2 Kongebok 17:29

Original Norsk Bibel 1866

Men hvert Folk gjorde sin Gud og satte (dem) i Husene paa de Høie, som Samaritanerne gjorde, hvert Folk i deres Stæder, hvor de boede udi.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kong 12:31 : 31 Han gjorde og et Huus paa Høiene, og gjorde Præster af de Ringeste iblandt Folket, som ikke vare af Levi Børn.
  • Mika 4:5 : 5 Thi alle Folk vandre, hver i sin Guds Navn; men vi, vi skulle vandre i Herrens vor Guds Navn evindelig og altid.
  • Rom 1:23 : 23 og have forvendt den uforkrænkelige Guds Herlighed til Lighed med Billedet af et forkrænkeligt Menneske og af Fugle og af fireføddede Dyr og af Orme.
  • 1 Kong 13:32 : 32 Thi det Ord skal vist skee, som han raabte ved Herrens Ord mod Alteret, som er i Bethel, og mod alle Huse paa de Høie, som ere i Samarias Stæder.
  • Sal 115:4-8 : 4 Deres Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning. 5 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see. 6 De have Øren, men kunne ikke høre, de have Næse, men kunne ikke lugte. 7 De have Hænder, men kunne ikke føle, de have Fødder, men kunne ikke gaae, de kunne ikke tale igjennem deres Strube. 8 Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.
  • Sal 135:15-18 : 15 Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning. 16 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see. 17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund. 18 Ligesom de ere, saa ere de, som dem gjøre, ja hver den, som forlader sig paa dem.
  • Jes 44:9-9 : 9 De, som dannede udskaarne Billeder, de ere alle Intet, og deres ønskelige Ting kunne ikke gavne; og de ere deres Vidner, de kunne ikke see og ikke fornemme, derfor skulle de beskjæmmes. 10 Hvo danner en Gud og støber et Billede, som gavner til Intet? 11 See, alle hans Medbrødre skulle beskjæmmes, thi Mesterne, de ere af Menneskene; (om) de (end) alle samle sig og staae (der), skulle de (dog) frygte, de skulle blive beskjæmmede tilhobe. 12 En Jernsmed (smeder) en Øxe og arbeider i Kul, og danner det med Hammerne, og arbeider paa det med sin Arms Kraft; ja, han lider Hunger, saa der er ingen Kraft (i ham mere), han drikker ikke Vand, indtil han bliver træt. 13 En Tømmermand udstrækker en Maalesnor, aftegner det med en Farvetraad, gjør det (jævnt) med Høvlerne, og aftegner det med Cirkelen; og han gjør det efter en Mands Skikkelse, efter et Menneskes Herlighed, til at boe i et Huus. 14 (Han gaaer hen) at afhugge Ceder for sig, og tager Cypres og Eeg, og han bruger sin Styrke iblandt Træerne i Skoven; han planter Valbirk, og Regnen kommer den til at voxe. 15 Saa bliver det for Mennesket til at brænde, og han tager deraf og varmer sig, og optænder (Ild) og bager Brød; ogsaa gjør han en Gud (deraf) og tilbeder (derfor), han gjør et udskaaret Billede deraf og falder paa Knæ for det. 16 Halvdelen deraf opbrænder han med Ild, over Halvdelen deraf æder han Kjød og steger en Steg og mættes, ja, han varmer sig og siger: Hoja! jeg haver varmet mig, jeg haver seet Ilden. 17 Men det Øvrige deraf gjør han til en Gud, til sit udskaarne Billede; han falder paa Knæ for det og nedbøier sig, og beder til det og siger: Fri mig, thi du er min Gud. 18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae. 19 Og Ingen tager sig til Hjerte, og der er hverken Kundskab eller Forstand, at (han skulde) sige: Jeg haver opbrændt Halvdelen deraf med Ild, og bagt ogsaa Brød paa Kul deraf, jeg haver stegt Kjød og ædet; skulde jeg (da) gjøre det Øvrige deraf til en Vederstyggelighed? skulde jeg falde paa Knæ for en Trægreen? 20 Han føder sig med Aske, (hans) Hjerte er bedraget, og det haver bøiet ham (af Veien), og han skal ikke redde sin Sjæl og ei sige: Er det ikke Bedrageri, som er gjort ved min høire Haand?
  • Jer 10:3-5 : 3 Thi Hedningernes Skikke ere Forfængelighed selv; thi man afhuggede Træ i en Skov, (til at vorde) en Mesters Hænders Gjerning, med Øxen. 4 Han smykker det med Sølv og med Guld; man fæster det med Søm og med Hammere, at det ikke vakler. 5 De ere som et Palmetræ, af drevet (Arbeide), men kunne ikke tale; de maae jo bæres, thi de kunne ikke gaae; I skulle ikke frygte for dem, thi de kunne ikke gjøre Ondt, og der er heller ingen (Magt) hos dem til at gjøre Godt.
  • Hos 8:5-6 : 5 Din Kalv, Samaria! bortkastede (dig), min Vrede er optændt imod dem; hvorlænge (skal det vare)? de kunne ikke rose sig af Uskyldighed. 6 Thi den (kom) og af Israel, en Mester gjorde den, og den er ikke en Gud; men Samarias Kalv skal være til Smaastykker.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    30 Thi de Mænd af Babel gjorde Suchoth-Benoth, og de Mænd af Chuth gjorde Nergal, og de Mænd af Hamath gjorde Asima.

    31 Og de af Avva gjorde Nibhas og Tharthak, og de af Sepharvaim opbrændte deres Sønner i Ilden for Adramelech og Anamelech, Guder i Sepharvaim.

    32 De frygtede ogsaa Herren og gjorde sig af de Ringeste af dem til Præster paa Høiene, og gjorde (Offer) for dem i Husene paa de Høie.

    33 De frygtede Herren, og de tjente deres Guder efter de Hedningers Viis, som de vare bortførte fra.

  • 79%

    27 Da bød Kongen af Assyrien og sagde: Fører en af Præsterne derhen, som I bortførte derfra, og lader dem drage hen og boe der, at han kan lære dem den Guds Ret, som er i Landet.

    28 Saa kom en af Præsterne, som de havde bortført af Samaria, og boede i Bethel og lærte dem, hvorledes de skulde frygte Herren.

  • 75%

    7 Og det skede, fordi Israels Børn havde syndet mod Herren deres Gud, som førte dem op af Ægypti Land fra at være under Pharaos, Kongen af Ægyptens, Magt, og fordi de havde frygtet andre Guder.

    8 Og de havde vandret i Hedningernes Skikke, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt, og som Israels Konger havde gjort.

    9 Og Israels Børn havde skjult (deres) Sager, som ikke var ret, for Herren deres Gud, og bygget sig Høie i alle deres Stæder, fra Vogternes Taarn indtil (hver) fast Stad.

    10 Og de havde opreist sig Støtter og Lunde paa hver ophøiet Høi og under hvert grønt Træ.

    11 Og de havde gjort Røgelse der paa alle Høie, ligesom Hedningerne, hvilke Herren havde bortført fra deres Ansigt, og de havde gjort onde Stykker til at opirre Herren.

    12 Og de havde tjent de stygge Afguder, om hvilke Herren havde sagt til dem: I skulle ikke gjøre denne Ting.

  • 19 Ja ogsaa alle Høienes Huse, som vare i Samarias Stæder, som Israels Konger havde gjort til at opirre (Gud), borttog Josias og gjorde ved dem efter alle de Gjerninger, som han gjorde i Bethel.

  • 19 Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.

  • 17 og I saae deres Vederstyggeligheder og deres stygge Afguder, Træ og Steen, Sølv og Guld, som vare hos dem;

  • 31 Han gjorde og et Huus paa Høiene, og gjorde Præster af de Ringeste iblandt Folket, som ikke vare af Levi Børn.

  • 24 Og Kongen af Assyrien lod komme (Folk) af Babel og af Chuth og af Avva og af Hamath og Sepharvaim, og lod dem boe i Samarias Stæder i Israels Børns Sted; og de indtoge Samaria til Eiendom og boede i dens Stæder.

  • 18 og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.

  • 5 Og den Mand Micha, han havde et Guds Huus, og han gjorde en Livkjortel og Billeder, og fyldte en af sine Sønners Haand, at han blev hans Præst.

  • 31 Saa satte de iblandt sig Michæ udskaarne Billede, som han havde gjort, alle de Dage, der Guds Huus var i Silo.

  • 17 Dog offrede Folket endnu paa Høiene, aleneste til Herren deres Gud.

  • 8 Og hans Land er fyldt med Afguder; de tilbede for deres Hænders Gjerning, for det, som deres Fingre have gjort.

  • 25 Og i alle Stæder i Juda gjorde han Høie til at gjøre Røgelse for andre Guder, og han opirrede Herren, sine Fædres Gud.

  • 28 Og der skulle I tjene Guder, et Menneskes Hænders Gjerning, Træ og Steen, som hverken kunne see eller høre eller æde eller lugte.

  • 26 og de gik bort og tjente andre Guder, og tilbade dem, de Guder, som de ikke kjendte, og (af hvilke) ingen havde meddeelt dem (Noget);

  • 20 Mon et Menneske kan gjøre sig Guder? de ere dog ikke Guder.

  • 23 Thi de byggede sig ogsaa Høie og Støtter og Lunde paa hver ophøiet Høi og under hvert grønt Træ.

  • 9 Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.

  • 29 Og han satte den ene i Bethel, og den anden satte han i Dan.

  • 26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.

  • 15 Og han borttog de fremmede Guder og det Billede fra Herrens Huus, og alle Alterne, som han havde bygget paa Herrens Huses Bjerg og i Jerusalem, og han kastede dem udenfor Staden.

  • 35 med hvilke Herren havde gjort en Pagt og budet dem, sigende: I skulle ikke frygte andre Guder og ikke tilbede for dem og ikke tjene dem og ikke offre til dem.

  • 41 Saa frygtede disse Hedninger Herren og tjente deres udskaarne Billeder; ogsaa deres Børn og deres Børnebørn, eftersom deres Fædre gjorde, saa gjorde de indtil denne Dag.

  • 7 Han satte og et udskaaret Billede, som han lod gjøre, i Guds Huus, om hvilket Gud havde sagt til David og til Salomo, hans Søn: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg haver udvalgt fremfor alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindelig.

  • 5 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.

  • 16 Ja, de havde forladt alle Herrens deres Guds Bud og gjort sig støbte Billeder, to Kalve, og de havde gjort Lunde og tilbedet for al Himmelens Hær og tjent Baal.

  • 1 Og der alt dette var fuldendt, uddrog al Israel, som fandtes i Judæ Stæder, og de sønderbrøde Støtterne og afhuggede Lundene og nedbrøde Høiene og Alterne af ganske Juda og Benjamin og i Ephraim og Manasse, indtil de havde fuldendt det; siden vendte alle Israels Børn tilbage, hver til sin Eiendom, til deres Stæder.

  • 19 Og de talede om Jerusalems Gud ligesom om Folkenes Guder paa Jorden, (som vare) Menneskenes Hænders Gjerning.

  • 33 Dog bleve Høiene ikke borttagne, thi Folket havde endnu ikke beskikket deres Hjerte til deres Fædres Gud.

  • 28 Hvor ere da dine Guder, som du haver gjort dig? lad dem staae op, om de kunne frelse dig i din Ulykkes Tid; thi saa mange som dine Stæder ere, vare dine Guder, Juda!

  • 7 Thi paa den samme Dag skulle de forkaste, hver sine Sølv-Afguder og sine Guld-Afguder, som eders Hænder gjorde eder til Synd.

  • 22 Og de skulle sige: Fordi de forlode Herren, deres Fædres Gud, som udførte dem af Ægypti Land, og holdt fast ved andre Guder, og tilbade for dem og tjente dem; derfor haver han ladet komme alt dette Onde over dem.

  • 11 Mon Hedningerne have skiftet, (sine) Guder, som dog ikke vare Guder? og mit Folk haver skiftet sin Herlighed for det, som ikke kan gavne.

  • 11 Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.

  • 2 Men Folket offrede paa Høiene; thi der var ikke bygget et Huus til Herrens Navn indtil de samme Dage.

  • 12 Har ikke denne Ezechias borttaget hans Høie og hans Altere, og sagt til Juda og til Jerusalem, sigende: I skulle tilbede for det ene Alter og derpaa gjøre Røgelse?

  • 3 Dog bleve Høiene ikke borttagne; Folket offrede og gjorde endnu Røgelse paa Høiene.

  • 6 Thi den (kom) og af Israel, en Mester gjorde den, og den er ikke en Gud; men Samarias Kalv skal være til Smaastykker.

  • 9 Og de skulle sige: Fordi de forlode Herren deres Gud, som udførte deres Fædre af Ægypti Land, og holdt fast ved andre Guder og tilbade for dem og tjente dem; derfor haver Herren ladet komme alt dette Onde over dem.