2 Kongebok 17:30
Thi de Mænd af Babel gjorde Suchoth-Benoth, og de Mænd af Chuth gjorde Nergal, og de Mænd af Hamath gjorde Asima.
Thi de Mænd af Babel gjorde Suchoth-Benoth, og de Mænd af Chuth gjorde Nergal, og de Mænd af Hamath gjorde Asima.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31Og de af Avva gjorde Nibhas og Tharthak, og de af Sepharvaim opbrændte deres Sønner i Ilden for Adramelech og Anamelech, Guder i Sepharvaim.
32De frygtede ogsaa Herren og gjorde sig af de Ringeste af dem til Præster paa Høiene, og gjorde (Offer) for dem i Husene paa de Høie.
33De frygtede Herren, og de tjente deres Guder efter de Hedningers Viis, som de vare bortførte fra.
29Men hvert Folk gjorde sin Gud og satte (dem) i Husene paa de Høie, som Samaritanerne gjorde, hvert Folk i deres Stæder, hvor de boede udi.
10Og de havde opreist sig Støtter og Lunde paa hver ophøiet Høi og under hvert grønt Træ.
11Og de havde gjort Røgelse der paa alle Høie, ligesom Hedningerne, hvilke Herren havde bortført fra deres Ansigt, og de havde gjort onde Stykker til at opirre Herren.
12Og de havde tjent de stygge Afguder, om hvilke Herren havde sagt til dem: I skulle ikke gjøre denne Ting.
16Ja, de havde forladt alle Herrens deres Guds Bud og gjort sig støbte Billeder, to Kalve, og de havde gjort Lunde og tilbedet for al Himmelens Hær og tjent Baal.
17Og de havde ladet deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem Ilden, og omgaaets med Spaadom og agtet paa Fugleskrig, og solgt sig til at gjøre det, som var ondt for Herrens Øine, til at opirre ham.
19Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.
18og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.
24Og Kongen af Assyrien lod komme (Folk) af Babel og af Chuth og af Avva og af Hamath og Sepharvaim, og lod dem boe i Samarias Stæder i Israels Børns Sted; og de indtoge Samaria til Eiendom og boede i dens Stæder.
8Og hans Land er fyldt med Afguder; de tilbede for deres Hænders Gjerning, for det, som deres Fingre have gjort.
20Mon et Menneske kan gjøre sig Guder? de ere dog ikke Guder.
26Ja, I have baaret eders Molechs Hytte og Chiun, eders Billeder, eders Guders Stjerne, som I gjorde eder.
19Og de talede om Jerusalems Gud ligesom om Folkenes Guder paa Jorden, (som vare) Menneskenes Hænders Gjerning.
18Børnene opsanke Træ, og Fædrene optænde en Ild, og Qvinderne ælte Deig at lave Himmelens Dronning Kager, og udøse Drikoffere for andre Guder, til at gjøre mig Fortræd.
3Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde nedbrudt, og opreiste Altere til Baalim, og gjorde Lunde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem.
23Thi de byggede sig ogsaa Høie og Støtter og Lunde paa hver ophøiet Høi og under hvert grønt Træ.
8Og de havde vandret i Hedningernes Skikke, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt, og som Israels Konger havde gjort.
3Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde fordærvet, og opreiste Baal Altere, og gjorde en Lund, ligesom Achab, Israels Konge, gjorde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem.
25Og i alle Stæder i Juda gjorde han Høie til at gjøre Røgelse for andre Guder, og han opirrede Herren, sine Fædres Gud.
13Og de Høie, som vare lige for Jerusalem, som vare paa den høire Haand, ved Mashiths Bjerg, hvilke Salomo, Israels Konge, havde bygget for Asthoreth, de Zidoniers Vederstyggelighed, og for Camos, de Moabiters Vederstyggelighed, og for Milkom, Ammons Børns Vederstyggelighed, besmittede Kongen.
14Og han sønderbrød Støtterne og udryddede Lundene, og opfyldte deres Sted med Menneskens Been.
13Thi saa mange som dine Stæder ere, (saa mange) ere dine Guder, Juda! og saa mange Gader, (som ere i) Jerusalem, (saa mange) Altere have I opsat til den skammelige (Afgud, ja) Altere til at gjøre Røgelse for Baal.
7Thi paa den samme Dag skulle de forkaste, hver sine Sølv-Afguder og sine Guld-Afguder, som eders Hænder gjorde eder til Synd.
39Thi da de havde slagtet deres Børn for deres (stygge) Afguder, da gik de samme Dag i min Helligdom, at vanhellige den; og see, saaledes have de gjort midt udi mit Huus.
3Og han gjorde Røgelse i Hinnoms Søns Dal og brændte sine Sønner i Ilden efter Hedningernes Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.
31Saa satte de iblandt sig Michæ udskaarne Billede, som han havde gjort, alle de Dage, der Guds Huus var i Silo.
17Du tog og din Prydelses Tøi af mit Guld og af mit Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder; og du bedrev Horeri med dem.
16Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.
34Hvor ere de Guder af Hamath og Arphad? hvor ere de Guder af Sepharvaim, Hena og Ivva? mon de have reddet Samaria af min Haand?
2Og nu bleve de ved at synde, og gjorde sig et støbt Billede af deres Sølv, Afguder ved deres Forstand, (det var) altsammen Mesteres Gjerning; de sagde om dem: De Mennesker, som offre, skulle kysse Kalvene.
18Saa forlode de Herrens, deres Fædres Guds, Huus og tjente Lundene og Afguderne; da blev der en Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Syndeskyld.
19Ja ogsaa alle Høienes Huse, som vare i Samarias Stæder, som Israels Konger havde gjort til at opirre (Gud), borttog Josias og gjorde ved dem efter alle de Gjerninger, som han gjorde i Bethel.
43Og I bare Molochs Telt og Remphans, eders Guds Stjerne, de Billeder, som I have gjort for at tilbede dem; og jeg vil forflytte eder bort paa hiin Side Babylon.
11Fordi at Manasse, Judæ Konge, haver gjort disse Vederstyggeligheder, saa han haver gjort værre end alt det, som Amoriterne gjorde, som vare før ham, og kom ogsaa Juda til at synde med sine stygge Afguder,
17Du skal ingen støbte Guder gjøre dig.
17og I saae deres Vederstyggeligheder og deres stygge Afguder, Træ og Steen, Sølv og Guld, som vare hos dem;
15Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.
8Og han skal ikke see hen til Alterne, (som ere) hans Hænders Gjerning, og ikke see til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Lundene eller til Billederne.
15Saa bliver det for Mennesket til at brænde, og han tager deraf og varmer sig, og optænder (Ild) og bager Brød; ogsaa gjør han en Gud (deraf) og tilbeder (derfor), han gjør et udskaaret Billede deraf og falder paa Knæ for det.
35Og de byggede de Baals Høie, som ere i Ben-Hinnoms Dal, at lade deres Sønner og deres Døttre gaae igjennem for Molech, hvilket jeg ikke havde befalet dem, og det opkom ei i mit Hjerte, at de skulde gjøre denne Vederstyggelighed, — for at komme Juda til at synde.
37Thi de have horet, og der er Blod paa deres Hænder, og de have bedrevet Horeri med deres (stygge) Afguder; tilmed lode de deres Børn, som de havde avlet mig, gaae igjennem (Ilden) for dem, at fortæres.
41Og de gjorde en Kalv i de samme Dage, og fremførte Offer for Afguden, og vare lystige over deres Hænders Gjerninger.
28Og der skulle I tjene Guder, et Menneskes Hænders Gjerning, Træ og Steen, som hverken kunne see eller høre eller æde eller lugte.
19Og der vi gjorde Himmelens Dronning Røgelse og udøste Drikoffere for hende, mon vi gjorde hende uden vore Mænds (Villie) Kager til at dyrke hende eller udøse Drikoffere for hende?
29Og Chaldæerne skulle komme, som stride imod denne Stad, og antænde denne Stad med Ild, og opbrænde den og Husene, paa hvis Tage man gjorde Røgelse for Baal og udøste Drikoffere for andre Guder, for at opirre mig.