1 Korinterbrev 12:26
Og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdt i Ære, glæde alle Lemmerne sig med.
Og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdt i Ære, glæde alle Lemmerne sig med.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Thi ligesom Legemet er eet og haver mange Lemmer, men alle Lemmer paa det ene Legeme, enddog de ere mange, ere eet Legeme, saaledes (er) og Christus.
13Thi baade ere vi alle ved een Aand døbte til (at være) eet Legeme, hvad heller vi ere Jøder eller Græker, eller Trælle eller Frie, og vi have alle drukket (af Kalken) til (at være) een Aand.
14Thi ogsaa Legemet er ikke eet Lem, men mange.
15Dersom Foden vilde sige: Fordi jeg ikke er Haand, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon den derfor ikke hører til Legemet?
16Og dersom Øret vilde sige: Fordi jeg ikke er Øie, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon det derfor ikke hører til Legemet?
17Dersom det ganske Legeme var Øie, hvor blev da Hørelsen? dersom det ganske (Legeme) var Hørelse, hvor blev da Lugten?
18Men nu haver Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, i Legemet, eftersom han vilde.
19Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?
20Men nu ere der vel mange Lemmer, men (kun) eet Legeme.
21Øiet kan ikke sige til Haanden: Jeg haver dig ikke behov; eller atter Hovedet til Fødderne: Jeg haver eder ikke behov.
22Men meget mere, de Lemmer paa Legemet, som synes at være de skrøbeligste, de ere fornødne;
23og de, der synes os at være de meest uanseelige paa Legemet, dem tillægge vi des mere Prydelse; og dem, vi undsee os ved, for deres anstændige (Bedækkelse) sørge vi desmere.
24Men de, som lade os vel, have det ikke behov. Men Gud haver sammensat Legemet saa, at han tillagde de ringere Dele mere Ære,
25paa det der ikke skal være Splid i Legemet, men at Lemmerne skulle have lige Omhyggelighed for hverandre.
27Men I ere Christi Legeme og Lemmer, (hver) en Deel.
4Thi ligerviis som vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men alle Lemmer have ikke den samme Forretning,
5ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer.
15Glæder eder med de Glade og græder med de Grædende.
13Men som I ere deelagtige i Christi Lidelser, saa glæder eder, at I og ved hans Herligheds Aabenbarelse skulle glæde og fryde eder.
4som os trøster i al vor Trængsel, saa at vi kunne trøste dem, som ere i allehaande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud!
5Thi ligesom Christi Lidelser komme overflødigen over os, saaledes er og vor Trøst overflødig ved Christum.
6Men hvad enten vi trænges, (skeer det) for eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, (skeer det) til eders Trøst, der viser sig virksom i (eders) Taalmodighed under de samme Lidelser, som ogsaa vi lide;
7og vort Haab er fast om eder, efterdi vi vide, at ligesom I ere deelagtige i Lidelserne, saa skulle I og være det i Trøsten.
24Nu glæder jeg mig i mine Lidelser for eder og opfylder det, som fattes i Christi Trængsler, i mit Kjød for hans Legeme, som er Menigheden,
16af hvem det ganske Legeme, sammenføiet og forenet ved al den Forbindelse, indbyrdes Hjælp (giver), i Forhold til ethvert Lems tilmaalte Virksomhed, voxer Legemets Væxt til sin Opbyggelse i Kjærlighed.
3Kommer de Bundne ihu, som selv Medbundne, dem, der lide Ondt, som de, der og selv ere i Legemet.
16men lider han som en Christen, da skamme han sig ikke, men ære Gud derfor.
16Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Christi Blods Samfund? det Brød, som vi bryde, er det ikke Christi Legemes Samfund?
17Thi eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød.
6saa at I eendrægtigen med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Christi Fader.
7Derfor antager eder hverandre, ligesom og Christus haver antaget sig os til Guds Ære.
17Men dersom vi ere Børn, ere vi og Arvinger, nemlig Guds Arvinger, men Christi Medarvinger, saafremt vi lide med ham, at vi og skulle herliggjøres med ham.
30Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been.
1Men vi, som formaae det, ere skyldige at bære over med de Svages Skrøbeligheder og ikke behage os selv.
26Hvad er derfor, Brødre! (at gjøre)? Naar I komme sammen, haver hver af eder en Psalme, han haver en Lærdom, han haver et (fremmed) Tungemaal, han haver en Aabenbarelse, han haver en Udlæggelse: lader Alt skee til Opbyggelse!
13Lider Nogen iblandt eder Ondt, han bede; er Nogen vel tilmode, han synge.
2Bærer hverandres Byrder, og opfylder saaledes Christi Lov.
12det er, at jeg hos eder maatte opmuntres tilligemed eder ved den fælles Tro, baade eders og min.
4saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder, formedelst eders Taalmodighed og Tro under alle eders Forfølgelser og Trængsler, som I udholde;
5et Beviis paa Guds retfærdige Dom, paa det at I skulle befindes værdige til Guds Rige, for hvilket I og lide;
18Men glæder Eder ogsaa over det Samme, og glæder Eder med mig.
17Men hvo, som hænger ved Herren, er een Aand (med ham).
10værer hinanden inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed;
6og der er Forskjel paa kraftige Gjerninger, men Gud er den samme, som kraftigen virker Alt i Alle.
15Vide I ikke, at eders Legemer ere Christi Lemmer? skal jeg da tage Christi Lemmer og gjøre dem til Skjøgens Lemmer? Det være langt fra!
2da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet,
12Ja, ogsaa Alle, som ville leve gudeligen i Christo Jesu, skulle forfølges.
4eet Legeme og een Aand, ligesom I og ere kaldte til eet Haab i Eders Kald;
11Formaner derfor hverandre, og opbygger den Ene den Anden, ligesom I og gjøre.
31Thi I kunne alle prophetere, den Ene efter den Anden, at Alle kunne lære, og Alle blive formanede.