Sakarja 12:1
Herrens Ords Byrde over Israel: (Saa) siger Herren, som udbreder Himmelen og grundfæster Jorden og danner Menneskets Aand inden i ham:
Herrens Ords Byrde over Israel: (Saa) siger Herren, som udbreder Himmelen og grundfæster Jorden og danner Menneskets Aand inden i ham:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Derfor vil jeg saaledes gjøre ved dig, Israel! efterdi at jeg saaledes vil gjøre ved dig, da bered dig, o Israel! til at møde din Gud.
13 Thi see, (han) danner Bjergene, og skaber Veiret, og kundgjør et Menneske, hvad hans Tanke er, han gjør Morgenrøden (og) Mørket, og træder paa Jordens Høie; den Herre Zebaoths Gud er hans Navn.
5 Saa sagde den Herre Gud, som skabte Himlene og udbredte dem, som udstrakte Jorden og dens Grøder, som giver Folket derpaa Aande, og dem en Aand, som gaae derpaa:
1 Israels Huus! hører det Ord, som Herren taler om eder.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Jerusalem, og lad (din Tale) dryppe imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land.
5 Thi den Herre, Herre Zebaoth, naar han rører ved Jorden, da maa den smelte, og alle Indbyggere derudi skulle sørge, og den skal altsammen fare op som en Strøm, og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.
6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
1 Herrens Ords Byrde: I Chadrachs Land og Damascus (skal) hans Hvile (være); thi Herren haver et Øie over Menneskene, ligesom over alle Israels Stammer.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Det er det Ord, som Esaias, Amoz Søn, saae, om Juda og Jerusalem:
16 Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.
2 Saa sagde Herren, som gjør det, den Herre, som danner det til at befæste det. Herre er hans Navn:
12 Jeg, jeg gjorde Jorden og skabte Mennesker derpaa, mine Hænder udbredte Himmelen, og jeg bød over al dens Hær.
37 Saa sagde Herren: Om Himlene (kunde) maales oventil, og Jordens Grundvolde (kunde) udforskes nedentil, (saa) vil jeg og forkaste al Israels Sæd for alt det, som de have gjort, siger Herren.
1 Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:
1 Hører dette Ord, som jeg optager over eder, et Klagemaal (over eder), Israels Huus!
4 Og disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda;
1 Saa sagde Herren: Himlene ere min Throne, og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Huus, som I ville bygge mig, og hvor er min Hviles Sted?
2 Og min Haand gjorde alle disse Ting, og de bleve allesammen til, siger Herren; men til denne vil jeg see, til den Elendige og til den, som haver en sønderbrudt Aand, og som er forfærdet for mine Ord.
18 Thi saa sagde Herren, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, som gjorde den, beredte den, skabte den ikke øde, men dannede den til at boe udi: Jeg er Herren, og der er Ingen ydermere.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
12 Hvo haver maalet Vandet med sin Næve, og afmaalet Himmelen med et Spand, og fattet Jordens Støv med en Tredingsmaade, og veiet Bjergene med Vægten, og Høiene med Vægtskaaler?
2 Hører, I Bjerge! Herrens Trætte, og I stærke Jordens Grundvolde! thi Herren haver Trætte med sit Folk, og vil gaae irette med Israel.
10 Siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Denne Byrde (gjælder) Fyrsten i Jerusalem og alt Israels Huus, som er midt derudi.
3 Thi see, Herren skal gaae ud fra sit Sted, og nedfare og træde paa Høiene i Landet.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
4 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og du Menneskesøn! spaa imod Israels Bjerge, og du skal sige: I Israels Bjerge! hører Herrens Ord:
1 Herrens Ords Byrde til Israel formedelst Malachias:
13 Derfor vil jeg bevæge Himmelen, og Jorden skal bæve fra sit Sted i den Herre Zebaoths Fortørnelse og paa hans grumme Vredes Dag.
29 Land! Land! Land! hør Herrens Ord.
2 Hører, I Himle! og du Jord, mærk! thi Herren haver talet: Jeg haver opdraget Børn og ophøiet (dem), men de, de have gjort Overtrædelse Mod mig.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
21 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8 Men jeg, jeg er sandeligen fyldt af Herrens Aands Kraft og af Ret og Styrke, til at kundgjøre Jakob sin Overtrædelse, og Israel sin Synd.
36 Og I skulle ikke ydermere tale om Herrens Byrde; thi hver Mands (eget) Ord skal være ham en Byrde, efterdi I forvende den levende Guds, den Herre Zebaoths, vor Guds Ord.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
2 See, jeg sætter Jerusalem til en Tumleskaal for alle Folk trindt omkring, og den skal ogsaa være over Juda, naar han beleirer Jerusalem.
26 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
4 Hører Herrens Ord, Jakobs Huus og alle Israels Huses Slægter!
13 See, mon det ikke (komme) fra den Herre Zebaoth, at Folkene skulle have bemøiet sig for Ilden, og (alleslags) Folk skulle være blevne trætte forgjæves?
1 Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:
12 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
5 Da skede Herrens Ord til mig, sigende:
1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende: