Jeremia 1:9

Original Norsk Bibel 1866

Og Herren udrakte sin Haand og rørte ved min Mund, og Herren sagde til mig: See, jeg haver lagt mine Ord i din Mund.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 4:11-12 : 11 Og Herren sagde til ham: Hvo haver givet Mennesket Mund? eller hvo gjør stum eller døv, eller seende eller blind? mon ikke jeg Herren? 12 Saa gak nu, og jeg, jeg skal være med din Mund og lære dig, hvad du skal tale.
  • Esek 3:10 : 10 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! alle mine Ord, som jeg taler til dig, (dem) annam i dit Hjerte, og hør (dem) med dine Øren.
  • Matt 10:19 : 19 Men naar de overantvorde eder, da sørger ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
  • Luk 12:12 : 12 Thi den Hellig-Aand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.
  • 2 Mos 4:15-16 : 15 Og du skal tale til ham og lægge Ordene i hans Mund; og jeg skal være med din Mund og med hans Mund, og lære eder, hvad I skulle gjøre. 16 Og han skal tale for dig til Folket; og det skal skee, at han skal være din Mund, og du, du skal være ham (som) en Gud.
  • Jes 51:16 : 16 Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.
  • Jer 5:14 : 14 Derfor, saa sagde Herren, den Zebaoths Gud: Efterdi I sige dette Ord, see, da gjør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.
  • Jes 50:4 : 4 Den Herre Herre haver givet mig de Lærtes Tunge, at vide at tale i Tide et Ord med en Træt; han skal opvække, ja hver Morgen opvække mit Øre til at høre som de, (der ere) lærte.
  • Luk 21:15 : 15 Thi jeg vil give eder Mund og Viisdom, hvilken alle eders Modstandere ikke skulle kunne imodsige og ei imodstaae.
  • Jes 49:2 : 2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.
  • Jes 6:6-7 : 6 Da fløi een af de Seraphim til mig, og havde en Glød i sin Haand, (som) han tog af Alteret med en Tang. 7 Og han lod den røre ved min Mund og sagde: See, denne haver rørt ved dine Læber, og din Misgjerning skal bortvige, og din Synd forsones.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 16 Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.

  • Jer 1:4-8
    5 vers
    80%

    4 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

    5 Før jeg dannede dig i (Moders) Liv, kjendte jeg dig, og før du udkom af Moderslivet, helligede jeg dig; jeg beskikkede dig til en Prophet for Folkene.

    6 Men jeg sagde: Ak Herre Herre! see, jeg veed ikke at tale, thi jeg er ung.

    7 Men Herren sagde til mig: Siig ikke: Jeg er ung; thi du skal gaae til alt det, som jeg sender dig til, og alt det, som jeg befaler dig, skal du tale.

    8 Frygt ikke for deres Ansigt; thi jeg er med dig at redde dig, siger Herren.

  • 10 See, jeg haver beskikket dig paa denne Dag over Folkene og over Rigerne til at oprykke og til at nedbryde, og til at fordærve og til at nedkaste, til at bygge og til at plante.

  • Jes 6:7-8
    2 vers
    78%

    7 Og han lod den røre ved min Mund og sagde: See, denne haver rørt ved dine Læber, og din Misgjerning skal bortvige, og din Synd forsones.

    8 Og jeg hørte Herrens Røst, som sagde: Hvem skal jeg sende, og hvo vil gaae for os? da sagde jeg: See, her er jeg, send mig.

  • 77%

    11 Og Herren sagde til ham: Hvo haver givet Mennesket Mund? eller hvo gjør stum eller døv, eller seende eller blind? mon ikke jeg Herren?

    12 Saa gak nu, og jeg, jeg skal være med din Mund og lære dig, hvad du skal tale.

  • 21 Og mig (anlangende), denne er min Pagt med dem, siger Herren: Min Aand, som er over dig, og mine Ord, som jeg haver lagt i din Mund, skulle ikke vige fra din Mund eller fra din Sæds Mund eller fra din Sæds Sæds Mund, siger Herren, fra nu og indtil evig (Tid).

  • 5 Da sagde jeg: Vee mig! thi jeg maa (visseligen) udryddes, thi jeg haver urene Læber og boer midt iblandt et Folk, som haver urene Læber; thi mine Øine have seet Kongen, den Herre Zebaoth.

  • 9 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 74%

    22 Og Herrens Haand var over mig om Aftenen, førend den kom, (som var) undkommen, og oplod min Mund, indtil han kom til mig om Morgenen, og min Mund oplodes, og jeg var ikke ydermere stum.

    23 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 14 Derfor, saa sagde Herren, den Zebaoths Gud: Efterdi I sige dette Ord, see, da gjør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træer, og den skal fortære dem.

  • 2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.

  • 9 Og jeg saae, og see, der var en Haand udrakt til mig; og see, en Bogs Rolle var i den.

  • 22 Og Herrens Haand var der over mig, og han sagde til mig: Gjør dig rede, gak ud i Dalen, og der vil jeg tale med dig.

  • 5 Da skede Herrens Ord til mig, sigende:

  • 8 Da skede Herrens Ord til mig og sagde:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 12 Og Herren sagde til mig: Du saae vel; thi jeg vil være aarvaagen (som Mandeltræet) over mit Ord, til at gjøre det.

  • 2 See nu, jeg haver opladt min Mund, min Tunge haver talet ved min Gane.

  • 11 Thi saa sagde Herren til mig, der han tog fat paa (min) Haand og underviste mig, at jeg skulde ikke vandre paa dette Folks Vei, og sagde:

  • 1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.

  • 16 Og see, En, (som var) efter et Menneskes Sønners Lignelse, rørte ved mine Læber, og jeg oplod min Mund og talede og sagde til den, som stod tvært over for mig: Min Herre! for dette Syns Skyld ere mine Piner vendte over mig, og jeg formaaer ikke Noget med (min) Kraft.

  • 2 Saa talede Herren, Israels Gud, sigende: Skriv dig alle de Ord, som jeg haver talet til dig, i en Bog.

  • 2 Herrens Aand talede ved mig, og hans Tale skede ved min Tunge.

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 4 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak, kom hen til Israels Huus, og du skal tale mine Ord til dem.

  • 15 Og du skal tale til ham og lægge Ordene i hans Mund; og jeg skal være med din Mund og med hans Mund, og lære eder, hvad I skulle gjøre.

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:

  • 2 Og der kom en Aand i mig, der han talede til mig, og den stillede mig paa mine Fødder; og jeg hørte ham, der talede til mig.

  • 8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 6 Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judæ Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, sigende: Hører denne Pagtes Ord og gjører derefter!

  • 16 Dine Ord ere fundne, og jeg haver ædet dem, og dit Ord var mig til Fryd og til mit Hjertes Glæde; thi jeg er kaldet efter dit Navn, Herre, Gud Zebaoth!

  • 17 Og du, du skal binde om dine Lænder og gjøre dig rede, og sige til dem alt det, jeg vil befale dig; vær ikke forskrækket for dem, at jeg ikke skal forskrække dig for dem.

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 4 Den Herre Herre haver givet mig de Lærtes Tunge, at vide at tale i Tide et Ord med en Træt; han skal opvække, ja hver Morgen opvække mit Øre til at høre som de, (der ere) lærte.

  • 15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 9 Og han sagde til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud, til hvilken I sendte mig, at lade eders (ydmyge) Begjæring falde for hans Ansigt:

  • 9 Og jeg, jeg vil være den en gloende Muur trindt omkring, siger Herren, og jeg vil være til Ære midt i den.

  • 15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 15 Men Herren tog mig fra (at gaae) efter Hjorden, og Herren sagde til mig: Gak, spaa for mit Folk Israel.

  • 18 Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.

  • 13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,

  • 1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende: