1 Korinterbrev 8:4
hvad altsaa Spiisningen af Afguds-Offere angaaer, da vide vi, at en Afgud er Intet i Verden, og at der er ingen anden Gud end een.
hvad altsaa Spiisningen af Afguds-Offere angaaer, da vide vi, at en Afgud er Intet i Verden, og at der er ingen anden Gud end een.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Thi omendskjøndt der og ere saakaldte Guder enten i Himmelen eller paa Jorden, — saasom der ere mange Guder og mange Herrer —
6 saa have vi dog kun een Gud, Faderen, af hvem alle Ting ere, og vi i ham, og een Herre, Jesum Christum, ved hvem alle Ting ere, og vi ved ham.
7 Men den Kundskab er ikke i Alle; men Nogle gjøre sig endnu Samvittighed over Afguden og æde det som Afguds-Offer, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.
8 Men Mad gjør os ikke behagelige for Gud; thi hverken blive vi bedre, om vi æde, ei heller ringere, om vi ikke æde.
9 Men seer til, at denne eders Frihed ikke maaskee bliver de Skrøbelige til Anstød.
10 Thi dersom Nogen seer dig, som haver Kundskab, sidde tilbords i Afgudens Huus, opmuntres da ikke dens Samvittighed, som er skrøbelig, til at æde Afguds-Offere?
17 Thi eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød.
18 Seer til Israel efter Kjødet; de, som æde Offerne, ere de ikke deelagtige i Alteret?
19 Hvad siger jeg da? at en Afgud er Noget? eller at Afguders Offer er Noget?
1 Men om Afguds-Offere vide vi, — thi vi have alle Kundskab; Kundskaben opblæser, men Kjærligheden opbygger;
2 men dersom Nogen tykkes sig at vide Noget, han haver endnu aldrig vidst Noget saaledes, som det bør sig at vide;
3 men dersom Nogen elsker Gud, han er kjendt af ham, —
27 Og dersom Nogen af de Vantroe indbyder eder, og I ville gaae (derhen), da æder alt det, som sættes for eder, og efterspørger Intet for Samvittighedens Skyld.
28 Men dersom Nogen siger til eder: Det er Afguds-Offer, da æder det ikke, for hans Skyld, som gav det tilkjende, og for Samvittighedens Skyld;
9 thi de forkynde selv om os, hvilken Indgang vi fandt hos eder, og hvorledes I vendte eder til Gud fra Afguderne, til at tjene den levende og sande Gud,
8 Vel sandt, dengang da I ikke kjendte Gud, tjente I dem, som ei af Naturen ere Guder.
60 paa det at alle Folk paa Jorden skulle vide, at Herren han er Gud, (og) Ingen ydermere,
35 Dig er det blevet viist, at du skal vide, at Herren, han er Gud, (ja) Ingen uden han alene.
21 (Mine) Børn! vogter eder for Afguderne! Amen.
14 Derfor, mine Elskelige! flyer fra Afgudsdyrkelsen!
4 Og jeg er Herren din Gud fra Ægypti Land af; derfor skulde du ikke kjende nogen Gud foruden mig, thi der er ingen Frelser uden mig.
7 Du skal ikke have andre Guder for Mit Ansigt.
2 I vide, at I vare Hedninger og hendroges til de stumme Afguder, altsom man drog eder.
39 Saa skal du vide idag og tage dig til Hjerte, at Herren, han er Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil; der er Ingen ydermere.
3 Du skal ikke have andre Guder for mig.
14 Jeg veed og er vis paa i den Herre Jesu, at Intet (er) vanhelligt i sig selv, uden for den, som anseer Noget for at være vanhelligt, ham er det vanhelligt.
16 Hvad Samqvem haver Guds Tempel med Afguder? Thi I ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud haver sagt: Jeg vil boe iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
4 Deres Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.
26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
5 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men Herren gjorde Himmelen.
7 Bliver ei heller Afgudsdyrkere, som Nogle af dem, som skrevet er: Folket satte sig ned at æde og at drikke, og stod op at lege.
4 Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er een.
32 Og den Skriftkloge sagde til ham: Mester! du haver talet vel (og) med Sandhed; thi der er een Gud, og der er ikke en anden foruden ham.
23 thi der jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg og et Alter, paa hvilket var skrevet: For en ukjendt Gud. Den, som I nu, uden at kjende ham, dyrke, ham forkynder jeg eder.
24 Gud, som haver gjort Verden og alle Ting, som ere derudi, han, som er Himmelens og Jordens Herre, boer ikke i Templer, gjorte med Hænder;
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne iblandt dig; Israel! gid du vilde høre mig!
4 I skulle ikke vende eders Ansigt til Afguderne, og ikke gjøre eder støbte Guder; jeg er Herren eders Gud.
3 som byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, hvilken Gud haver skabt at annammes med Taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden.
4 Thi al Guds Skabning er god, og Intet at forskyde, som annammes med Taksigelse;
5 Thi jeg, jeg veed, at Herren er stor, og (at) vor Herre er (større) end alle Guder.
5 (som der er) een Herre, een Tro, een Daab,
6 een Gud og Alles Fader, som er over Alle og ved Alle og i Eder alle.
20 Nedbryd ikke Guds Gjerning for Mads Skyld. Alt er vel reent, men det er ondt for det Menneske, som æder med (Samvittigheds) Anstød.
6 Hvo, som gjør sig Mening om Dagen, mener det for Herren; og hvo, som ikke gjør sig Mening om Dagen, han gjør det ogsaa for Herren. Hvo, som æder, gjør det for Herren, thi han takker Gud; og hvo, som ikke æder, gjør det ogsaa for Herren og takker Gud.
14 Thi du skal ikke tilbede for en anden Gud; thi Herren hedder nidkjær, han er en nidkjær Gud;
5 ikke i Begjærligheds Brynde, som og Hedningerne, der ikke kjende Gud;
11 Nu veed jeg, at Herren er stor fremfor alle Guder; thi i den Ting, som de hovmodede sig af, (var han) over dem.
5 Jeg er Herren, og Ingen ydermere, uden mig er ingen Gud; jeg vil omgjorde dig, enddog du kjender mig ikke;
25 Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt Skrivelse og besluttet, at de skulle intet Saadant iagttage, uden at vogte sig for Afguders Offer og Blod og det Qvalte og Horeri.
16 Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Aand boer i eder?