1 Krønikebok 16:26
Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Fortæller hans Ære iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger iblandt alle Folk.
4Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig over alle Guder.
5Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
6Majestæt og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Prydelse er udi hans Helligdom.
24Forteller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger idlandt alle Folkene.
25Thi Herren er stor og saare priselig, og han er forfærdelig over alle Guder.
11Saaledes skulle I sige til dem: De Guder, som ikke have gjort Himmel og Jord, de skulle omkomme af Jorden og fra (at være) under disse Himle.
12(Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
20Mon et Menneske kan gjøre sig Guder? de ere dog ikke Guder.
15Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.
6Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.
7Beskjæmmede skulle alle de vorde, som tjene et udskaaret Billede, som rose sig af Afguder; tilbeder for ham, alle Guder!
4Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
5Hvo er som Herren vor Gud, som haver sat sig høit,
3Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.
4Deres Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.
27Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.
16Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
5Thi jeg, jeg veed, at Herren er stor, og (at) vor Herre er (større) end alle Guder.
6som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
14See, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, (ja) Jorden og alt det, som er deri.
3Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder.
9Thi du, Herre! er den Høieste over al Jorden, du er saare ophøiet over alle Guder.
24Gud, som haver gjort Verden og alle Ting, som ere derudi, han, som er Himmelens og Jordens Herre, boer ikke i Templer, gjorte med Hænder;
11Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.
6Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.
5Thi omendskjøndt der og ere saakaldte Guder enten i Himmelen eller paa Jorden, — saasom der ere mange Guder og mange Herrer —
8Der er Ingen som du iblandt Guderne, Herre! og der er ingen som dine Gjerninger.
9Alle Hedninger, som du haver gjort, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.
16Herre Zebaoth, Israels Gud, som sidder over Cherubim! du er den Gud alene over alle Riger paa Jorden, du, du gjorde Himlene og Jorden.
6Du er den Herre, du alene, du haver gjort Himmelen, ja Himlenes Himle og al deres Hær, Jorden og alt det, som der er paa, Havet og alt det, som deri er, og du holder alle disse Ting i Live, og Himmelens Hær tilbeder dig.
6Og Himlene, Herre! skulle bekjende din underlige Gjerning, ja din Sandhed er i de Helliges Menighed.
19Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.
29Men hvert Folk gjorde sin Gud og satte (dem) i Husene paa de Høie, som Samaritanerne gjorde, hvert Folk i deres Stæder, hvor de boede udi.
6Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
60paa det at alle Folk paa Jorden skulle vide, at Herren han er Gud, (og) Ingen ydermere,
18Og (hver af) Afguderne skal aldeles omkomme.
11Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
8Og hans Land er fyldt med Afguder; de tilbede for deres Hænders Gjerning, for det, som deres Fingre have gjort.
3Kjender, at Herren, han er Gud; han, han gjorde os, og ikke vi selv, til sit Folk og sin Fødes Faar.
19Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.
18og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.
22Mon der være iblandt Hedningernes Forfængeligheder de, som kunne lade regne, eller kunne de give Himlene Regndraaber? mon det ikke være dig selv, Herre vor Gud! og vi have forventet dig, thi du, du haver gjort alle disse Ting.
16De ere beskjæmmede, ja, de maae og allesammen skamme sig, de gik bort med Skamme tillige, (de, som ere) Mestere for Afguderne.
8Ligesom de ere, saa ere de, der gjøre dem, (ja) hver, som forlader sig paa dem.
19og at du ikke skulde opløfte dine Øine til Himmelen, og du skulde see Solen og Maanen og Stjernerne, den ganske Himmelens Hær, og du skulde tilskyndes at tilbede dem og tjene dem, hvilke Herren din Gud haver uddeelt til alle Folkene under den ganske Himmel.
18Ligesom de ere, saa ere de, som dem gjøre, ja hver den, som forlader sig paa dem.
18Thi saa sagde Herren, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, som gjorde den, beredte den, skabte den ikke øde, men dannede den til at boe udi: Jeg er Herren, og der er Ingen ydermere.
15Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
14Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.