1 Korinterne 13:7
den fordrager Alt, troer Alt, haaber Alt, taaler Alt.
den fordrager Alt, troer Alt, haaber Alt, taaler Alt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Kjærligheden falder aldrig bort; men enten det er prophetiske Gaver, da skulle de afskaffes, eller Tungemaal, da skulle de ophøre, eller Kundskab, da skal den afskaffes.
9 Thi vi forstaae stykkeviis og prophetere stykkeviis.
13 Men nu blive Tro, Haab, Kjærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kjærligheden.
1 Dersom jeg taler med Menneskenes og Englenes Tungemaal, men haver ikke Kjærlighed, da er jeg en lydende Malm eller en klingende Bjelde.
2 Og dersom jeg haver prophetisk Gave og veed alle Hemmeligheder og al Kundskab, og dersom jeg haver al Tro, saa at jeg kunde flytte Bjerge, men haver ikke Kjærlighed, da er jeg Intet.
3 Og dersom jeg uddeler alt mit Gods (til de Fattige), og dersom jeg giver mit Legeme hen, at jeg skal brændes, men haver ikke Kjærlighed, da gavner det mig Intet.
4 Kjærligheden er langmodig, er velvillig; Kjærligheden bærer ikke Nid; Kjærligheden bruger ikke Fremfusenhed, opblæses ikke;
5 den er ikke usømmelig, søger ikke sit Eget, forbittres ikke, tænker ikke Ondt;
6 den glæder sig ikke over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed;
14 Lader alle eders (Gjerninger) skee i Kjærlighed.
7 Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen.
8 Men haver for alle Ting den inderlige Kjærlighed til hverandre; thi Kjærligheden skal skjule Synders Mangfoldighed.
14 Men over alt dette (ifører eder) Kjærligheden, som er Fuldkommenhedens Baand.
1 Lader Broderkjærligheden blive ved!
7 men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed (til Alle).
4 men Taalmodigheden (virker) et prøvet Sind, men et prøvet Sind Haab,
13 Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I troe, at I kunne vorde rige i Haabet ved den Hellig-Aands Kraft.
8 Men endeligen værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;
21 Prøver Alt, beholder det Gode.
16 Det glæder mig, at jeg kan lide paa eder i Alting.
12 Had opvækter Trætter, men Kjærlighed skjuler over alle Overtrædelser.
12 værer glade i Haabet, taalmodige i Trængslen, varagtige i Bønnen;
13 Jeg formaaer Alt i Christo, som gjør mig stærk.
2 med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I fordrage hverandre i Kjærlighed,
40 Alt skee sømmeligen og med Orden.
5 Du Elskelige! du gjør troligen det, som du gjør mod Brødrene og mod de Fremmede,
7 Men ligesom I ere overflødige i Alt, i Tro og Lære og Kundskab og al Iver, og i eders Kjærlighed til os, (saa seer til), at I og blive overflødige i denne Velgjørenhed.
1 Higer efter Kjærligheden, tragter efter de aandelige Gaver, men meest, at I maatte prophetere.
25 Men dersom vi haabe det, som vi ikke see, da forvente vi det med Taalmodighed.
10 Kjærligheden tilføier Næsten intet Ondt; derfor er Kjærligheden Lovens Fylde.
30 Monne Alle have Naadegaver til at helbrede? monne Alle tale med adskillige Tungemaal? monne Alle udlægge?
4 saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder, formedelst eders Taalmodighed og Tro under alle eders Forfølgelser og Trængsler, som I udholde;
1 Men om Afguds-Offere vide vi, — thi vi have alle Kundskab; Kundskaben opblæser, men Kjærligheden opbygger;
3 vidende, at eders Troes Forsøgelse virker Taalmodighed.
6 med Reenhed, med Kundskab, med Langmodighed, med Velvillighed, med den Hellig-Aand, med uskrømtet Kjærlighed,
4 Thi hvadsomhelst tilforn er skrevet, er tilforn skrevet os til Lærdom, paa det vi skulle have Haab formedelst Taalmodigheden og Skrifternes Trøst.
9 Dog i Henseende til eder, I Elskelige! ere vi forsikkrede om det Bedre og hvad der bringer Frelse, alligevel vi og saaledes tale.
1 Men Troen er en Bestandighed i det, som haabes, en fast Overbeviisning om, det, som ikke sees.
2 Bærer hverandres Byrder, og opfylder saaledes Christi Lov.
3 tænkende uafladeligen paa eders Gjerning i Troen og Arbeide i Kjærligheden og Bestandighed i Haabet paa vor Herre Jesum Christum, for vor Guds og Faders Aasyn;
13 Derfor omgjorder eders Sinds Lænder, værer ædrue og sætter eders Haab aldeles til den Naade, som bliver eder til Deel i Jesu Christi Aabenbarelse.
7 og vort Haab er fast om eder, efterdi vi vide, at ligesom I ere deelagtige i Lidelserne, saa skulle I og være det i Trøsten.
26 Og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdt i Ære, glæde alle Lemmerne sig med.
26 Hvad er derfor, Brødre! (at gjøre)? Naar I komme sammen, haver hver af eder en Psalme, han haver en Lærdom, han haver et (fremmed) Tungemaal, han haver en Aabenbarelse, han haver en Udlæggelse: lader Alt skee til Opbyggelse!
11 Men vi ønske, at Enhver af eder maa vise den samme Nidkjærhed til fuld Befæstelse i Haabet indtil Enden,
13 Thi vi skrive eder ikke Andet til, end hvad I enten læse eller ogsaa kjende; men jeg haaber, at I og skulle kjende (det) indtil Enden;
14 Men vi formane eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Mismodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.
8 Iøvrigt, Brødre! hvadsomhelst der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er reent, hvad der er elskeligt, hvad der tales vel om, enhver Dyd og Alt, hvad priseligt er, derpaa giver Agt.
5 Men du, vær aarvaagen i alle Ting, lid Ondt, gjør en Evangelists Gjerning, fuldfør din Tjeneste!
10 Men du haver efterfulgt mig i Lærdom, Vandel, Forsæt, Tro, Langmodighed, Kjærlighed, Taalmodighed,