1 Korinterbrev 10:26
thi Jorden er Herrens og dens Fylde.
thi Jorden er Herrens og dens Fylde.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Davids Psalme. Jorden er Herrens, og dens Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
27 Og dersom Nogen af de Vantroe indbyder eder, og I ville gaae (derhen), da æder alt det, som sættes for eder, og efterspørger Intet for Samvittighedens Skyld.
28 Men dersom Nogen siger til eder: Det er Afguds-Offer, da æder det ikke, for hans Skyld, som gav det tilkjende, og for Samvittighedens Skyld;
29 Samvittighed, siger jeg, ikke Ens egen, men den Andens. Thi hvorfor dømmes min Frihed af en Andens Samvittighed?
25 Alt, hvad som sælges i Slagterboden, det æder, og efterspørger Intet for Samvittighedens Skyld;
14 See, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, (ja) Jorden og alt det, som er deri.
10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.
11 Jeg kjender alle Fuglene paa Bjergene, og Dyr paa Marken ere hos mig.
12 Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig (det); thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
30 Og al Tienden af Landet, af Jordens Sæd og af Træers Frugt, hører Herren til; den er en Helligdom for Herren.
10 Og du skal æde og blive mæt, og love Herren din Gud for det gode Land, som han haver givet dig.
28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu og omvende sig til Herren, og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
29 Thi Herren hører Riget til, og han hersker iblandt Hedningerne.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
31 Himlene skulle glædes og Jorden frydes, og de skulle sige iblandt Hedningerne: Herren regjerer.
32 Havet skal bruse og dets Fylde, Marken skal frydes og alt det, som er derpaa.
7 og for dit Fæ og for de vilde Dyr, som ere i dit Land; al dets Grøde skal være til at æde.
9 Hvo, der elsker Penge, kan ikke mættes af Penge, og hvo, som elsker meget (Gods), faaer dog ikke Gavn deraf; dette er ogsaa Forfængelighed.
31 Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære.
9 Tilbeder for Herren i hellig Prydelse, bæver for hans Ansigt, al Jorden!
10 Siger iblandt Hedningerne: Herren regjerer, ja Jorderige skal befæstes, at det ei skal ryste; han skal dømme Folkene med Oprigtigheder.
11 Himlene skulle glædes, og Jorden fryde sig, Havet skal bruse og dets Fylde.
23 Og I skulle ikke sælge Landet med en (fuldkommen) Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I, I ere Fremmede og Gjæster for mig.
24 Og i al eders Eiendoms Land skulle I lade Jorden til Løsning.
16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
5 (Han er den,) som elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
6 Hvo, som gjør sig Mening om Dagen, mener det for Herren; og hvo, som ikke gjør sig Mening om Dagen, han gjør det ogsaa for Herren. Hvo, som æder, gjør det for Herren, thi han takker Gud; og hvo, som ikke æder, gjør det ogsaa for Herren og takker Gud.
1 Og det skal skee, naar du kommer ind i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og du eier det og boer derudi,
13 Maden er for Bugen, og Bugen for Maden, men Gud skal tilintetgjøre baade denne og hiin; Legemet derimod er ikke for Skjørlevnet, men for Herren, og Herren for Legemet.
5 Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre.
11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved.
16 Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit.
8 thi baade, dersom vi leve, leve vi for Herren, og dersom vi døe, døe vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi døe, ere vi Herrens.
14 Alt (det, som under) Band (er helliget) i Israel, skal høre dig til.
21 Men sandeligen, saa sandt som jeg lever, da skal alt Landet opfyldes med Herrens Herlighed.
8 Sølvet (hører) mig til, og Guldet (hører) mig til, siger den Herre Zebaoth.
10 Og Enhvers helligede Ting skulle høre ham til; naar Nogen giver Præsten (Noget), det skal høre ham til.
20 Nedbryd ikke Guds Gjerning for Mads Skyld. Alt er vel reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med (Samvittigheds) Anstød.
24 Gud, som haver gjort Verden og alle Ting, som ere derudi, han, som er Himmelens og Jordens Herre, boer ikke i Templer, gjorte med Hænder;
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
8 Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.
4 Thi al Guds Skabning er god, og Intet at forskyde, som annammes med Taksigelse;
10 Og nu, see, jeg haver ført hid det Første af Landets Frugt, som du, Herre, haver givet mig; og du skal lade det blive for Herrens din Guds Ansigt, og tilbede for Herrens din Guds Ansigt.
14 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Mad i sin Tid.
7 Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
21 Og den Ager skal være Herren en Helligdom, naar den udgaaer fri i Jubelaaret, som en Bandsager; dens Eiendom skal høre Præsten til.