Matteus 15:11
Det, som indkommer i Munden, gjør ikke Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent.
Det, som indkommer i Munden, gjør ikke Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Men Jesus sagde: Ere og I endnu uforstandige?
17 Forstaae I ikke endnu, at alt det, som indkommer i Munden, gaaer i Bugen og bliver udkastet ad den naturlige Gang.
18 Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.
19 Thi af Hjertet udkomme onde Tanker, Mord, Hor, Skjørlevnet, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Bespottelser.
20 Disse ere de Ting, som gjøre Mennesket ureent; men at æde med utoede Hænder, gjør ikke Mennesket ureent.
14 Og han kaldte alt Folket til sig og sagde til dem: Hører mig Alle og forstaaer.
15 Der er Intet udenfor Mennesket, som kommer ind i ham, som kan gjøre ham ureen; men de Ting, som gaae ud af ham, de ere de, som gjøre Mennesket ureent.
16 Dersom Nogen haver Øren at høre med, han høre!
17 Og der han var indgangen i Huset fra Folket, spurgte hans Disciple ham om denne Lignelse.
18 Og han sagde til dem: Ere og I saa uforstandige? forstaae I ikke, at alt det, som udenfra kommer ind i Mennesket, det kan ikke gjøre ham ureen?
19 Thi det kommer ikke ind i hans Hjerte, men i Bugen, og gaaer ud ved den naturlige Gang, som udrenser al Mad.
20 Men han sagde: Hvad som udgaaer af Mennesket, det gjør Mennesket ureent.
21 Thi indvortes af Menneskenes Hjerte udgaae onde Tanker, Hor, Skjørlevnet, Mord,
23 Alle disse onde Ting udgaae indvortes fra og gjøre Mennesket ureent.
8 Dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund og ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt fra mig.
9 Men de dyrke mig forgjæves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud.
10 Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: Hører til og forstaaer!
12 Da gik hans Disciple frem og sagde til ham: Veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte den Tale?
13 Men han svarede og sagde: Enhver Plante, som min himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes.
45 Et godt Menneske bærer Godt frem af sit Hjertes gode Liggendefæ, og et ondt Menneske bærer Ondt frem af sit Hjertes onde Liggendefæ; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed.
39 Men Herren sagde til ham: I Pharisæer rense nu Bægere og Fade udvortes, men det, som er indeni eder, er fuldt af Rov og Ondskab.
10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
33 Lader enten Træet være godt, (saa er der) og god Frugt derpaa, eller lader Træet være raaddent, (saa er der) og raadden Frugt derpaa, thi Træet kjendes paa Frugten.
34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale Godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
35 Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ.
36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet.
37 Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.
8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget Vanhelligt eller Ureent i min Mund.
9 Men Røsten svarede mig anden Gang af Himmelen: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for Ureent.
2 Og der de saae Nogle af hans Disciple æde Brød med almindelige, det er, med utoede Hænder, lastede de det.
3 — Thi Pharisæerne og alle Jøderne æde ikke, uden ofte at toe Hænderne, saasom de holde de Gamles Anordninger;
4 og (hvad der kommer) fra Torvet, æde de ikke, uden at toe det, og der ere mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, med at toe Bægere og Kruus og Kobberkar og Bænke. —
5 Derefter spurgte Pharisæerne og de Skriftkloge ham ad: Hvi vandre ikke dine Disciple efter de Gamles Anordning, men æde Brød med utoede Hænder?
1 Da kom Skriftkloge og Pharisæer fra Jerusalem til Jesum og sagde:
2 Hvi overtræde dine Disciple de Gamles Skik? thi de toe ikke deres Hænder, naar de æde Brød.
3 Men han svarede og sagde til dem: Hvi overtræde og I Guds Bud for eders Skiks Skyld?
25 Vee eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke! at I rense Bægere og Fade udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Uretfærdighed.
26 Du blinde Pharisæer! rens først det, som er indeni Bægeret og Fadet, at ogsaa det Udvortes paa dem kan blive reent.
20 Nedbryd ikke Guds Gjerning for Mads Skyld. Alt er vel reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med (Samvittigheds) Anstød.
15 Og han sagde til dem: I ere de, som retfærdiggjøre eder selv for Menneskene, men Gud kjender eders Hjerter; thi hvad som er høit iblandt Mennesker, er en Vederstyggelighed for Gud.
41 Giver dog til Almisse de Ting, som ere deri; see, saa ere alle Ting eder rene.
15 Alt er vel reent for de Rene; men for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.
6 Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.
2 En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).
28 at Landet skal ikke udspye eder, naar I gjøre det ureent, ligesom det skal udspye det Folk, som er for eder.
11 Hvorledes forstaae I da ikke, at jeg ikke taler til eder om Brød, (naar jeg siger,) at I skulle tage eder vare for Pharisæernes og Sadducæernes Suurdeig?
16 hvor meget mere er den Mand vederstyggelig og stinkende (for ham), der drikker Uretfærdighed som Vand?
36 Dog skal Kilde og Grøft, Vands Forsamling, være reen; men hvo, som rører ved deres Aadsel, bliver ureen.
4 Hvo vil give en Reen af en Ureen? ikke Een.
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?