Efeserbrevet 4:14
at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af ethvert Lærdoms Veir ved Menneskens Spil, ved Trædskhed til Forførelsens Kunstgreb;
at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af ethvert Lærdoms Veir ved Menneskens Spil, ved Trædskhed til Forførelsens Kunstgreb;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13indtil vi alle naae til Eenhed i Troen og Guds Søns Erkjendelse, til Mands Modenhed, til Christi Fyldes voxne Alder;
20Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Henseende til Ondskab; i Forstand derimod værer Fuldvoxne.
15men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus,
8Seer til, at ikke Nogen gjør eder til sit Rov ved verdslig Viisdom og tomt Bedrageri efter Menneskers Sætninger, efter Verdens Børnelærdom, og ikke efter Christum.
4Men dette siger jeg, paa det at Ingen skal bedrage eder med lokkende Tale.
17Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,
2men vi have afsagt det skjændige Væsens skjulte (Gjerninger) og omgaaes ikke i Trædskhed, forfalske og ikke Guds Ord, men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os til alle Menneskers Samvittighed for Guds Aasyn.
9Lader eder ikke omdrive af de mangehaande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Mad, hvoraf de ingen Nytte have havt, som holdt sig dertil.
20Men I have ikke saaledes lært Christum;
21dersom I ellers have hørt om ham og ere oplærte i ham saaledes, som Sandhed er i Jesu:
22at I skulle aflægge det gamle Menneske efter den forrige Omgjængelse, som fordærves ved bedragelige Lyster,
23men fornyes i Eders Sinds Aand,
24og iføre det nye Menneske, som er skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
25Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
14Som lydige Børn, skikker eder ikke efter de forrige Lyster i eders Vankundighed,
1Men Aanden siger klarligen, at i de sidste Tider skulle Nogle affalde fra Troen og hænge ved forføriske Aander og Djævles Lærdomme,
14og ikke agte paa jødiske Fabler og Menneskers Bud, som vende sig fra Sandheden.
11Da jeg var et Barn, talede jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; men da jeg blev Mand, aflagde jeg det Barnagtige.
17Derfor, I Elskelige! efterdi I vide det forud, vogter eder, at I ikke lade eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde fra eders egen Fasthed.
6Ingen forføre Eder med forfængelige Ord; thi for Saadant kommer Guds Vrede over Vantroens Børn.
3Saaledes stode og vi, saalænge vi vare Børn, som Trælle under Verdens Børnelærdom;
2udi hvilke I forhen vandrede efter denne Verdens Skik, efter den Fyrste, som haver Magt i Luften, den Aand, der nu er virksom i Vantroens Børn;
18Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødets Lyster og Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,
14Men bliv du i det, som du haver lært, og som dig er betroet, efterdi du veed, af hvem du haver lært,
2at I ikke snarligen lade eder forvilde i Sindet eller forfærde, hverken ved nogen Aand, eller ved Lære, eller ved Brev, som (var det) fra os, som om Christi Dag var forhaanden.
2og higer som nyfødte Børn efter den aandelige, uforfalskede Melk, at I kunne voxe ved den;
28hvilken vi forkynde, idet vi paaminde hvert Menneske og lære hvert Menneske i al Viisdom, at vi kunde fremstille hvert Menneske fuldkomment i Christo Jesu;
7som lære altid og kunne aldrig komme til Sandheds Erkjendelse.
11thi hans Anslag ere os ikke ubekjendte.
13hvilket vi og tale, ikke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med (Ord), som den Hellig-Aand lærer, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
4— thi vore Stridsvaaben ere ikke kjødelige, men mægtige for Gud til at forstyrre Befæstninger —
18Lader Ingen tage Klenodiet fra eder, som giver sig Skin af Ydmyghed og Engles Dyrkelse, indladende sig i Ting, som han ikke haver seet, forfængeligen opblæst af sit kjødelige Sind,
19og ikke holdende fast ved Hovedet, af hvilket det ganske Legeme, understøttet og sammenføiet ved Ledemod og Baand, voxer en guddommelig Væxt.
14Paamind om disse Ting og vidne for Herren, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Forvildelse for dem, som høre derpaa.
17Thi vi ere ikke som de Mange, der forfalske Guds Ord, men som af Retsindighed, ja som af Gud, tale vi for Guds Aasyn i Christo.
15at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn midt iblandt den vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden,
15Saa Mange af os derfor, som ere fuldkomne, maae have dette Sindelag; og ere I ei ganske saaledes sindede, da skal Gud ogsaa aabenbare eder dette.
4Og de skulle vende Ørene fra Sandheden, men henvende sig til Fabler.
12Thi skjøndt I efter Tiden endog burde være Lærere, have I atter behov, at man skal lære eder, hvilke Begyndelsesgrundene ere i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som have Melk behov og ikke haard Føde.
8Giver Agt paa eder selv, at vi ikke skulle tabe, hvad vi ved vort Arbeide have erhvervet, men maae bekomme en fuld Løn.
18Thi Saadanne tjene ikke vor Herre Jesu Christo, men deres egen Bug; og formedelst søde Ord og smigrende Tale forføre de de Eenfoldiges Hjerter.
5at eders Tro ikke skulde være (grundet) i Menneskens Viisdom, men i Guds Kraft.
6Men vi tale Viisdom iblandt de Fuldkomne, dog ikke denne Verdens Viisdom, ikke heller denne Verdens Øversters, der skulle beskjæmmes;
14Men for de Fuldkomne er haard Føde, hvilke ved Erfarenhed have øvet Sands til at skjelne mellem Godt og Ondt.
6Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.
4og ikke agte paa Fabler og Slægtregistre uden Ende, som mere komme Spørgsmaal afsted, end gudelig Opbyggelse i Troen.
3Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal eders Sind fordærves fra den Eenfoldighed, som (fører) til Christum.
17Derfor værer ikke uforstandige, men indseer, hvad Herrens Villie er.
15Seer derfor til, hvorledes I skulle omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,
1Derfor lader os forbigaae Begyndelses-Læren om Christo og skride frem til det Fuldkomnere, saa at vi ikke atter lægge Grundvold angaaende Omvendelse fra døde Gjerninger og Tro paa Gud,