Jakobs brev 5:13

Original Norsk Bibel 1866

Lider Nogen iblandt eder Ondt, han bede; er Nogen vel tilmode, han synge.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 50:15 : 15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfrie dig, og du skal prise mig.
  • Apg 16:24-25 : 24 Der han havde faaet denne Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Stokken. 25 Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Gud Lovsange; men Fangerne lyttede paa dem.
  • Ef 5:19 : 19 og taler hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren i Eders Hjerter;
  • Hebr 5:7 : 7 Han, som i sine Kjøds Dage, der han med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begjæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,
  • Åp 5:9-9 : 9 Og de sang en ny Sang, sigende: Du er værdig til at tage Bogen og oplade dens Segl, fordi du er slagtet haver med dit Blod kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter. 10 Og du haver gjort os til Konger og Præster for vor Gud, og vi skulle regjere, over Jorden. 11 Og jeg saae, og hørte mange Engles Røst omkring Thronen og Dyrene og de Ældste; og deres Tal var titusinde Gange Titusinde, og tusinde Gange Tusinde, 12 der sagde med høi Røst: Lammet, som er slagtet, er værdigt til at annamme Magt og Rigdom og Viisdom og Styrke og Priis og Ære og Velsignelse! 13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og i Havet, de Ting, som ere, og Alt hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Thronen, og Lammet være Velsignelsen og Prisen og Æren og Kraften i al Evighed! 14 Og de fire Dyr sagde: Amen! Og de fire og tyve Ældste faldt ned og tilbade ham, som lever i al Evighed.
  • Åp 7:10 : 10 og som raabte med høi Røst og sagde: Saliggjørelsen tilhører vor Gud, ham, som sidder paa Thronen, og Lammet!
  • Åp 14:3 : 3 Og de sang en ny Sang for Thronen og for de fire Dyr og de Ældste; og Ingen kunde lære den Sang, uden de hundre de fire og fyrretyve Tusinde, de, som ere kjøbte fra Jorden.
  • Åp 19:1-6 : 1 Og derefter hørte jeg som en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelsen og Æren og Prisen og Magten være Herren vor Gud! 2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han haver dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han haver krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand. 3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed. 4 Og de fire og tyve Ældste og de fire Dyr faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Thronen, og sagde: Amen! Halleluja! 5 Og en Røst udgik fra Thronen, som sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere og I, som ham frygte, baade de Smaae og de Store! 6 Og jeg hørte som en stor Skares Røst og som mange Vandes Lyd og som stærke Tordeners Lyd, som sagde: Halleluja! fordi Herren, Gud, den Almægtige, haver antaget Riget.
  • Kol 3:16-17 : 16 Lader Christi Ord boe rigeligen iblandt eder i al Viisdom, saa I lære og paaminde hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndigen i eders Hjerter for Herren. 17 Og Alt, hvad I gjøre i Ord eller i Handling, det (gjører) Alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud og Faderen formedelst ham.
  • 1 Kor 14:26 : 26 Hvad er derfor, Brødre! (at gjøre)? Naar I komme sammen, haver hver af eder en Psalme, han haver en Lærdom, han haver et (fremmed) Tungemaal, han haver en Aabenbarelse, han haver en Udlæggelse: lader Alt skee til Opbyggelse!
  • 2 Kor 12:7-9 : 7 Og at jeg ikke skal hovmode mig af de høie Aabenbarelser, er mig given en Torn i Kjødet, (nemlig) en Engel Satan, for at han skal slaae mig paa Munden, paa det jeg ikke skal hovmode mig. 8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at den maatte lade af fra mig; 9 og han sagde til mig: Min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, paa det at Christi Kraft kan boe i mig. 10 Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.
  • Dom 16:23-25 : 23 Men Philisternes Fyrster samledes for at offre til deres Gud Dagon et stort Offer og at være glade; thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende Samson i vor Haand. 24 Og der Folket saae ham, da lovede de deres Gud, thi de sagde: Vor Gud har givet vor Fjende i vor Haand, og den, som ødelagde vort Land, og som gjorde vore Ihjelslagne mangfoldige. 25 Og det skede, der deres Hjerte var vel (tilmode), da sagde de: Kalder ad Samson og lader ham lege for os; da kaldte de Samson af Fangernes Huus, og han legede for deres Aasyn, og de stillede ham imellem Støtterne.
  • 1 Krøn 16:9 : 9 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler frit om alle hans underlige Gjerninger.
  • 2 Krøn 33:12-13 : 12 Og der han var i Angest, bad han ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt. 13 Ja han bad til ham, og han bønhørte ham og hørte hans Bøn, og førte ham tilbage til Jerusalem, til hans Rige; da kjendte Manasse, at Herren han var Gud.
  • Job 33:26 : 26 Han skal bede til Gud, og han skal have Behagelighed til ham, og han skal see hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal igjengive et Menneske (efter) sin Retfærdighed.
  • Sal 18:6 : 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
  • Sal 91:15 : 15 Han skal kalde paa mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød; jeg vil frie ham og herliggjøre ham.
  • Sal 95:2 : 2 Lader os forekomme hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer.
  • Sal 105:2 : 2 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gjerninger.
  • Sal 116:3-5 : 3 Dødens Reb havde omspændt mig, og Helvedes Angester havde rammet paa mig; jeg fandt Angest og Bedrøvelse (for mig). 4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl. 5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
  • Sal 118:5 : 5 Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.
  • Sal 142:1-3 : 1 Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen. 2 Jeg vil raabe til Herren med min Røst, jeg vil bede til Herren om Naade med min Røst. 3 Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød tilkjende for hans Ansigt.
  • Klag 3:55-56 : 55 Herre! jeg kaldte paa dit Navn nederst af Hulen. 56 Du hørte min Røst; skjul ikke dit Øre for mit Suk, for mit Raab.
  • Dan 5:4 : 4 De drak Viin og prisede Guderne af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Steen.
  • Hos 6:1 : 1 Kommer, og lader os vende om til Herren; thi han haver sønderrevet og skal læge os, han haver slaget og skal forbinde os.
  • Jona 2:2 : 2 Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv.
  • Jona 2:7 : 7 Jeg sank ned til Bjergenes Grunde, Jordens Stænger vare om mig evindeligen; men du, Herre min Gud! opførte mit Liv fra Fordærvelse.
  • Mika 4:5 : 5 Thi alle Folk vandre, hver i sin Guds Navn; men vi, vi skulle vandre i Herrens vor Guds Navn evindelig og altid.
  • Matt 26:30 : 30 Og der de havde sjunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.
  • Luk 22:44 : 44 Og der han stred hart (med Dødsangest), bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
  • Luk 23:42 : 42 Og han sagde til Jesum: Herre, kom mig ihu, naar du kommer i dit Rige!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    14Er Nogen iblandt eder syg, han kalde til sig de Ældste af Menigheden, og de skulle bede over ham og salve ham med Olie i Herrens Navn;

    15og Troens Bøn skal frelse den Syge, og Herren skal opreise ham, og haver han begaaet Synder, skulle de forlades ham.

    16Bekjender Overtrædelserne for hverandre og beder for hverandre, at I kunne læges; en Retfærdigs Bøn formaaer Meget, naar den er alvorlig.

  • 9Føler eders Elendighed, og sørger og græder; eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse!

  • 19og taler hverandre til med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, og synger og leger for Herren i Eders Hjerter;

  • 25Brødre! beder for os.

  • 26Og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdt i Ære, glæde alle Lemmerne sig med.

  • 19Brødre! dersom En iblandt eder er faren vild fra Sandheden, og Nogen omvender ham,

  • 68%

    16Værer altid glade.

    17Beder uden Afladelse.

  • 68%

    12I Elskelige! forundrer eder ikke over den Ildprøve, som kommer over eder til en Prøvelse, som om der hændtes eder noget Underligt.

    13Men som I ere deelagtige i Christi Lidelser, saa glæder eder, at I og ved hans Herligheds Aabenbarelse skulle glæde og fryde eder.

  • 68%

    9Sukker ikke mod hverandre, Brødre! at I ikke skulle fordømmes; see! Dommeren staaer for Døren.

    10Mine Brødre! tager Propheterne, hvilke have talet i Herrens Navn, til Exempel paa at lide Ondt og være taalmodige.

    11See! vi prise dem salige, som taalmodigen lide. I have hørt Jobs Taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.

    12Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden, eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I ikke skulle falde under Dommen.

  • 68%

    9Staaer ham imod, faste i Troen, efterdi I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.

    10Men al Naades Gud, som kaldte os, der en kort Tid lide, til sin evige Herlighed i Christo Jesu, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste eder!

  • 5Men dersom Nogen af eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne og uden at bebreide, saa skal den gives ham.

  • 15Glæder eder med de Glade og græder med de Grædende.

  • 1De Ældste iblandt eder formaner jeg, som en Medeældste og et Vidne til Christi Lidelser, som den, der og haver Deel i Herligheden, der skal aabenbares:

  • 6Men hvad enten vi trænges, (skeer det) for eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, (skeer det) til eders Trøst, der viser sig virksom i (eders) Taalmodighed under de samme Lidelser, som ogsaa vi lide;

  • 16Lader Christi Ord boe rigeligen iblandt eder i al Viisdom, saa I lære og paaminde hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndigen i eders Hjerter for Herren.

  • 13Et glad Hjerte gjør Ansigtet behageligt, men ved Hjertets Bekymring nedslaaes Modet.

  • 5De Hellige skulle fryde sig med Ære, de skulle synge med Fryd paa deres Leier.

  • 14Men vi formane eder, Brødre! paaminder de Uskikkelige, trøster de Mismodige, ophjælper de Skrøbelige, værer langmodige mod Alle.

  • 15Alle den Elendiges Dage ere onde, men et godt Mod er et ideligt Gjæstebud.

  • 19Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.

  • 1Synger med Fryd, I Retfærdige i Herren! Lov er smuk for de Oprigtige.

  • 7Kaster al eders Sorg paa ham, thi han haver Omhu for eder.

  • 1Raab nu, om der er Nogen, som svarer dig; og til hvem af de Hellige vil du vende Ansigtet?

  • 16Dersom Nogen seer sin Broder begaae en Synd, som ikke er til Døden, da skal han bede, og han skal give ham Liv, dem (nemlig), som ikke synde til Døden. Der er en Synd til Døden; om den siger jeg ikke, at han skal bede (for den).

  • 67%

    13Og hvo er den, som kan skade eder, dersom I beflitte eder paa det Gode?

    14Men om I og lide for Retfærdigheds Skyld, ere I salige; men frygter ikke, som de frygte, og forfærdes ikke. Men helliger Gud Herren i eders Hjerter.

  • 66%

    15Thi Ingen af eder lide som Morder eller Tyv eller Misdæder eller som den, der trænger sig ind i en fremmed Bestilling;

    16men lider han som en Christen, da skamme han sig ikke, men ære Gud derfor.

  • 2Mine Brødre, agter det for idel Glæde, naar I falde udi adskillige Fristelser,

  • 13Synger (med Fryd), I Himle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang; thi Herren haver trøstet sit Folk, og vil forbarme sig over sine Elendige.

  • 29al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sin Plage og sin Smerte og udbreder sine Hænder til dette Huus,

  • 6hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser,

  • 5Hvorfor nedbøier du dig, min Sjæl, og hvorfor bruser du over mig? bi efter Gud, thi jeg skal endnu takke ham; (thi han er) mit Ansigts megen Frelse og min Gud.

  • 12værer glade i Haabet, taalmodige i Trængslen, varagtige i Bønnen;

  • 2O Herre! straf mig ikke i din Vrede, og tugt mig ikke i din Hastighed.

  • 13Men der de vare syge, iførte jeg mig en Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og min Bøn kom igjen i mit Skjød.

  • 4Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.

  • 22Et glad Hjerte er en god Lægedom, men et nedslaget Mod fortørrer Been.

  • 5Disse Ting vil jeg komme ihu og udøse min Sjæl hos mig (selv); thi jeg vilde gaae frem med Hoben, vilde gaae afsted med dem til Guds Huus med Frydeskrigs og Taksigelses Røst iblandt den Hob, som holder helligt.

  • 3Kommer de Bundne ihu, som selv Medbundne, dem, der lide Ondt, som de, der og selv ere i Legemet.

  • 4som os trøster i al vor Trængsel, saa at vi kunne trøste dem, som ere i allehaande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud!

  • 1Halleluja! Synger Herren en ny Sang, hans Lov i de Helliges Menighed!