Romerbrevet 14:20
Nedbryd ikke Guds Gjerning for Mads Skyld. Alt er vel reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med (Samvittigheds) Anstød.
Nedbryd ikke Guds Gjerning for Mads Skyld. Alt er vel reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med (Samvittigheds) Anstød.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Det er godt ikke at æde Kjød eller at drikke Viin, eller (at gjøre) Noget, hvorover din Broder støder sig eller forarges eller ængstes.
22 Du haver Tro; hav den hos dig selv for Gud. Salig er den, som ikke dømmer sig selv i det, som han vælger.
23 Men den Tvivlende, dersom han æder, da er han fordømt, fordi det ikke (skeer) af Tro; men Alt det, som ikke er af Tro, er Synd.
13 Derfor lader os ikke mere dømme hverandre; men dømmer heller dette, at Ingen maa sætte Anstød eller Forargelse for sin Broder.
14 Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesu, at Intet (er) vanhelligt i sig selv, uden for den, som anseer Noget for at være vanhelligt, ham er det vanhelligt.
15 Men dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, saa omgaaes du ikke mere efter Kjærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Christus er død.
16 Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
17 Thi Guds Rige er ikke Mad og Drikke, men Retfærdighed og Fred og Glæde i den Hellig-Aand.
18 Thi hvo, som derudi tjener Christo, er velbehagelig for Gud og retskaffen for Menneskene.
19 Derfor lader os da tragte efter det, som tjener til Fred og til indbyrdes Opbyggelse.
12 Men naar I saaledes synde mod Brødrene og saare deres skrøbelige Samvittighed, synde I mod Christum.
13 Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg til evig Tid ikke æde Kjød, at jeg ikke skal forarge min Broder.
1 Men antager (eder) den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke (hans) Meninger.
2 En troer, at man maa æde Allehaande, men den Skrøbelige æder (kun) Urter.
3 Hvo, som æder, foragte ikke den, som ikke æder, og hvo, som ikke æder, dømme ikke den, som æder: thi Gud haver antaget ham.
7 Men den Kundskab er ikke i Alle; men Nogle gjøre sig endnu Samvittighed over Afguden og æde det som Afguds-Offer, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.
8 Men Mad gjør os ikke behagelige for Gud; thi hverken blive vi bedre, om vi æde, ei heller ringere, om vi ikke æde.
9 Men seer til, at denne eders Frihed ikke maaskee bliver de Skrøbelige til Anstød.
10 Thi dersom Nogen seer dig, som haver Kundskab, sidde tilbords i Afgudens Huus, opmuntres da ikke dens Samvittighed, som er skrøbelig, til at æde Afguds-Offere?
20 Disse ere de Ting, som gjøre Mennesket ureent; men at æde med utoede Hænder, gjør ikke Mennesket ureent.
18 Og han sagde til dem: Ere og I saa uforstandige? forstaae I ikke, at alt det, som udenfra kommer ind i Mennesket, det kan ikke gjøre ham ureen?
19 Thi det kommer ikke ind i hans Hjerte, men i Bugen, og gaaer ud ved den naturlige Gang, som udrenser al Mad.
20 Men han sagde: Hvad som udgaaer af Mennesket, det gjør Mennesket ureent.
25 Alt, hvad som sælges i Slagterboden, det æder, og efterspørger Intet for Samvittighedens Skyld;
27 Og dersom Nogen af de Vantroe indbyder eder, og I ville gaae (derhen), da æder alt det, som sættes for eder, og efterspørger Intet for Samvittighedens Skyld.
28 Men dersom Nogen siger til eder: Det er Afguds-Offer, da æder det ikke, for hans Skyld, som gav det tilkjende, og for Samvittighedens Skyld;
31 Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære.
32 Værer uden Forargelse baade for Jøder og Græker og for Guds Menighed;
15 Alt er vel reent for de Rene; men for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.
12 Jeg haver Lov til Alt, men ikke Alt er nyttigt; jeg haver Lov til Alt, men jeg skal ikke lade mig beherske af Noget.
13 Maden er for Bugen, og Bugen for Maden, men Gud skal tilintetgjøre baade denne og hiin; Legemet derimod er ikke for Skjørlevnet, men for Herren, og Herren for Legemet.
5 En agter den ene Dag (hellig) fremfor den anden, en Anden agter hver Dag (lige). Hver være fuld forvisset i sit eget Sind.
6 Hvo, som gjør sig Mening om Dagen, mener det for Herren; og hvo, som ikke gjør sig Mening om Dagen, han gjør det ogsaa for Herren. Hvo, som æder, gjør det for Herren, thi han takker Gud; og hvo, som ikke æder, gjør det ogsaa for Herren og takker Gud.
3 som byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, hvilken Gud haver skabt at annammes med Taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden.
4 Thi al Guds Skabning er god, og Intet at forskyde, som annammes med Taksigelse;
20 men skrive til dem, at de holde sig fra Afguders Ureenhed, og fra Horeri, og fra det Qvalte, og fra Blod;
3 Du skal ikke æde Noget, som er vederstyggeligt.
20 I maae æde hver reen Fugl.
19 Og det Kjød, som rører ved noget Ureent, skal ikke ædes, det skal opbrændes med Ild; men (hvad) Kjødet (ellers er anlangende), da maa hver den, som er reen, æde Kjødet.
20 Og hvilken Person, som æder Kjødet af Takofferets Offer, som hører Herren til, og hans Ureenhed er paa ham, den samme Person skal udryddes fra sit Folk.
29 at I skulle holde eder fra Afguders Offere, og fra Blod, og fra det Qvalte, og fra Horeri; dersom I vogte eder for disse Ting, gjøre I vel. Lever vel!
14 Men Petrus sagde: Ingenlunde, Herre! thi jeg haver aldrig ædet noget Vanhelligt eller Ureent.
11 Det, som indkommer i Munden, gjør ikke Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent.
9 Lader eder ikke omdrive af de mangehaande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Mad, hvoraf de ingen Nytte have havt, som holdt sig dertil.
3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten ikke skal blive lastet;
10 Men alt det, som ikke haver Finne og Skjæl, maae I ikke æde; det er eder ureent.
47 til at gjøre Forskjel imellem det Urene og det Rene, og imellem det levende Dyr, som maa ædes, og det levende Dyr, som ikke maa ædes.
23 Alt er mig vel tilladt, men ikke Alt er nyttigt; Alt er mig vel tilladt, men ikke Alt opbygger.
17 Forstaae I ikke endnu, at alt det, som indkommer i Munden, gaaer i Bugen og bliver udkastet ad den naturlige Gang.
25 Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt Skrivelse og besluttet, at de skulle intet Saadant iagttage, uden at vogte sig for Afguders Offer og Blod og det Qvalte og Horeri.