak, luk dig inde i dit Huus.
17Og det skede i det syv og tyvende Aar, i den første (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, (da) skede Herrens Ord til mig, sigende:
1Og det skede i det samme Aar, i Zedekias, Judæ Konges, Riges Begyndelse, i det fjerde Aar, i den femte Maaned, (da) talede Hananias, Assurs Søn, den Prophet, som var fra Gibeon, til mig i Herrens Huus, for Præsternes og alt Folkets Øine, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:
3Og det Syn var som det Syn, jeg havde seet, (ja) som det Syn, jeg havde seet, den Tid jeg kom til at fordærve Staden, og de Syner vare som det Syn, hvilket jeg saae ved Chebars Flod; og jeg faldt paa mit Ansigt.
21Og det skede i det tolvte Aar, i den tiende (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, efterat vi vare bortførte, (da) kom En til mig, (som var) undkommen fra Jerusalem, og sagde: Staden er slagen.
9Og jeg saae, og see, der var en Haand udrakt til mig; og see, en Bogs Rolle var i den.
9Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
20Og det skede i det ellevte Aar, i den første (Maaned), paa den syvende (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1I det tiende Aar, i den tiende (Maaned), paa den tolvte (Dag) i Maaneden, skede Herrens Ord til mig, sigende:
6Og jeg hørte En tale til mig af Huset, og der var en Mand, som stod hos mig.
8Og Herrens Ord skede til mig om Morgenen, sigende:
1Og det skede i det tolvte Aar, i den tolvte Maaned, paa den første (Dag) i Maaneden, at Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:
8Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1I det Aar, der Kong Ussia døde, da saae jeg Herren sidde paa en høi og ophøiet Throne, og Sømmene af hans (Klæder) opfyldte Templet.
1Og der kom Mænd til mig af Israels Ældste, og satte sig for mit Ansigt.
2Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8Da skede Herrens Ord til mig og sagde:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8Og det skede, der de havde slaget dem, da var jeg overbleven; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte og sagde: Ak, Herre Herre! vil du fordærve alt Overblevet i Israel, idet du udøser din Grumhed over Jerusalem?
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
5Og Herrens Aand faldt paa mig og sagde til mig: Siig: Saa sagde Herren: Saa sagde I af Israels Huus, og eders Aands opstigende (Tanker) kjender jeg.
17Og det skede i det tolvte Aar, paa den femtende (Dag) i Maaneden, da skede Herrens Ord til mig, sigende:
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende: