Filipperbrevet 3:2
Seer Hundene, seer de onde Arbeidere, seer Sønderskjærelsen!
Seer Hundene, seer de onde Arbeidere, seer Sønderskjærelsen!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Thi vi ere Omskjærelsen, vi, som tjene Gud i Aanden og rose os i Christo Jesu og forlade os ikke paa Kjød;
4endskjønt ogsaa jeg haver det, jeg kunde forlade mig paa, endog i Kjødet. Dersom en Anden synes, han kan forlade sig paa Kjød, jeg meget mere.
1Iøvrigt, mine Brødre! glæder Eder i Herren! At skrive Eder det Samme er mig ikke til Besvær, men Eder til Bestyrkelse.
8Seer til, at ikke Nogen gjør eder til sit Rov ved verdslig Viisdom og tomt Bedrageri efter Menneskers Sætninger, efter Verdens Børnelærdom, og ikke efter Christum.
17Men jeg formaner eder, Brødre! at I give Agt paa dem, som volde Splid og Forargelse tværtimod den Lærdom, som I have lært; og viger bort fra dem.
18Thi Saadanne tjene ikke vor Herre Jesu Christo, men deres egen Bug; og formedelst søde Ord og smigrende Tale forføre de de Eenfoldiges Hjerter.
19Thi eders Lydighed er bleven Alle bekjendt; derfor glæder jeg mig over eder; men jeg vil, at I skulle være vise til det Gode, men eenfoldige til det Onde.
10Thi Mange ere gjenstridige, føre forfængelig Snak og bedaare Sindet, meest de af Omskjærelsen,
15For ham vogte ogsaa du dig, thi han stod vore Ord saare imod.
12Saa Mange, som ville have Anseelse efter Kjødet, de tvinge Eder til at omskjæres, alene for at de ikke skulle forfølges formedelst Christi Kors.
13Thi end ikke de Omskaarne holde selv Loven, men de ville, at I skulle omskjæres, paa det de kunne rose sig af Eders Kjød.
8Giver Agt paa eder selv, at vi ikke skulle tabe, hvad vi ved vort Arbeide have erhvervet, men maae bekomme en fuld Løn.
40Seer nu til, at det ikke kommer over eder, som er sagt ved Propheterne:
4Men (det skede) for de falske Brødres Skyld, som havde indsneget sig, hvilke listigen vare komne ind for at bespeide vor Frihed, som vi have i Christo Jesu, paa det de kunde gjøre os til Trælle;
17Vorder mine Efterfølgere, Brødre! og agter paa dem, der vandre saaledes, som I have os til Exempel.
18Thi Mange vandre, hvilke jeg ofte haver sagt eder og endnu siger med Taarer at være Christi Korses Fjender,
19hvis Ende er Fordærvelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i deres Skjændsel, hvilke tragte efter de jordiske Ting.
3Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal eders Sind fordærves fra den Eenfoldighed, som (fører) til Christum.
1Derfor bliver stadige i den Frihed, hvormed Christus frigjorde os, og lader Eder ikke atter tvinge under Trældoms Aag.
2See, jeg Paulus siger Eder, at dersom I lade Eder omskjære, nytter Christus Eder Intet.
15Men vogter eder for de falske Propheter, som komme til eder i Faareklæder, men ere indvortes glubende Ulve.
11Jeg frygter for Eder, at jeg maaskee haver arbeidet forgjæves paa Eder.
4Men dette siger jeg, paa det at Ingen skal bedrage eder med lokkende Tale.
10Jeg har den Tillid til Eder i Herren, at I intet Andet ville mene; men den, som forvilder Eder, skal bære Dommen, hvo han end er.
11Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskjærelse, hvi forfølges jeg da endnu? Da var Korsets Forargelse jo borttagen.
12Gid de og maatte afskjæres, som forvirre Eder!
6Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.
28Thi ikke den, som i det Udvortes (er Jøde), er (derfor) Jøde, ei heller er den (Omskjærelse), som skeer udvortes paa Kjødet, (derfor) Omskjærelse;
29men den, som i det Indvortes er Jøde, og Hjertets Omskjærelse i Aanden, ikke efter Bogstaven; en Saadan har Ros, ikke af Mennesker, men af Gud.
15Men dersom I bide og æde hverandre, da seer til, at I ikke fortæres af hverandre.
17Men vogter eder for Menneskene; thi de skulle overantvorde eder til Raadet og hudstryge eder i deres Synagoger.
17De er nidkjære for Eder, dog ikke til det Gode; men de ville udelukke Eder (fra mig), at I skulle være nidkjære efter dem.
7enddog der ikke er noget andet; kun ere der Nogle, som forvilde eder og ville forvende Christi Evangelium.
15Nogle prædike vel og Christum for Avinds og Kivs Skyld, men Nogle ogsaa af en god Mening.
16Hine, som søge Trætte, forkynde Christum ikke redeligen, men i den Tanke at føie Trængsel til mine Lænker;
29Thi jeg veed dette, at der skal komme svare Ulve ind iblandt eder efter min Bortgang, som ikke skulle spare Hjorden;
30og af eder selv skulle opstaae Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.
13Men onde Mennesker og Bedragere fare frem til det Værre; de forføre og forføres.
11Og disse Hunde, som ere graadige, kjende ikke Mættelse; og de ere Hyrder, som ikke kjende Forstand; de vendte sig, hver til sin Vei, hver til sin Vinding, (hver) fra sin Ende.
28og ikke lade Eder forfærde i nogen Ting af Modstanderne, hvilket er dem et Tegn paa Undergang, men Eder paa Frelse, og dette fra Gud.
12Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, for at jeg kan afskjære Anledningen for dem, som ville have Anledning, saa at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.
17Derfor, I Elskelige! efterdi I vide det forud, vogter eder, at I ikke lade eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde fra eders egen Fasthed.
15Men udenfor ere Hundene og Troldkarlene og Skjørlevnerne og Manddraberne og Afgudsdyrkerne og hver, som elsker og øver Løgn.
18Lader Ingen tage Klenodiet fra eder, som giver sig Skin af Ydmyghed og Engles Dyrkelse, indladende sig i Ting, som han ikke haver seet, forfængeligen opblæst af sit kjødelige Sind,
2men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, med hvilken jeg agter at være dristig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet.
2at I skulle komme de Ord ihu, som forud ere sagte af de hellige Propheter, og vort Bud, (vi, som ere) Herrens og Frelserens Apostler.
12Derfor, mine Elskelige! ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggjørelse med Frygt og Bæven;
3thi I ere endnu kjødelige; thi da der er Nid og Kiv og Tvedragt iblandt eder, ere I da ikke kjødelige og omgaaes efter menneskelig Viis?
15at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn midt iblandt den vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden,
12Seer til, Brødre! at der ikke nogensinde i Nogen af eder skal være et ondt, vantro Hjerte, saa at han affalder fra den levende Gud.