Kolosserbrevet 2:8
Seer til, at ikke Nogen gjør eder til sit Rov ved verdslig Viisdom og tomt Bedrageri efter Menneskers Sætninger, efter Verdens Børnelærdom, og ikke efter Christum.
Seer til, at ikke Nogen gjør eder til sit Rov ved verdslig Viisdom og tomt Bedrageri efter Menneskers Sætninger, efter Verdens Børnelærdom, og ikke efter Christum.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 paa det at deres Hjerter maatte opmuntres, idet de sammenføies i Kjærlighed og (komme) til den fuldvisse Indsigts hele Rigdom, til Erkjendelsen af Guds, baade Faderens og Christi Hemmelighed,
3 i hvilken alle Viisdommens og Kundskabens Skatte ere skjulte.
4 Men dette siger jeg, paa det at Ingen skal bedrage eder med lokkende Tale.
5 Thi om jeg endog er fraværende med Legemet, saa er jeg dog hos eder i Aanden og glæder mig, idet jeg seer eders Orden og Fastheden af eders Tro paa Christum.
6 Derfor, ligesom I have antaget Christum Jesum, Herren, saaledes omgaaes i ham,
7 rodfæstede og opbyggede i ham, og stadfæstede i Troen, ligesom I ere lærte, voxende i den med Taksigelse.
17 hvilke ere en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Christi.
18 Lader Ingen tage Klenodiet fra eder, som giver sig Skin af Ydmyghed og Engles Dyrkelse, indladende sig i Ting, som han ikke haver seet, forfængeligen opblæst af sit kjødelige Sind,
19 og ikke holdende fast ved Hovedet, af hvilket det ganske Legeme, understøttet og sammenføiet ved Ledemod og Baand, voxer en guddommelig Væxt.
20 Dersom I da ere afdøde med Christo fra Verdens Børnelærdom, hvi lade I eder da, som de, der leve i Verden, besvære med Anordninger:
21 Rør ikke, smag ikke, tag ikke derpaa! —
22 hvilket Alt er til Fordærvelse ved Misbrug —efter Menneskenes Bud og Lærdomme?
23 hvilke (Anordninger) vel have Skin af Viisdom i selvgjort Dyrkelse og Ydmyghed og ved det, at Legemet ikke spares og ikke (holdes) i Ære til Kjødets Mættelse.
14 at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af ethvert Lærdoms Veir ved Menneskens Spil, ved Trædskhed til Forførelsens Kunstgreb;
9 Thi i ham boer al Guddommens Fylde legemligen.
10 Og I ere blevne fuldkomne i ham, som er Hovedet for alt Fyrstendømme og Magt.
3 Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal eders Sind fordærves fra den Eenfoldighed, som (fører) til Christum.
20 Men I have ikke saaledes lært Christum;
21 dersom I ellers have hørt om ham og ere oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesu:
22 at I skulle aflægge det gamle Menneske efter den forrige Omgjængelse, som fordærves ved bedragelige Lyster,
8 Giver Agt paa eder selv, at vi ikke skulle tabe, hvad vi ved vort Arbeide have erhvervet, men maae bekomme en fuld Løn.
17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,
17 Derfor, I Elskelige! efterdi I vide det forud, vogter eder, at I ikke lade eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde fra eders egen Fasthed.
9 Lader eder ikke omdrive af de mangehaande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Mad, hvoraf de ingen Nytte have havt, som holdt sig dertil.
6 Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
2 at I ikke snarligen lade eder forvilde i Sindet eller forfærde, hverken ved nogen Aand, eller ved Lære, eller ved Brev, som (var det) fra os, som om Christi Dag var forhaanden.
3 Lader Ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og det Syndens Menneske aabenbares, Fordærvelsens Søn,
14 og ikke agte paa jødiske Fabler og Menneskers Bud, som vende sig fra Sandheden.
4 Men (det skede) for de falske Brødres Skyld, som havde indsneget sig, hvilke listigen vare komne ind for at bespeide vor Frihed, som vi have i Christo Jesu, paa det de kunde gjøre os til Trælle;
15 og afvæbnede Fyrstendømmerne og Magterne, og viste dem aabenbarligen til Skue, der han førte dem i Triumph ved sig selv.
18 Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.
19 Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed.
28 hvilken vi forkynde, idet vi paaminde hvert Menneske og lære hvert Menneske i al Viisdom, at vi kunde fremstille hvert Menneske fuldkomment i Christo Jesu;
6 Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.
6 Jeg undrer over, at I lade eder saa snart afvende fra den, som kaldte eder ved Christi Naade, til et andet Evangelium;
7 enddog der ikke er noget andet; kun ere der Nogle, som forvilde eder og ville forvende Christi Evangelium.
5 at eders Tro ikke skulde være (grundet) i Menneskens Viisdom, men i Guds Kraft.
15 Derfor, Brødre! staaer fast og holder hart ved de Lærdomme, som I have lært, være sig ved vor Tale eller vort Brev.
9 Men nu, da I kjende Gud, ja meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende I da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf I atter paany ville gjøre Eder til Trælle?
10 saa I kunne vælge, hvad som bedst er, paa det I maae være rene og uden Anstød indtil Christi Dag,
15 og seer til, at ikke Nogen forsømmer Guds Naades Tid, at ikke nogen bitter Rod, som skyder op, skal gjøre Forvirring, og Mange ved den besmittes,
1 Derfor bliver stadige i den Frihed, hvormed Christus frigjorde os, og lader Eder ikke atter tvinge under Trældoms Aag.
5 Thi det samme Sindelag være i Eder, som og var i Christo Jesu,
2 Seer Hundene, seer de onde Arbeidere, seer Sønderskjærelsen!
18 Thi Saadanne tjene ikke vor Herre Jesu Christo, men deres egen Bug; og formedelst søde Ord og smigrende Tale forføre de de Eenfoldiges Hjerter.
4 og ikke agte paa Fabler og Slægtregistre uden Ende, som mere komme Spørgsmaal afsted, end gudelig Opbyggelse i Troen.
1 O I uforstandige Galater! hvo haver fortryllet eder, at I ikke adlyde Sandheden? eder, hvilke Jesus Christus var malet for Øine, som (om han var) korsfæstet iblandt eder.
15 at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn midt iblandt den vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden,
5 Men Jesus svarede dem og begyndte at sige: Seer til, at ikke Nogen forfører eder.
18 Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødets Lyster og Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,