Romerbrevet 2:28
Thi ikke den, som i det Udvortes (er Jøde), er (derfor) Jøde, ei heller er den (Omskjærelse), som skeer udvortes paa Kjødet, (derfor) Omskjærelse;
Thi ikke den, som i det Udvortes (er Jøde), er (derfor) Jøde, ei heller er den (Omskjærelse), som skeer udvortes paa Kjødet, (derfor) Omskjærelse;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29 men den, som i det Indvortes er Jøde, og Hjertets Omskjærelse i Aanden, ikke efter Bogstaven; en Saadan har Ros, ikke af Mennesker, men af Gud.
24 Thi for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne, som skrevet er.
25 Thi Omskjærelsen er vel nyttig, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskjærelse bleven en Forhud.
26 Dersom da den Uomskaarne iagttager Lovens Bud, mon da ikke hans Forhud regnes for Omskjærelse?
27 Og den af Naturen Uomskaarne, som opfylder Loven, skal dømme dig, som med Bogstav og Omskjærelse er Lovens Overtræder.
15 Thi i Christo Jesu gjælder hverken Omskjærelse eller Forhud Noget, men en ny Skabning.
3 Thi vi ere Omskjærelsen, vi, som tjene Gud i Aanden og rose os i Christo Jesu og forlade os ikke paa Kjød;
4 endskjønt ogsaa jeg haver det, jeg kunde forlade mig paa, endog i Kjødet. Dersom en Anden synes, han kan forlade sig paa Kjød, jeg meget mere.
5 Jeg er omskaaren paa den ottende Dag, af Israels Slægt, af Benjamins Stamme, en Ebræer af Ebræer, en Pharisæer efter Loven,
11 I ham ere I og omskaarne med en Omskjærelse, som ikke er gjort med Hænder, ved Afførelsen af det syndige Legeme i Kjødet, ved Christi Omskjærelse,
12 Saa Mange, som ville have Anseelse efter Kjødet, de tvinge Eder til at omskjæres, alene for at de ikke skulle forfølges formedelst Christi Kors.
13 Thi end ikke de Omskaarne holde selv Loven, men de ville, at I skulle omskjæres, paa det de kunne rose sig af Eders Kjød.
15 Vi, skjøndt Jøder af Fødsel og ikke Syndere af Hedningernes Æt,
16 efterdi vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort, af Lovens Gjerninger, men ved Jesu Christi Tro, saa have og vi troet paa Jesum Christum, at vi maatte blive retfærdiggjorte af Christi Tro, og ikke af Lovens Gjerninger; thi intet Kjød skal blive retfærdiggjort af Lovens Gjerninger.
29 Mon Gud er alene Jøders (Gud)? er han ikke ogsaa Hedningers? Jo, han er ogsaa Hedningers;
30 efterdi der er een Gud, som vil retfærdiggjøre de Omskaarne ved Troen, og de Uomskaarne formedelst Troen.
18 Er Nogen kaldet omskaaren, han lade ikke (Forhuden) drages over; er Nogen kaldet i Forhuden, han lade sig ikke omskjære.
19 Omskjærelsen er Intet, og Forhuden er Intet, men at bevare Guds Bud.
11 Derfor kommer ihu, at I, som forhen vare Hedninger efter Kjødet og bleve kaldte Forhud af den saakaldte Omskjærelse, den i Kjødet, som skeer med Haanden,
6 Thi i Christo Jesu gjælder hverken Omskjærelse eller Forhud, men Troen, som er virksom ved Kjærlighed.
9 Hører da denne Salighed til Omskjærelsen (alene), eller og til Forhuden? Vi sige jo, at Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
10 Hvorledes blev den da tilregnet? da han var bleven omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var bleven omskaaren, men da han havde Forhud.
11 Og han annammede Omskjærelsens Tegn som en Besegling paa den Retfærdighed ved Troen, hvilken han havde, (da han var) uomskaaren, saa at han skulde være Fader til alle dem, som troe, (skjøndt de ere) uomskaarne, — at Retfærdighed skulde og tilregnes dem —
12 og (være) Fader til de Omskaarne, til dem, som ikke alene ere omskaarne, men ogsaa vandre i den Troes Fodspor, hvilken vor Fader Abraham havde, (da han var) uomskaaren.
3 Men end ikke Titus, som var med mig, endskjøndt han var en Græker, blev tvungen til at omskjæres.
1 Hvad er da Jødens Fortrin? eller hvad gavner Omskjærelsen?
16 Derfor skulle I omskjære eders Hjertes Forhud, og I skulle ikke ydermere forhærde eders Nakke.
11 hvor der ikke er Forskjel paa Græker og Jøde, Omskjærelse og Forhud, Barbar, Scythe, Træl, Fri, men Christus er Alt og i Alle.
6 Dog ikke som om Guds Ord haver slaaet Feil; thi ikke alle de, som nedstamme fra Israel, ere Israel;
17 See, du kalder dig en Jøde og forlader dig tryggeligen paa Loven, og roser dig i Gud,
2 See, jeg Paulus siger Eder, at dersom I lade Eder omskjære, nytter Christus Eder Intet.
3 Men jeg vidner atter for hvert Menneske, som lader sig omskjære, at han er skyldig til at holde den hele Lov.
22 Moses gav eder Omskjærelsen, — ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene — og I omskjære et Menneske paa Sabbaten.
25 See, de Dage komme, siger Herren, at jeg vil hjemsøge hver Omskaaren tilligemed den, som haver Forhud:
26 Ægypten og Juda og Edom og Ammons Børn og Moab og alle de Yderste i Hjørnet, de, som boe i Ørken; thi alle Hedningerne have Forhud, men alt Israels Huus, de have Forhud paa Hjertet.
8 Men de, som ere kjødelige, kunne ikke tækkes Gud.
9 Men I ere ikke kjødelige, men aandelige, saafremt Guds Aand boer i eder; men om Nogen ikke haver Christi Aand, denne er ikke hans.
13 — thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gjørere skulle retfærdiggjøres;
14 thi efterdi Hedningerne, som ikke have Lov, gjøre af Naturen Lovens Gjerninger, da ere de, enddog de ikke have Lov, dem selv en Lov;
8 det er: Ikke de samme, som ere Børn efter Kjødet, ere Guds Børn; men Forjættelsens Børn regnes (ham) til Afkom.
7 Men tværtimod, der de saae, at mig var betroet at prædike Evangelium for de Uomskaarne, ligesom Petrus for de Omskaarne,
8 — thi han, som gav Petrus Kraft til Apostelembede hos de Omskaarne, gav ogsaa mig Kraft (dertil) hos Hedningerne, —
13 Din Hjemmefødte og den for dine Penge Kjøbte skal visseligen omskjæres, og min Pagt i eders Kjød skal være til en evig Pagt.
14 Og er det et Drengebarn, som haver Forhud, og hans Forhuds Kjød ikke bliver omskaaret, da skal den samme Person udslettes fra sine Folk; han haver brudt min Pagt.
28 Her er ikke Jøde eller Græker: her er ikke Træl eller Fri; her er ikke Mand eller Qvinde; thi I ere alle Een i Christo Jesu.
9 Saa sagde den Herre Herre: Ingen Fremmeds Søn, (som haver) Forhud i Hjerte og Forhud i Kjød, skal komme i min Helligdom, af hver Fremmeds Sønner, som ere iblandt Israels Børn.
11 Og I skulle omskjære eders Forhuds Kjød, og det skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem eder.
12 Thi førend Nogle fra Jakobus ankom, aad han med Hedningerne; men der de kom, unddrog og fraskilte han sig, fordi han frygtede for dem af Omskjærelsen.
3 Denne vilde Paulus skulde drage ud med ham; og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi Alle kjendte hans Fader, at han var en Græker.
10 men Ære og Hæder og Fred (skal vorde) hver den, som gjør det Gode, baade en Jøde først og en Græker;