Salmene 115:16
Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 I ere velsignede for Herren, som haver gjort Himmel og Jord.
14 See, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, (ja) Jorden og alt det, som er deri.
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
1 Davids Psalme. Jorden er Herrens, og dens Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
31 Himlene skulle glædes og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regjerer.
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.
28 Fører til Herren, I Folks Slægter! fører til Herren Ære og Styrke.
26 thi Jorden er Herrens og dens Fylde.
6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
19 Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
3 Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.
4 I hans Haand er det, man kan opsøge i Jorden, og de høieste Bjerge høre ham til.
5 Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre.
28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu og omvende sig til Herren, og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
11 Saaledes skulle I sige til dem: De Guder, som ikke have gjort Himmel og Jord, de skulle omkomme af Jorden og fra (at være) under disse Himle.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
19 Dette skal skrives for den Slægt, (som) herefter (kommer), og det Folk, som skal skabes, skal love Herren.
5 (Han er den,) som elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
13 Herren skuede ned fra Himmelen, han saae alle Menneskens Børn.
5 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
11 I Konger paa Jorden og alle Folk, Fyrster og alle Dommere paa Jorden!
12 Unge Karle og Jomfruer ogsaa, de Gamle med de Unge!
25 Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter.
8 Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.
6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
1 Saa sagde Herren: Himlene ere min Throne, og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Huus, som I ville bygge mig, og hvor er min Hviles Sted?
14 fra Folk ved din Haand, Herre! fra Verdens Folk, (som have) deres Deel i Livet, og hvis Bug du fylder med dit skjulte Liggendefæ; deres Børn mættes, og det, (som de have) tilovers, lade de (efter sig) til deres spæde Børn.
14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
6 Herren gjør Alt, hvad (ham) behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde.
11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved.
11 Himlene skulle glædes, og Jorden fryde sig, Havet skal bruse og dets Fylde.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
19 Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
1 Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
16 Herre Zebaoth, Israels Gud, som sidder over Cherubim! du er den Gud alene over alle Riger paa Jorden, du, du gjorde Himlene og Jorden.
17 De Døde kunne ikke love Herren, ei heller Nogen af dem, som nedfare i Stilheden.
6 han, som fornedrer sig til at see i Himlene og paa Jorden,
10 Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
6 Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.
6 Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
6 Du er den Herre, du alene, du haver gjort Himmelen, ja Himlenes Himle og al deres Hær, Jorden og alt det, som der er paa, Havet og alt det, som deri er, og du holder alle disse Ting i Live, og Himmelens Hær tilbeder dig.
2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!