1 Korinterbrev 8:1
Men om Afguds-Offere vide vi, — thi vi have alle Kundskab; Kundskaben opblæser, men Kjærligheden opbygger;
Men om Afguds-Offere vide vi, — thi vi have alle Kundskab; Kundskaben opblæser, men Kjærligheden opbygger;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2men dersom Nogen tykkes sig at vide Noget, han haver endnu aldrig vidst Noget saaledes, som det bør sig at vide;
3men dersom Nogen elsker Gud, han er kjendt af ham, —
4hvad altsaa Spiisningen af Afguds-Offere angaaer, da vide vi, at en Afgud er Intet i Verden, og at der er ingen anden Gud end een.
7Men den Kundskab er ikke i Alle; men Nogle gjøre sig endnu Samvittighed over Afguden og æde det som Afguds-Offer, og deres Samvittighed, som er skrøbelig, besmittes.
8Men Mad gjør os ikke behagelige for Gud; thi hverken blive vi bedre, om vi æde, ei heller ringere, om vi ikke æde.
9Men seer til, at denne eders Frihed ikke maaskee bliver de Skrøbelige til Anstød.
10Thi dersom Nogen seer dig, som haver Kundskab, sidde tilbords i Afgudens Huus, opmuntres da ikke dens Samvittighed, som er skrøbelig, til at æde Afguds-Offere?
11og den skrøbelige Broder, for hvis Skyld Christus døde, vil fortabes formedelst denne din Kundskab.
12Men naar I saaledes synde mod Brødrene og saare deres skrøbelige Samvittighed, synde I mod Christum.
13Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg til evig Tid ikke æde Kjød, at jeg ikke skal forarge min Broder.
7den fordrager Alt, troer Alt, haaber Alt, taaler Alt.
8Kjærligheden falder aldrig bort; men enten det er prophetiske Gaver, da skulle de afskaffes, eller Tungemaal, da skulle de ophøre, eller Kundskab, da skal den afskaffes.
9Thi vi forstaae stykkeviis og prophetere stykkeviis.
1Men om de aandelige (Gaver), Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.
2I vide, at I vare Hedninger og hendroges til de stumme Afguder, altsom man drog eder.
1Dersom jeg taler med Menneskenes og Englenes Tungemaal, men haver ikke Kjærlighed, da er jeg en lydende Malm eller en klingende Bjelde.
2Og dersom jeg haver prophetisk Gave og veed alle Hemmeligheder og al Kundskab, og dersom jeg haver al Tro, saa at jeg kunde flytte Bjerge, men haver ikke Kjærlighed, da er jeg Intet.
3Og dersom jeg uddeler alt mit Gods (til de Fattige), og dersom jeg giver mit Legeme hen, at jeg skal brændes, men haver ikke Kjærlighed, da gavner det mig Intet.
4Kjærligheden er langmodig, er velvillig; Kjærligheden bærer ikke Nid; Kjærligheden bruger ikke Fremfusenhed, opblæses ikke;
6Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.
7Men ligesom I ere overflødige i Alt, i Tro og Lære og Kundskab og al Iver, og i eders Kjærlighed til os, (saa seer til), at I og blive overflødige i denne Velgjørenhed.
8Jeg siger det ikke som en Befaling, men formedelst de Andres Iver vil jeg og prøve eders Kjærligheds Oprigtighed.
6men i Kundskaben Afholdenhed, men i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed,
7men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed (til Alle).
8Thi naar disse (Dyder) findes hos eder og i Overflødighed, lade de eder ikke blive ørkesløse eller ufrugtbare i vor Herres Jesu Christi Erkjendelse.
19Mene I atter, at vi forsvare os for eder? Vi tale i Christo for Guds Aasyn; men alt dette, I Elskelige! til eders Opbyggelse.
1Higer efter Kjærligheden, tragter efter de aandelige Gaver, men meest, at I maatte prophetere.
9Og derom beder jeg, at Eders Kjærlighed maa fremdeles mere og mere forøges tilligemed Kundskab og al Skjønsomhed,
23Alt er mig vel tilladt, men ikke Alt er nyttigt; Alt er mig vel tilladt, men ikke Alt opbygger.
14Lader alle eders (Gjerninger) skee i Kjærlighed.
5at I udi ham ere gjorte rige i Alt, i al Lære og al Kundskab;
8Thi Een gives Viisdoms Tale formedelst Aanden; men en Anden Kundskabs Tale ved den samme Aand;
16Thi hvo haver kjendt Herrens Sind, at han kunde undervise ham? men vi have Christi Sind.
19Derfor lader os da tragte efter det, som tjener til Fred og til indbyrdes Opbyggelse.
13Men nu blive Tro, Haab, Kjærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kjærligheden.
8Thi dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskjæmmet.
19Hvad siger jeg da? at en Afgud er Noget? eller at Afguders Offer er Noget?
3Saasom hans guddommelige Magt haver skjenket os alle de Ting, som høre til Liv og Gudfrygtighed, formedelst Kundskaben om ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft,
14Men jeg er og selv forvisset om eder, mine Brødre! at ogsaa I ere fulde af Godhed, rige paa al Kundskab, istand til og at paaminde hverandre.
7I Elskelige! lader os elske hverandre; thi Kjærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kjender Gud.
8Hvo, som ikke elsker, kjender ikke Gud; thi Gud er Kjærlighed.
1Men vi, som formaae det, ere skyldige at bære over med de Svages Skrøbeligheder og ikke behage os selv.
6Men om jeg end er ulærd i Talen, er jeg det dog ikke i Kundskaben: men i Alt og paa alle Maader ere vi blevne fuldkommen kjendte hos eder.
12Saaledes og I, efterdi I hige efter Aandens Gaver, da søger at have overflødigen til Menighedens Opbyggelse.
8Men haver for alle Ting den inderlige Kjærlighed til hverandre; thi Kjærligheden skal skjule Synders Mangfoldighed.
38Men erkjender Nogen det ikke, da lade han være!
17Thi vel takker du (Gud) smukt, men den anden opbygges ikke.
1Men vi kundgjøre eder, Brødre! den Guds Naade, som haver viist sig i Menighederne i Macedonien,
4han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, af hvilke kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,
9Derfor aflade vi og ikke, fra den Dag, vi hørte det, at bede for eder, og begjære, at I maatte fyldes med hans Villies Erkjendelse i al Viisdom og aandelig Forstand,