Apostlenes Gjerninger 17:23
thi der jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg og et Alter, paa hvilket var skrevet: For en ukjendt Gud. Den, som I nu, uden at kjende ham, dyrke, ham forkynder jeg eder.
thi der jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg og et Alter, paa hvilket var skrevet: For en ukjendt Gud. Den, som I nu, uden at kjende ham, dyrke, ham forkynder jeg eder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Men de, som ledsagede Paulus, førte ham indtil Athenen; og der de havde faaet Befaling til Silas og Timotheus, at de med det snareste skulde komme til ham, droge de bort.
16 Men der Paulus forventede dem i Athenen, harmedes hans Aand heftig i ham, der han saae Staden at være saa afgudisk.
17 Han talede derfor i Synagogen til Jøderne og de Gudfrygtige, og paa Torvet hver Dag til dem, som han traf paa.
18 Men nogle Philosopher, Epicuræer og Stoiker, disputerede med ham; og Nogle sagde: Hvad vil denne Ordgyder sige? men Andre: Det synes, han vil forkynde fremmede Guder; fordi han forkyndte dem ved Evangelium Jesum og Opstandelsen.
19 Og de toge ham og førte ham op til Domstedet og sagde: Kunne vi faae at vide, hvad dette er for en ny Lærdom, som du taler?
20 Thi du bringer nogle fremmede Ting for vore Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal være.
21 — Men alle Athenienser og de Fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke af med Andet, end at sige eller høre noget Nyt. —
22 Men Paulus stod midt paa Domstedet og sagde: I atheniensiske Mænd! jeg seer, at I ere i Alt meget ivrige for Gudsdyrkelsen;
24 Gud, som haver gjort Verden og alle Ting, som ere derudi, han, som er Himmelens og Jordens Herre, boer ikke i Templer, gjorte med Hænder;
25 han tjenes og ikke af Menneskens Hænder, som den, der haver Noget behov, efterdi han selv giver Alle Liv og Aande og alle Ting;
11 Men der Mængden saae det, som Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde paa Lycaonisk: Guderne ere blevne Mennesker lige og ere komne ned til os.
12 Og de kaldte Barnabas Jupiter, men Paulus Mercurius, fordi han førte Ordet.
13 Men Præsten ved det Jupiters Tempel, som var udenfor deres Stad, bragte Øxne og Krandse for Portene og vilde offre tilligemed Folket.
14 Men der Apostlerne, Barnabas og Paulus, hørte det, sønderreve de deres Klæder og sprang ind iblandt Folket,
15 raabte og sagde: I Mænd! hvi gjøre I dette? vi ere ogsaa Mennesker, lige Vilkaar undergivne med eder, og forkynde eder formedelst Evangelium, at I skulle vende om fra disse forfængelige (Guder) til den levende Gud, som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
16 hvilken i de forbigangne Tider haver ladet alle Hedninger vandre deres egne Veie,
8 Vel sandt, dengang da I ikke kjendte Gud, tjente I dem, som ei af Naturen ere Guder.
25 Disse samlede han sammen tillige med de Andre, som derved havde Arbeide, og sagde: I Mænd! I vide, at vi have vor Velstand af denne Fortjeneste.
26 Og I see og høre, at denne Paulus ikke alene i Ephesus, men næsten i det ganske Asien haver ved sin Overtalelse afvendt en stor Mængde, idet han siger, at de ere ikke Guder, de, som gjøres med Hænder.
27 Men der er ikke aleneste Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa, at den store Gudinde Dianas Tempel skal holdes for Intet, og at hendes Majestæt, hvilken ganske Asien og Jorderige dyrker, skal omstyrtes.
27 at de skulde søge Herren, om de dog kunde føle og finde ham, enddog han er sandelig ikke langt fra Enhver af os;
28 thi i ham leve og røres og ere vi, som og nogle af eders Digtere have sagt: Thi vi ere og hans Slægt.
29 Efterdi vi ere da Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv etter Steen, som er dannet til et Billede ved Menneskens Kunst og Paafund.
30 Gud derfor, som haver baaret over med Vankundighedens Tider, byder nu alle Mennesker allevegne at omvende sig;
11 da du kan faae at vide, at det er ikke mere end tolv Dage siden jeg kom op, for at tilbede i Jerusalem;
37 Thi I have ført disse Mennesker hid, som hverken ere Tempelrøvere, ei heller have bespottet eders Gudinde.
9 thi de forkynde selv om os, hvilken Indgang vi fandt hos eder, og hvorledes I vendte eder til Gud fra Afguderne, til at tjene den levende og sande Gud,
17 Og nu, Brødre! jeg veed, at I have gjort det af Uvidenhed, ligesom og eders Øverster.
35 Men der Cantsleren havde stillet Folket, sagde han: I Mænd i Ephesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke veed, at de Ephesers Stad er den store Gudinde Dianas og det himmelfaldne (Billedes) Tempelvogterske?
28 og skrege: I israelitiske Mænd, hjælper! dette er det Menneske, som allevegne lærer Alle imod Folket og Loven og dette Sted, og tilmed haver han og ført Græker ind i Templet og vanhelliget dette hellige Sted.
29 — Thi de havde tilforn seet Trophimus, den Epheser, i Staden med ham, og ham meente de, at Paulus havde ført ind i Templet. —
19 efterdi det, som man kan vide om Gud, er aabenbaret dem, thi Gud haver aabenbaret dem det;
20 thi hans usynlige Væsen, (det er) hans evige Kraft og Guddommelighed, beskues fra Verdens Skabelse af, da de forstaaes af Gjerningerne, saa at de have ingen Undskyldning.
21 Thi enddog de kjendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve forfængelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket.
19 Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
17 Denne fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: Disse Mennesker ere den høieste Guds Tjenere, som forkynde eder Saliggjørelsens Vei.
13 Denne overtaler Folket til at dyrke Gud imod Loven.
2 I vide, at I vare Hedninger og hendroges til de stumme Afguder, altsom man drog eder.
23 og have forvendt den uforkrænkelige Guds Herlighed til Lighed med Billedet af et forkrænkeligt Menneske og af Fugle og af fireføddede Dyr og af Orme.
18 Og ved at sige dette, kunde de neppe stille Folket, at de ikke offrede til dem.
1 Men der de vare reiste igjennem Amphipolis og Apollonia, kom de til Thessalonica, hvor Jøderne havde en Synagoge.
25 de skjulte (Tanker) i hans Hjerte aabenbares; og saa vil han falde paa sit Ansigt og tilbede Gud, og forkynde, at Gud er sandeligen i eder.
16 Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Aand boer i eder?
22 men vi ønske vel at høre af dig, hvad du mener; thi det er os vitterligt om denne Sect, at den allevegne finder Modsigelse.
2 thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkjærhed for Gud, men ikke med Kundskab.
13 Men jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om, at jeg haver ofte sat mig for at komme til eder, — men jeg er hidindtil bleven forhindret — paa det at jeg maatte have nogen Frugt ogsaa iblandt eder, ligesom og iblandt de andre Hedninger.
22 Men af Person var jeg ubekjendt for de christne Menigheder i Judæa;
21 Thi efterdi Verden formedelst Viisdom ikke kjendte Gud i Guds Viisdom, da behagede det Gud, formedelst denne Prædikens Daarlighed, at gjøre dem salige, som troe;
4 hvad altsaa Spiisningen af Afguds-Offere angaaer, da vide vi, at en Afgud er Intet i Verden, og at der er ingen anden Gud end een.
17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,