Salmenes bok 96:5
Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
25 Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.
3 Fortæller hans Ære iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger iblandt alle Folk.
4 Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.
6 Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.
7 Beskjæmmede skulle alle de vorde, som tjene et udskaaret Billede, som rose sig af Afguder; tilbeder for ham, alle Guder!
10 Men den Herre Gud er Sandhed, han er den levende Gud og en evig Konge; Jorden skal bæve for hans Vrede; og Hedningerne kunne ikke taale hans Fortørnelse.
11 Saaledes skulle I sige til dem: De Guder, som ikke have gjort Himmel og Jord, de skulle omkomme af Jorden og fra (at være) under disse Himle.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
3 Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder.
4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
5 Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,
5 Thi jeg, jeg veed, at Herren er stor, og (at) vor Herre er (større) end alle Guder.
2 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
3 Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.
4 Deres Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.
9 Thi du, Herre! er den Høieste over al Jorden, du er saare ophøiet over alle Guder.
15 Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.
8 Der er Ingen som du iblandt Guderne, Herre! og der er ingen som dine Gjerninger.
9 Alle Hedninger, som du haver gjort, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.
6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
5 Thi omendskjøndt der og ere saakaldte Guder enten i Himmelen eller paa Jorden, — saasom der ere mange Guder og mange Herrer —
20 Mon et Menneske kan gjøre sig Guder? de ere dog ikke Guder.
6 Majestæt og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Prydelse er udi hans Helligdom.
11 Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.
14 See, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, (ja) Jorden og alt det, som er deri.
16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
6 Og Himlene, Herre! skulle bekjende din underlige Gjerning, ja din Sandhed er i de Helliges Menighed.
6 Du er den Herre, du alene, du haver gjort Himmelen, ja Himlenes Himle og al deres Hær, Jorden og alt det, som der er paa, Havet og alt det, som deri er, og du holder alle disse Ting i Live, og Himmelens Hær tilbeder dig.
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.
5 Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre.
6 Kommer, lader os tilbede og nedbøie os, lader os bøie Knæ for Herrens Ansigt, som os gjorde.
24 Gud, som haver gjort Verden og alle Ting, som ere derudi, han, som er Himmelens og Jordens Herre, boer ikke i Templer, gjorte med Hænder;
19 Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.
9 Tilbeder for Herren i hellig Prydelse, bæver for hans Ansigt, al Jorden!
19 Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.
18 og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.
3 Kjender, at Herren, han er Gud; han, han gjorde os, og ikke vi selv, til sit Folk og sin Fødes Faar.
5 De skulle love Herrens Navn, thi der han, han bød det, da bleve de skabte.
8 Og hans Land er fyldt med Afguder; de tilbede for deres Hænders Gjerning, for det, som deres Fingre have gjort.
6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
16 Herre Zebaoth, Israels Gud, som sidder over Cherubim! du er den Gud alene over alle Riger paa Jorden, du, du gjorde Himlene og Jorden.
29 Men hvert Folk gjorde sin Gud og satte (dem) i Husene paa de Høie, som Samaritanerne gjorde, hvert Folk i deres Stæder, hvor de boede udi.
18 Thi saa sagde Herren, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, som gjorde den, beredte den, skabte den ikke øde, men dannede den til at boe udi: Jeg er Herren, og der er Ingen ydermere.
18 Og (hver af) Afguderne skal aldeles omkomme.
17 Alle Hedningerne ere som Intet for ham; de ere agtede for ham mindre end Intet og det Øde.
18 Ved hvem ville I da ligne Gud? eller hvad for en Lignelse ville I forordne for ham?
60 paa det at alle Folk paa Jorden skulle vide, at Herren han er Gud, (og) Ingen ydermere,