Apostlenes Gjerninger 16:17

Original Norsk Bibel 1866

Denne fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: Disse Mennesker ere den høieste Guds Tjenere, som forkynde eder Saliggjørelsens Vei.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Mark 5:7 : 7 Og han raabte med høi Røst og sagde: Hvad haver jeg med dig at gjøre, Jesu, den allerhøieste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.
  • Dan 3:26 : 26 Da traadte Nebucadnezar frem til den gloende brændende Ovns Mund, svarede og sagde: Sadrach, Mesach og Abed-Nego, I den høieste Guds Tjenere! gaaer ud og kommer (hid)! Da gik Sadrach, Mesach og Abed-Nego ud midt af Ilden.
  • Dan 6:20 : 20 Da stod Kongen op om Morgenen, i Dagningen, og gik hasteligen hen til Løvekulen.
  • Jona 1:9 : 9 Og han sagde til dem: Jeg er en Ebræer, og jeg frygter Herren, Himmelens Gud, som haver gjort Havet og det Tørre.
  • Dan 3:28 : 28 Nebucadnezar svarede og sagde: Lovet være deres Gud, Sadrachs, Mesachs og Abed-Negos! som sendte sin Engel og reddede sine Tjenere, som forlode sig paa ham, idet de forandrede Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde ære eller tilbede nogen Gud uden deres Gud!
  • Luk 4:34 : 34 og sagde: Eja! hvad have vi med dig at skaffe, Jesu af Nazareth? er du kommen for at fordærve os? jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.
  • Luk 4:41 : 41 Men ogsaa Djævle fore ud af Mange, raabte og sagde: Du er Christus, den Guds Søn; og han truede dem og lod dem ikke tale, thi de vidste, at han var Christus.
  • Joh 14:6 : 6 Jesus siger til ham: Jeg er Veien og Sandheden og Livet; der kommer Ingen til Faderen, uden ved mig.
  • 1 Pet 2:16 : 16 som de, der ere frie, dog ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
  • Luk 20:21 : 21 Og de spurgte ham ad og sagde: Mester! vi vide, at du taler og lærer ret, og ikke anseer nogen Person, men lærer Guds Vei i Sandhed.
  • Apg 16:30-31 : 30 Og han førte dem ud og sagde: Herrer! hvad bør mig at gjøre, at jeg kan Vorde salig? 31 Men de sagde: Tro paa den Herre Jesum Christum, saa skal du vorde salig, (du) og dit Huus.
  • Apg 18:26 : 26 Denne begyndte og at tale frimodigen i Synagogen. Men der Aqvilas og Priscilla hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vei nøiere.
  • Apg 19:13 : 13 Men nogle af de omløbende Jøder, der vare Besværgere, dristede sig til at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, og sagde: Vi besværge eder ved Jesum, hvilken Paulus prædiker.
  • Hebr 10:19-22 : 19 Efterdi vi da, Brødre! ved Jesu Blod have Frimodighed til at indgaae i Helligdommen, 20 hvortil han indviede os en ny og levende Vei igjennem Forhænget, det er, hans Kjød, 21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Huus, 22 da lader os træde frem med et sanddru Hjerte i Troens fulde Forvisning, ved Bestænkelsen rensede i Hjerterne fra en ond Samvittighed og aftoede paa Legemet med reent Vand.
  • 1 Mos 14:18-22 : 18 Og Melchizedek, Kongen af Salem, udførte Brød og Viin; og han var den høieste Guds Præst. 19 Og han velsignede ham og sagde: Velsignet være Abram for den høieste Gud, som eier Himmel og Jord. 20 Og velsignet være den høieste Gud, som gav dine Fjender i din Haand; og (Abram) gav ham Tiende af Alt. 21 Og Kongen af Sodoma sagde til Abram: Giv mig Folket, og tag Godset til dig. 22 Men Abram sagde til Kongen af Sodoma: Jeg haver opløftet min Haand til Herren, den høieste Gud, som eier Himmel og Jord,
  • Sal 57:2 : 2 Gud! vær mig naadig, vær mig naadig; thi min Sjæl forlader sig paa dig, og jeg forlader mig paa dine Vingers Skygge, indtil al Ulykken er gaaen over.
  • Sal 78:35 : 35 Og de kom ihu, at Gud var deres Klippe, og den høieste Gud deres Gjenløser.
  • Mark 12:14 : 14 Men de kom og sagde til ham: Mester! vi vide, at du er sanddru og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person, men lærer Guds Vei i Sandhed. Er det tilladt at give Keiseren Skat, eller ei? skulle vi give, eller ikke give?
  • Luk 1:77 : 77 at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelsen ved deres Synders Forladelse,
  • Luk 1:79 : 79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at styre vore Fødder paa Fredens Vei.
  • Dan 4:2 : 2 Det synes mig godt at forkynde de Tegn og de underlige Gjerninger, som den høieste Gud har gjort imod mig;
  • Dan 5:18 : 18 Du Konge! den høieste Gud gav din Fader Nebucadnezar Riget og Magten og Æren og Herligheden.
  • Dan 5:21 : 21 Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos vilde (Dyr); man lod ham smage Urter som Øxne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kjendte, at den høieste Gud haver Magt over Menneskenes Rige, og opreiser over det, hvem han vil.
  • Dan 6:16 : 16 Da kom de Mænd i Hobetal til Kongen, og de sagde til Kongen: Du skal vide, o Konge! at det er de Meders og Persers Lov, at alt Forbud og Befaling, som Kongen stadfæster, maa ikke forandres.
  • Mika 6:6 : 6 Hvormed skal jeg forekomme Herren og bøie mig ned for den høie Gud? mon jeg skal forekomme ham med Brændoffere, med aarsgamle Kalve?
  • Matt 7:13-14 : 13 Gaaer ind ad den snevre Port; thi den Port er vid og den Vei er bred, som fører hen til Fordærvelse, og de ere mange, som gaae ind igjennem den. 14 Thi den Port er snever og den Vei er trang, som fører hen til Livet, og de ere faa, som finde den.
  • Matt 8:29 : 29 Og see, de raabte og sagde: Jesu, du Guds Søn! hvad have vi med dig at gjøre? Er du kommen hid for at pine os før Tiden?
  • Matt 22:16 : 16 Og de sendte deres Disciple til ham med de Herodianer og sagde: Mester, vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vei i Sandhed og skjøtter om Ingen; thi du anseer ikke Menneskers Person.
  • Mark 1:24 : 24 og sagde: Ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesu af Nazareth! er du kommen for at fordærve os? Jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige.
  • Luk 8:28 : 28 Men der han saae Jesum, raabte han, og faldt ned for ham og sagde med høi Røst: Hvad haver jeg med dig at skaffe, Jesu, den allerhøieste Guds Søn? jeg beder dig, at du ikke vil pine mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    13 Og paa Sabbatsdagen gik vi ud udenfor Staden, ved en Flod, hvor der pleiede at holdes Bøn; og vi satte os og talede til de Qvinder, som kom sammen.

    14 Og en Qvinde, ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Staden Thyatira, som dyrkede Gud, hørte til; hendes Hjerte oplod Herren, saa at hun gav Agt paa det, som blev talet af Paulus.

    15 Men der hun og hendes Huus var døbt, bad hun os og sagde: Dersom I agte mig at være tro for Herren, da kommer ind i mit Huus og bliver der. Og hun nødte os.

    16 Men det skede, der vi gik til det Sted, hvor der holdtes Bøn, at en Pige mødte os, som havde en Spaadoms-Aand, og som forskaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaae.

  • 77%

    28 Men Paulus raabte med høi Røst og sagde: Gjør dig selv intet Ondt; thi vi ere her alle.

    29 Men han begjærede et Lys, og sprang ind og kastede sig skjælvende ned for Paulus og Silas.

    30 Og han førte dem ud og sagde: Herrer! hvad bør mig at gjøre, at jeg kan Vorde salig?

    31 Men de sagde: Tro paa den Herre Jesum Christum, saa skal du vorde salig, (du) og dit Huus.

  • 75%

    14 Men der Apostlerne, Barnabas og Paulus, hørte det, sønderreve de deres Klæder og sprang ind iblandt Folket,

    15 raabte og sagde: I Mænd! hvi gjøre I dette? vi ere ogsaa Mennesker, lige Vilkaar undergivne med eder, og forkynde eder formedelst Evangelium, at I skulle vende om fra disse forfængelige (Guder) til den levende Gud, som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,

  • 74%

    10 Staa ret op paa dine Fødder! Og han sprang op og gik omkring.

    11 Men der Mængden saae det, som Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde paa Lycaonisk: Guderne ere blevne Mennesker lige og ere komne ned til os.

    12 Og de kaldte Barnabas Jupiter, men Paulus Mercurius, fordi han førte Ordet.

  • 73%

    18 Dette gjorde hun mange Dage. Men Paulus harmedes derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: Jeg byder dig i Jesu Christi Navn at fare ud af hende; og den foer ud i den samme Stund.

    19 Men der hendes Herrer saae, at deres Haab om Vinding var borte, toge de Paulus og Silas og droge dem paa Torvet for de Øverste.

    20 Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor Stad;

  • 71%

    9 Og et Syn blev seet af Paulus om Natten: Der stod en Mand fra Macedonien, som bad ham og sagde: Kom over til Macedonien og hjælp os.

    10 Men der han havde seet det Syn, søgte vi strax at drage over til Macedonien, efterdi vi kunde vide forvist deraf, at Herren kaldte os derhen, at prædike Evangelium for dem.

  • 70%

    25 Disse samlede han sammen tillige med de Andre, som derved havde Arbeide, og sagde: I Mænd! I vide, at vi have vor Velstand af denne Fortjeneste.

    26 Og I see og høre, at denne Paulus ikke alene i Ephesus, men næsten i det ganske Asien haver ved sin Overtalelse afvendt en stor Mængde, idet han siger, at de ere ikke Guder, de, som gjøres med Hænder.

  • 70%

    18 Men nogle Philosopher, Epicuræer og Stoiker, disputerede med ham; og Nogle sagde: Hvad vil denne Ordgyder sige? men Andre: Det synes, han vil forkynde fremmede Guder; fordi han forkyndte dem ved Evangelium Jesum og Opstandelsen.

    19 Og de toge ham og førte ham op til Domstedet og sagde: Kunne vi faae at vide, hvad dette er for en ny Lærdom, som du taler?

  • 70%

    38 Men Stadstjenerne kundgjørde disse Ord for Høvedsmændene; og de frygtede, der de hørte, at de vare Romere.

    39 Og de kom og gave dem gode Ord, og førte dem ud og bade dem at drage ud af Staden.

  • 26 I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Æt, og de, som frygte Gud iblandt eder, eder er denne Saliggjørelses Ord sendt.

  • 11 Men vi troe at blive salige ved den Herres Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de.

  • 19 Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.

  • 14 han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.

  • 9 thi de forkynde selv om os, hvilken Indgang vi fandt hos eder, og hvorledes I vendte eder til Gud fra Afguderne, til at tjene den levende og sande Gud,

  • 7 som var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand; denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og begjærede at høre Guds Ord.

  • 28 Men der de hørte dette og vare blevne fulde af Vrede, raabte de og sagde: Stor er de Ephesers Diana!

  • 69%

    23 Thi denne Nat stod for mig en Engel fra den Gud, hvem jeg tilhører og hvem jeg tjener, og sagde:

    24 Frygt ikke, Paulus! det bør dig at stilles for Keiseren; og see, Gud haver skjenket dig alle dem, som seile med dig.

  • 69%

    15 Men efter Lovens og Propheternes Læsning sendte de Øverste for Synagogen til dem og lode sige: I Mænd, Brødre! have I nogen Formaningstale til Folket, da siger frem.

    16 Men Paulus stod op, og slog til Lyd med Haanden og sagde: I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!

  • 35 Men der det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Stadstjenerne og sagde: Løslad hine Mennesker.

  • 28 Derfor være det eder vitterligt, at Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle og høre.

  • 15 Og derfra kom Brødrene, som havde hørt om os, os imøde indtil Appii Forum og Trestabernæ; og der Paulus saae dem, takkede han Gud og fattede Mod.

  • 68%

    22 Men Paulus stod midt paa Domstedet og sagde: I atheniensiske Mænd! jeg seer, at I ere i Alt meget ivrige for Gudsdyrkelsen;

    23 thi der jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg og et Alter, paa hvilket var skrevet: For en ukjendt Gud. Den, som I nu, uden at kjende ham, dyrke, ham forkynder jeg eder.

  • 17 Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Ephesus, baade Jøder og Græker; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev høiligen priset.

  • 18 Og ved at sige dette, kunde de neppe stille Folket, at de ikke offrede til dem.

  • 47 thi saa haver Herren befalet os: Jeg haver sat dig til Hedningernes Lys, at du skal være til Saliggjørelse indtil Jordens Ende.

  • 13 Denne overtaler Folket til at dyrke Gud imod Loven.

  • 34 Men nogle Mænd hængte fast ved ham og troede; iblandt hvilke var og Dionysius, den Areopagit, og en Qvinde, ved Navn Damaris, og Andre med dem.

  • 3 Og han udlagde og forklarede, at det burde Christum at lide og opstaae fra de Døde, og (sagde): Denne Jesus, som jeg forkynder eder, er Christus.

  • 9 Men der blev et stort Skrig, og de Skriftkloge af Pharisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: Vi finde intet Ondt hos dette Menneske; men dersom en Aand eller en Engel haver talet med ham, da lader os ikke stride mod Gud.

  • 22 Men Folket raabte til ham: Det er Guds Røst og ikke et Menneskes.

  • 37 Thi I have ført disse Mennesker hid, som hverken ere Tempelrøvere, ei heller have bespottet eders Gudinde.

  • 36 thi der fulgte meget Folk efter og raabte: Tag ham bort!