Efeserbrevet 4:17
Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,
Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 formørkede i Forstanden, fremmedegjorte fra Guds Liv formedelst den Vankundighed, som er i dem, formedelst deres Hjertes Forhærdelse;
19 hvilke, følesløse, have hengivet sig til Uteerlighed, til al Ureenheds Bedrift for Vindings Skyld.
20 Men I have ikke saaledes lært Christum;
21 dersom I ellers have hørt om ham og ere oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesu:
22 at I skulle aflægge det gamle Menneske efter den forrige Omgjængelse, som fordærves ved bedragelige Lyster,
23 men fornyes i Eders Sinds Aand,
24 og iføre det nye Menneske, som er skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
5 ikke i Begjærligheds Brynde, som og Hedningerne, der ikke kjende Gud;
2 saa at I den øvrige Tid i Kjødet ikke fremdeles skulle leve efter menneskelige Lyster, men efter Guds Villie.
3 Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livstid have bedrevet Hedningernes Villie, der vi vandrede i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og utilbørlig Afgudsdyrkelse;
4 hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);
7 blandt hvilke I ogsaa fordum vandrede, da I levede i hine (Laster).
15 Seer derfor til, hvorledes I skulle omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,
14 at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af ethvert Lærdoms Veir ved Menneskens Spil, ved Trædskhed til Forførelsens Kunstgreb;
15 men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus,
17 Derfor værer ikke uforstandige, men indseer, hvad Herrens Villie er.
1 Jeg formaner Eder derfor, jeg, den Bundne i Herren, at I skulle vandre værdigen det Kald, med hvilket I ere kaldte,
6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
7 Derfor vorder ikke deelagtige med dem.
8 Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,
2 I vide, at I vare Hedninger og hendroges til de stumme Afguder, altsom man drog eder.
2 og skikker eder ikke lige med denne Verden, men bliver forvandlede ved eders Sinds Fornyelse, saa at I maae skjønne, hvad der er den Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie.
12 paa det I maae omgaaes sømmeligen med dem, som ere udenfor, og ikke trænge til Nogen.
5 Omgaaes viseligen med dem, som ere udenfor, saa I kjøbe den beleilige Tid.
4 udi hvilke denne Verdens Gud haver forblindet de Vantroes Sind, paa det at Evangeliets Oplysning om Christi Herlighed, som er Guds Billede, ikke skulde skinne for dem.
14 Som lydige Børn, skikker eder ikke efter de forrige Lyster i eders Vankundighed,
2 udi hvilke I forhen vandrede efter denne Verdens Skik, efter den Fyrste, som haver Magt i Luften, den Aand, der nu er virksom i Vantroens Børn;
3 iblandt hvilke ogsaa vi alle forhen vandrede i vort Kjøds Begjærligheder, idet vi gjorde Kjødets og Tankernes Villie, og vare af Naturen Vredens Børn, som og de Andre.
6 Derfor, ligesom I have antaget Christum Jesum, Herren, saaledes omgaaes i ham,
10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Christo Jesu til gode Gjerninger, til hvilke Gud forud beredte (os), at vi skulde vandre i dem.
11 Derfor kommer ihu, at I, som forhen vare Hedninger efter Kjødet og bleve kaldte Forhud af den saakaldte Omskjærelse, den i Kjødet, som skeer med Haanden,
4 Men dette siger jeg, paa det at Ingen skal bedrage eder med lokkende Tale.
16 Men jeg siger: Vandrer i Aanden, saa skulle I ikke fuldkomme Kjødets Begjæring.
13 Lader os vandre skikkeligen, som om Dagen, ikke i Fraadseri og Drukkenskap, ikke i Løsagtighed og Uteerlighed, ikke i Kiv og Avind.
14 Men ifører den Herre Jesum Christum og pleier ikke Kjødet til (at vække) Begjærligheder.
1 Iøvrigt, Brødre! bede og formane vi eder altsaa i den Herre Jesu, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør eder at omgaaes og tækkes Gud, I (derudi) maatte ydermere tiltage.
15 Saa Mange af os derfor, som ere fuldkomne, maae have dette Sindelag; og ere I ei ganske saaledes sindede, da skal Gud ogsaa aabenbare eder dette.
16 Kun at vi, saavidt vi ere komne, vandre efter den samme Regel, mene det Samme.
17 Vorder mine Efterfølgere, Brødre! og agter paa dem, der vandre saaledes, som I have os til Exempel.
8 Seer til, at ikke Nogen gjør eder til sit Rov ved verdslig Viisdom og tomt Bedrageri efter Menneskers Sætninger, efter Verdens Børnelærdom, og ikke efter Christum.
9 Men nu, da I kjende Gud, ja meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende I da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf I atter paany ville gjøre Eder til Trælle?
17 at vor Herres Jesu Christi Gud, Herlighedens Fader, vilde give Eder Viisdoms og Aabenbarelses Aand udi hans Kundskab,
18 Eders Forstands oplyste Øine, at I kunne kjende, hvilket det Haab er, som han kaldte Eder til, og hvilken hans Arvs herlige Rigdom er iblandt de Hellige,
10 og iført det nye, som fornyes til Erkjendelse efter hans Billede, som skabte det;
2 men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, med hvilken jeg agter at være dristig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet.
3 Thi idet vi omgaaes i Kjødet, stride vi ikke efter Kjødet,
2 men vi have afsagt det skjændige Væsens skjulte (Gjerninger) og omgaaes ikke i Trædskhed, forfalske og ikke Guds Ord, men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os til alle Menneskers Samvittighed for Guds Aasyn.
10 at I kunne omgaaes værdigen for Herren til fuldt Velbehag, og være frugtbare paa al god Gjerning og voxe til Guds Erkjendelse;
14 Men der jeg saae, at de ikke gik lige frem efter Evangelii Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: Dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hedningerne til at leve paa jødisk Viis?
12 og vidnede, at I skulde omgaaes værdigen for Gud, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.