Jesaja 45:18
Thi saa sagde Herren, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, som gjorde den, beredte den, skabte den ikke øde, men dannede den til at boe udi: Jeg er Herren, og der er Ingen ydermere.
Thi saa sagde Herren, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, som gjorde den, beredte den, skabte den ikke øde, men dannede den til at boe udi: Jeg er Herren, og der er Ingen ydermere.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Saa sagde Herren, som gjør det, den Herre, som danner det til at befæste det. Herre er hans Navn:
5Saa sagde den Herre Gud, som skabte Himlene og udbredte dem, som udstrakte Jorden og dens Grøder, som giver Folket derpaa Aande, og dem en Aand, som gaae derpaa:
24Saa sagde Herren, din Gjenløser, han, som haver dannet dig fra (Moders) Liv af: Jeg er Herren, som gjør Alting, som alene udbreder Himmelen, som udstrækker Jorden foruden (Hjælp) med mig,
11Saa sagde Herren, Israels Hellige, og den, som dannede ham: Spørge I mig om de tilkommende Ting? ville I give mig Befaling om mine Børn og om mine Hænders Gjerning?
12Jeg, jeg gjorde Jorden og skabte Mennesker derpaa, mine Hænder udbredte Himmelen, og jeg bød over al dens Hær.
5Jeg er Herren, og Ingen ydermere, uden mig er ingen Gud; jeg vil omgjorde dig, enddog du kjender mig ikke;
6paa det de skulle vide fra Solens Opgang og fra (dens) Nedgang, at der er Ingen foruden mig; jeg er Herren, og Ingen ydermere,
7som danner Lys og skaber Mørke, som gjør Fred og skaber Ulykke; jeg er Herren, som gjør alle disse Ting.
8I Himle! drypper fra oven ned, og de øverste Skyer skulle flyde med Retfærdighed; Jorden skal oplades, og de skulle bære Saligheds Frugt, og Retfærdighed skal oprinde tillige; jeg, Herren, jeg haver skabt det.
13Thi see, (han) danner Bjergene, og skaber Veiret, og kundgjør et Menneske, hvad hans Tanke er, han gjør Morgenrøden (og) Mørket, og træder paa Jordens Høie; den Herre Zebaoths Gud er hans Navn.
21Forkynder (dette) og kommer frem, ja raadfører eder tilhobe; hvo lod dette høres fra fordum? (hvo) kundgjorde det fra den (Tid)? mon ikke jeg, Herren? og der er ingen Gud ydermere uden mig, en retfærdig Gud og Frelser, der er Ingen uden mig.
22Vender eder til mig og bliver frelste, alle Jordens Ender! thi jeg er Gud, og Ingen ydermere.
19Jeg haver ikke talet i Løndom, i Jordens mørke Sted, jeg haver ikke sagt til Jakobs Sæd: Søger mig forgjæves; jeg er Herren, som taler Retfærdighed, som forkynder Oprigtigheder.
9Kommer de forrige Ting ihu fra gammel Tid; thi jeg er Gud, og Ingen ydermere, (ja, jeg er) Gud, og Ingen er som jeg,
6Saa sagde Herren, Israels Konge og hans Gjenløser, den Herre Zebaoth: Jeg er den Første, og jeg er den Sidste, og uden mig er ingen Gud.
7Og hvo er som jeg, der kan kalde og kundgjøre det, og ordentligen beskikke det for mig, siden jeg satte Folk i Verden? og lad dem forkynde dem de tilkommende Ting og dem, som skulle komme.
8Frygter ikke og forfærdes ikke! lod jeg dig ikke høre det fra den (Tid) og kundgjorde det? og I ere mine Vidner; mon der være en Gud foruden mig? ja, der er ikke en Klippe, jeg kjender den ikke.
10I ere mine Vidner, siger Herren, og min Tjener, som jeg udvalgte, at I skulde vide det og troe mig, og forstaae, at jeg er det; før mig er ingen Gud dannet, og efter mig skal ingen være.
11Jeg, jeg er Herren, og der er ingen Frelser uden mig.
12Jeg, jeg kundgjorde det, og haver frelst, og lod (eder) høre det, og ingen fremmed (Gud) iblandt eder; og I ere mine Vidner, siger Herren, at jeg er Gud.
13Ogsaa før (det var) Dag, er jeg selv, og der er Ingen, som kan redde af min Haand; jeg vil arbeide, og hvo kan afvende det?
17Thi see, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og de første skulle ikke ihukommes, ei heller opkomme i (Nogens) Hjerte.
1Herrens Ords Byrde over Israel: (Saa) siger Herren, som udbreder Himmelen og grundfæster Jorden og danner Menneskets Aand inden i ham:
6Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
16See, jeg, jeg haver skabt en Smed, som opblæser Kul i Ild og udfører Redskab til sin Gjerning, og jeg, jeg haver skabt en Fordærver til at fordærve.
15Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
15Jeg er Herren, eders Hellige, som skabte Israel, eders Konge.
16Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,
4Hvo udrettede og gjorde (det? hvo) kalder Slægterne fra Begyndelsen? Jeg, Herren, (som er) den Første, og med de Sidste er jeg selv.
21Det Folk, som jeg haver dannet mig, de skulle forkynde min Priis.
15Thi jeg er Herren din Gud, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.
16Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.
7Hver den, som er kaldet i mit Navn, den haver jeg og skabt til min Ære, den haver jeg dannet, den haver jeg ogsaa gjort.
5Jeg, jeg gjorde Jorden, Menneskene og Dyrene, som ere paa Jordens Kreds, ved min den store Magt og ved min den udrakte Arm, og jeg haver givet den, til hvem mig ret synes.
1Saa sagde Herren: Himlene ere min Throne, og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Huus, som I ville bygge mig, og hvor er min Hviles Sted?
6som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
25Haver du ikke hørt, at jeg haver gjort det for lang Tid siden, at jeg haver dannet det i gamle Dage? nu haver jeg ladet det komme, og det skal være til at ødelægge de faste Stæder, at de blive til ødelagte Steenhobe.
19Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
17Israel er frelst ved Herren, ved en evig Frelse; I skulle ikke beskjæmmes, ei heller forhaanes indtil Evigheds Evigheder.
11Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
21Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?
22(Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi,
5Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre.
4Og jeg er Herren din Gud fra Ægypti Land af; derfor skulde du ikke kjende nogen Gud foruden mig, thi der er ingen Frelser uden mig.
24Mon Nogen kan skjule sig i (saa) lønlige (Stæder), at jeg, jeg kan ikke see ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
11Saaledes skulle I sige til dem: De Guder, som ikke have gjort Himmel og Jord, de skulle omkomme af Jorden og fra (at være) under disse Himle.
12(Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
1Men nu, saa siger Herren, som skabte dig, Jakob! og dannede dig, Israel: Frygt ikke, thi jeg gjenløste dig, jeg kaldte (dig) ved dit Navn, du er min.
5Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
16Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.