Esekiel 9:3
Og Israels Guds Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub, over hvilken den var, til Husets Dørtærskel; og han kaldte ad den Mand, som var klædt i de Linklæder, som havde det Skriverredskab paa sine Lænder.
Og Israels Guds Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub, over hvilken den var, til Husets Dørtærskel; og han kaldte ad den Mand, som var klædt i de Linklæder, som havde det Skriverredskab paa sine Lænder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset, og stod over Cherubim.
19Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
20Det er det Dyr, som jeg saae under Israels Gud ved Chebars Flod, og jeg kjendte, at de vare Cherubim.
1Og jeg saae, og see, paa den udstrakte Befæstning, som var over Cherubims Hoved, var som en Saphirsteen, efter Udseende som en Thrones Lignelse, (og) han saaes over dem.
2Og han sagde til den Mand, som var klædt i Linklæderne, ja, han sagde: Gak ind imellem Hjulene hen under Cherub, og tag dine Næver fulde af Glæder imellem Cherubim, og strø over Staden; og han gik ind for mine Øine.
3Men Cherubim stode ved Husets høire Side, der den Mand gik ind, og en Sky fyldte den inderste Forgaard.
4Og Herrens Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub til Husets Dørtærskel; og Huset blev fuldt af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Skin af Herrens Herlighed.
5Og Cherubims Vingers Lyd hørtes indtil den yderste Forgaard, ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler.
6Og det skede, der han havde befalet Manden, som var klædt i Linklæderne, og sagt: Tag Ild imellem Hjulet, imellem Cherubim, da gik han ind og stod ved Hjulet.
7Og Cherub udrakte sin Haand imellem Cherubim til Ilden, som var imellem Cherubim, og tog (deraf) og gav ham i Næverne, som var klædt i Linklæderne, og han tog (det) og gik ud.
8Og der saaes paa Cherubim et Menneskes Haands Skikkelse under deres Vinger.
22Da opløftede Cherubim deres Vinger, og Hjulene vare tvært over for dem, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
23Og Herrens Herlighed opløftede sig fra midt i Staden, og stod paa Bjerget, som er Østen for Staden.
1Og han raabte for mine Øren med høi Røst og sagde: Lader Stadens Hjemsøgelser komme nær, og hver skal have sit fordærvelige Vaaben i sin Haand.
2Og see, der kom sex Mænd paa Veien fra den høie Port, som er vendt imod Norden, og hver havde sit knusende Vaaben i sin Haand, men der var en Mand midt iblandt dem, klædt i Linklæder, og med et Skriverredskab paa sine Lænder; og de gik ind og stode hos det Kobberalter.
4Og Herren sagde til ham: Gak midt igjennem Staden, midt igjennem Jerusalem, og du skal tegne et Tegn paa de Folks Pander, som sukke og jamre over alle de Vederstyggeligheder, som ere gjorte midt derudi.
2Og see, Israels Guds Herlighed kom fra Veien mod Østen, og hans Lyd var som store Vandes Lyd, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
3Og det Syn var som det Syn, jeg havde seet, (ja) som det Syn, jeg havde seet, den Tid jeg kom til at fordærve Staden, og de Syner vare som det Syn, hvilket jeg saae ved Chebars Flod; og jeg faldt paa mit Ansigt.
4Og Herrens Herlighed kom til Huset paa Veien gjennem Porten, som var vendt mod Østen.
5Og en Aand opløftede mig og førte mig til den inderste Forgaard, og see, Herrens Herlighed fyldte Huset.
6Og jeg hørte En tale til mig af Huset, og der var en Mand, som stod hos mig.
1Og det skede i det sjette Aar, i den sjette (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, at jeg sad i mit Huus, og de Ældste af Juda sadde for mit Ansigt, og den Herre Herres Haand faldt paa mig der.
2Og jeg saae, og see, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra Udseendet af hans Lænder og nedenfor var Ild, og fra hans Lænder og oventil var Udseende af en Klarhed, som Farven af (det reneste) Kobber.
3Og han udrakte (Noget, som havde) Skikkelse (som) en Haand, og tog mig ved Haaret paa mit Hoved; og en Aand opløftede mig imellem Jorden og imellem Himmelen, og førte mig til Jerusalem i Guds Syner, til den inderste Ports Dør, som vender til Norden, der hvor Nidkjærhedens Billede sad, som vakte Nidkjærhed.
4Og see, der var Israels Guds Herlighed efter den Skikkelse, som jeg havde seet i Dalen.
12Da løftede en Aand mig op, og jeg hørte bag mig et stort Bulders Røst, sigende: Lovet være Herrens Herlighed fra sit Sted!
22Og Herrens Haand var der over mig, og han sagde til mig: Gjør dig rede, gak ud i Dalen, og der vil jeg tale med dig.
23Og jeg gjorde mig rede og gik ud i Dalen, og see, der stod Herrens Herlighed, ligesom den Herlighed, hvilken jeg saae ved Chebars Flod; og jeg faldt paa mit Ansigt.
24Og der kom en Aand i mig, og stillede mig paa mine Fødder; og han talede med mig og sagde til mig: Gak, luk dig inde i dit Huus.
4Og han førte mig til Portens Vei mod Norden foran for Huset, og jeg saae, og see, Herrens Herlighed fyldte Herrens Huus; og jeg faldt paa mit Ansigt.
11Og see, den Mand, som var klædt i Linklæderne, som havde det Skriverredskab paa sine Lænder, gav Svar igjen og sagde: Jeg haver gjort, ligesom du befoel mig.
5da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas.
1Jeg saae Herren staae paa Alteret, og han sagde: Slaa Knappen, at Dørtærsklerne bæve, og slaa dem, ja dem alle, paa Hovedet, og det Sidste af dem vil jeg ihjelslaae med Sværdet; der skal Ingen, som flyer, undflye af dem, og Ingen, som er undkommen, reddes af dem.
9Og han sagde til mig: Gak ind, og see de onde Vederstyggeligheder, som de gjøre her.
3Og den (ene) raabte til den (anden) og sagde: Hellig, hellig, hellig er den Herre Zebaoth; al Jorden er fuld af hans Ære.
4Og Dørposterne med Dørtærsklerne rystede af den Raabendes Røst, og Huset blev fuldt af Røg.
7Og han sagde til dem: Besmitter Huset og fylder Forgaarden med Ihjelslagne, gaaer ud; og de gik ud og sloge i Staden.
8Og det skede, der de havde slaget dem, da var jeg overbleven; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte og sagde: Ak, Herre Herre! vil du fordærve alt Overblevet i Israel, idet du udøser din Grumhed over Jerusalem?
9Og han sagde til mig: Israels og Judæ Huses Misgjerning er alt for saare stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af at bøie (Retten); thi de sagde: Herren haver forladt Landet, og Herren seer ikke.
27Og jeg saae som Farven af (det reneste) Kobber, (det var der) indentil som en Ilds Skikkelse trindt omkring, fra hans Lænders Skikkelse og opad; og fra hans Lænders Skikkelse og nedad saae jeg som en Ilds Skikkelse, og en Glands derudi trindt omkring.
3Da han havde ført mig derhen, see, da (var der) en Mand, hans Skikkelse var som Kobberets Skikkelse, og der var en linned Snor i hans Haand, og et Maalerør, og han stod i Porten.
10Og det skede, der Præsterne udgik af Helligdommen, da fyldte en Sky Herrens Huus,
11saa at Præsterne ikke kunde staae at tjene for Skyen; thi Herrens Herlighed fyldte Herrens Huus.
14Og Præsterne kunde ikke staae at tjene for den Sky; thi Herrens Herlighed fyldte Guds Huus.
5Og Engelen, den, som talede med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øine og see, hvad dette er, som udgaaer.
15Og Cherubim opløftede sig; og (det er) det samme Dyr, som jeg saae ved Chebars Flod.
1I det Aar, der Kong Ussia døde, da saae jeg Herren sidde paa en høi og ophøiet Throne, og Sømmene af hans (Klæder) opfyldte Templet.
4Og jeg saae, og see, der kom et Stormveir af Norden, en stor Sky og Ild, som slog sig omkring, og en Glands var hos den trindt omkring; og midt udaf den var som Farven af (det reneste) Kobber, midt udaf Ilden.
13Disse de Cherubims Vinger vare udbredte tyve Alen, og de stode paa deres Fødder, og deres Ansigter (vare vendte) til Huset.
17Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! haver du seet (sligt)? er dette ringe agtet for Judæ Huus at gjøre de Vederstyggeligheder, som de gjøre her? thi de have fyldt Landet med Vold, og komme atter til at opirre mig, og see, de holde Stank for deres Næse.