Apostlenes gjerninger 21:25
Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt Skrivelse og besluttet, at de skulle intet Saadant iagttage, uden at vogte sig for Afguders Offer og Blod og det Qvalte og Horeri.
Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt Skrivelse og besluttet, at de skulle intet Saadant iagttage, uden at vogte sig for Afguders Offer og Blod og det Qvalte og Horeri.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19 Derfor dømmer jeg, at man skal ikke besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
20 men skrive til dem, at de holde sig fra Afguders Ureenhed, og fra Horeri, og fra det Qvalte, og fra Blod;
28 Thi det er den Hellig-Aands Beslutning og vor, ingen videre Byrde at paalægge eder, uden disse nødvendige Ting:
29 at I skulle holde eder fra Afguders Offere, og fra Blod, og fra det Qvalte, og fra Horeri; dersom I vogte eder for disse Ting, gjøre I vel. Lever vel!
30 Da disse nu vare afsendte, kom de til Antiochia, og forsamlede den hele Menighed og gave dem Brevet.
21 Men de have hørt sige om dig, at du lærer alle Jøder, som ere iblandt Hedningerne, at falde fra Moses, og siger, at de ikke skulle omskjære Børnene, ei heller vandre efter Skikkene.
22 Hvad er da (at gjøre)? Mængden bør endelig komme sammen; thi de ville faae at høre, at du er kommen.
23 Gjør derfor dette, som vi sige dig: Der ere fire Mænd iblandt os, som have et Løfte paa sig;
24 tag dem til dig og lad dig rense med dem, og gjør Bekostning paa dem, at de rage Hovedet; saa skulle Alle vide, at hvad de have hørt sige om dig, er der Intet om, men at du og selv vandrer saa, at du holder Loven.
26 Da tog Paulus Mændene til sig og lod sig den anden Dag rense tilligemed dem, og gik ind i Templet og gav tilkjende, at Renselsens Dage skulde fuldkommes, indtil Offeret var blevet offret for Enhver af dem.
24 Efterdi vi have hørt, at Nogle, udgangne fra os, have forvirret eder med Ord og foruroliget eders Sjæle, idet de sige, at man skal omskjæres og holde Loven, hvilke vi ikke befalede (dette),
25 have vi eendrægtigen forsamlede besluttet at udvælge Mænd og sende dem til eder med vore Elskelige, Barnabas og Paulus,
28 Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand, at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men Gud viste mig, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt og ureent.
21 og de forkynde Skikke, hvilke det ikke er os tilladt at antage eller udøve, efterdi vi ere Romere.
20 Nedbryd ikke Guds Gjerning for Mads Skyld. Alt er vel reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med (Samvittigheds) Anstød.
21 Det er godt ikke at æde Kjød eller at drikke Viin, eller (at gjøre) Noget, hvorover din Broder støder sig eller forarges eller ængstes.
19 Omskjærelsen er Intet, og Forhuden er Intet, men at bevare Guds Bud.
14 Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesu, at Intet (er) vanhelligt i sig selv, uden for den, som anseer Noget for at være vanhelligt, ham er det vanhelligt.
14 og ikke agte paa jødiske Fabler og Menneskers Bud, som vende sig fra Sandheden.
27 Og dersom Nogen af de Vantroe indbyder eder, og I ville gaae (derhen), da æder alt det, som sættes for eder, og efterspørger Intet for Samvittighedens Skyld.
9 Jeg haver skrevet eder til i Brevet, at I skulle Intet have at skaffe med Skjørlevnere;
10 og (det skrev jeg) aldeles ikke om Skjørlevnere i denne Verden, eller Gjerrige, eller Røvere, eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I gaae ud af Verden.
5 Men Nogle af Pharisæernes Sect, som vare blevne troende, stode op og sagde: Man bør at omskjære dem og befale dem at holde Mose Lov.
6 Men Apostlerne og de Ældste kom sammen for at overveie denne Sag.
1 Og Nogle, som kom ned fra Judæa, lærte Brødrene: Dersom I ikke lade eder omskjære efter Mose Skik, kunne I ikke blive salige.
19 Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
3 som byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, hvilken Gud haver skabt at annammes med Taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden.
9 Og han gjorde ingen Forskjel imellem os og dem, idet han rensede deres Hjerter ved Troen.
5 ikke i Begjærligheds Brynde, som og Hedningerne, der ikke kjende Gud;
3 Denne vilde Paulus skulde drage ud med ham; og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi Alle kjendte hans Fader, at han var en Græker.
4 Men som de droge igjennem Stæderne, overantvordede de dem de Befalinger at holde, som vare besluttede af Apostlerne og de Ældste i Jerusalem.
19 Hvad siger jeg da? at en Afgud er Noget? eller at Afguders Offer er Noget?
21 Rør ikke, smag ikke, tag ikke derpaa! —
32 Værer uden Forargelse baade for Jøder og Græker og for Guds Menighed;
3 Men end ikke Titus, som var med mig, endskjøndt han var en Græker, blev tvungen til at omskjæres.
18 Og ved at sige dette, kunde de neppe stille Folket, at de ikke offrede til dem.
3 Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livstid have bedrevet Hedningernes Villie, der vi vandrede i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og utilbørlig Afgudsdyrkelse;
4 hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);
12 Thi førend Nogle fra Jakobus ankom, aad han med Hedningerne; men der de kom, unddrog og fraskilte han sig, fordi han frygtede for dem af Omskjærelsen.
25 Alt, hvad som sælges i Slagterboden, det æder, og efterspørger Intet for Samvittighedens Skyld;
3 Du gik ind til Mænd, som have Forhud, og aad med dem.
16 og formene os at tale til Hedningerne, for at de maatte frelses, saa at de altid opfylde deres Synders Maal. Men Vreden kommer over dem til Undergang.
7 Men den Kundskab er ikke i Alle; men Nogle gjøre sig endnu Samvittighed over Afguden og æde det som Afguds-Offer, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.
21 Men de sagde til ham: Vi have hverken faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen, som haver forkyndt eller sagt noget Ondt om dig;
17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,
3 Thi dette er Guds Villie, eders Helliggjørelse, at I skulle skye Horeri;
11 Men vi troe at blive salige ved den Herres Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de.
6 Men der de stode imod og bespottede, afrystede han sine Klæder og sagde til dem: Eders Blod (komme) over eders Hoved! jeg er reen; herefter vil jeg gaae til Hedningerne.
14 Men der jeg saae, at de ikke gik lige frem efter Evangelii Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: Dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hedningerne til at leve paa jødisk Viis?
4 hvad altsaa Spiisningen af Afguds-Offere angaaer, da vide vi, at en Afgud er Intet i Verden, og at der er ingen anden Gud end een.