1 Peters brev 5:7

Original Norsk Bibel 1866

Kaster al eders Sorg paa ham, thi han haver Omhu for eder.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 55:22 : 22 Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
  • Sal 37:5 : 5 Vælt din Vei paa Herren og forlad dig paa ham; han, han skal gjøre det.
  • Fil 4:6 : 6 Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
  • Sal 56:3-4 : 3 Mine Fjender (søge) den ganske Dag at opsluge mig; thi de ere mange, som stride imod mig, o høie (Gud)! 4 Paa den Dag, jeg maa frygte, vil jeg, jeg forlade mig paa dig.
  • Matt 6:25-26 : 25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde og hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne? 26 Seer til Himmelens Fugle, at de saae ikke, og høste ikke, og samle ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere ikke I meget mere end de?
  • Matt 6:33-34 : 33 Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges eder. 34 Bekymrer eder derfor ikke for den Dag imorgen; thi den Dag imorgen skal bekymre sig for sine egne Ting. Hver Dag haver nok i sin Plage.
  • Sal 34:15 : 15 Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.
  • Luk 12:30-32 : 30 Thi efter alt Saadant søge Hedningerne i Verden; men eders Fader veed, at I have det behov. 31 Søger heller Guds Rige, saa skulle alle disse Ting tillægges eder. 32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det er eders Fader behageligt at give eder Riget.
  • 1 Sam 30:6 : 6 Og David blev saare ængstet, thi Folket havde sagt, at de vilde stene ham, thi det ganske Folks Sjæle vare beskeligen bedrøvede, hver for sine Sønner og for sine Døttre; men David styrkede sig i Herren sin Gud.
  • Hebr 13:5-6 : 5 (Eders) Vandel være uden Pengegjerrighed, saa at I nøies med det, I have; thi han haver selv sagt: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig; 6 saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
  • Luk 12:22 : 22 Men han sagde til sine Disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde, ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.
  • Luk 12:11-12 : 11 Men naar de føre eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da værer ikke bekymrede for, hvorledes eller hvad I skulle tale til eders Forsvar, eller hvad I skulle sige. 12 Thi den Hellig-Aand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.
  • Sal 27:13-14 : 13 (Vee mig,) dersom jeg ikke troede at see Herrens Gode i de Levendes Land! 14 Bi efter Herren, vær frimodig, og han skal styrke dit Hjerte, ja, bi efter Herren.
  • Sal 142:4-5 : 4 Der min Aand var forsmægtet i mig, da kjendte du min Sti; de skjulte en Strikke for mig paa Veien, som jeg skulde gaae paa. 5 Sku til høire Side, og see, at der var Ingen, som kjendte mig; Tilflugt var borte fra mig, (der var) Ingen omhyggelig for min Sjæl.
  • 1 Sam 1:10-18 : 10 Og hun var beskeligen bedrøvet i Sjælen, og hun bad ydmygeligen til Herren og græd saare. 11 Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, dersom du seer til din Tjenesteqvindes Elendighed, og kommer mig ihu og ikke glemmer din Tjenesteqvinde, og giver din Tjenesteqvinde mandlig Sæd, da vil jeg give Herren ham alle hans Livs Dage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved. 12 Og det skede, der hun længe havde bedet for Herrens Ansigt, da tog Eli vare paa hendes Mund. 13 Thi Hanna, hun talede i sit Hjerte, kun hendes Læber rørte sig, men hendes Røst hørtes ikke; derfor holdt Eli hende for (at være) drukken. 14 Og Eli sagde til hende: Hvorlænge vil du være drukken? bortskaf din Viin fra dig. 15 Og Hanna svarede og sagde: (Det er) ikke (saa), min Herre; jeg er en Qvinde, som er hart (bedrøvet) i Aanden, og jeg har ikke drukket Viin eller stærk Drik, men jeg haver udøst mit Hjerte for Herrens Ansigt. 16 Agt ikke din Tjenesteqvinde som en Belials Datter; thi jeg har hidindtil talet af min Klages og min Harms Mangfoldighed. 17 Og Eli svarede og sagde: Gak hen med Fred! og Israels Gud skal give (dig) din Begjæring, som du begjærede af ham. 18 Og hun sagde: Lad din Tjenesteqvinde finde Naade for dine Øine. Da gik Qvinden sin Vei og aad, og hendes Ansigt var ikke ydermere (bedrøvet).
  • Mark 4:38 : 38 Og han var bag i Skibet og sov paa en Hovedpude; og de vakte ham op og sagde til ham: Mester, bekymrer du dig ikke om, at vi forgaae?
  • Joh 10:13 : 13 Men Leiesvenden flyer, fordi han er en Leiesvend, og haver ikke Omsorg for Faarene.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    4og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I erholde Ærens uforvisnelige Krands.

    5Desligeste, I Unge! værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.

    6Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, at han maa i (sin) Tid ophøie eder.

  • 75%

    8Værer ædrue, vaager; thi eders Modstander Djævelen gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.

    9Staaer ham imod, faste i Troen, efterdi I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.

    10Men al Naades Gud, som kaldte os, der en kort Tid lide, til sin evige Herlighed i Christo Jesu, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste eder!

  • Fil 4:5-7
    3 vers
    75%

    5Eders Sagtmodighed vorde vitterlig for alle Mennesker! Herren er nær.

    6Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;

    7og den Guds Fred, som overgaaer al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Christo Jesu.

  • 22Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).

  • 70%

    31Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?

    32thi efter alt Saadant søge Hedningerne. Thi eders himmelske Fader veed, at I have alle disse Ting behov.

    33Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges eder.

    34Bekymrer eder derfor ikke for den Dag imorgen; thi den Dag imorgen skal bekymre sig for sine egne Ting. Hver Dag haver nok i sin Plage.

  • 6hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser,

  • 28foruden hvad der kommer til: det daglige Overløb og Bekymringen for alle Menigheder.

  • 69%

    7Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen.

    8Men haver for alle Ting den inderlige Kjærlighed til hverandre; thi Kjærligheden skal skjule Synders Mangfoldighed.

  • 19Derfor skulle og de, som lide efter Guds Villie, anbefale ham som en trofast Skaber deres Sjæle ved at gjøre Godt.

  • 5Vælt din Vei paa Herren og forlad dig paa ham; han, han skal gjøre det.

  • 2Vogter den Guds Hjord, som er iblandt eder, og haver Tilsyn (med den), ikke tvungne, men frivillig, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed,

  • 22Men han sagde til sine Disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde, ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.

  • 7Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.

  • 25Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde og hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?

  • 7Værer derfor Gud underdanige; imodstaaer Djævelen, saa skal han flye fra eder;

  • 10Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,

  • 32Men jeg vil, at I skulle være uden Bekymring. Den Ugifte haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;

  • 11Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.

  • 8Men endeligen værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;

  • 5(Eders) Vandel være uden Pengegjerrighed, saa at I nøies med det, I have; thi han haver selv sagt: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig;

  • 3Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

  • 5Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kjærlighed og til Christi Taalmodighed!

  • 35Kaster derfor ikke eders Frimodighed bort, hvilken haver en stor Belønning;

  • 3(Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.

  • 16Men Gud være Tak, der vakte den samme Iver for eder i Titi Hjerte!

  • 5Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.

  • 27Men hvo iblandt eder kan lægge en Alen til sin Vext, enddog han bekymrer sig derfor?

  • 13Lider Nogen iblandt eder Ondt, han bede; er Nogen vel tilmode, han synge.

  • 7saa ere vi derved, Brødre! trøstede ved eder i al vor Trængsel og Nød, formedelst eders Tro.

  • 17Beder uden Afladelse.

  • 21og værer hverandre underdanige i Guds Frygt.

  • 5Bliver vrede og synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leie, og værer stille! Sela.

  • 5idet vi forstyrre Anslag og al Høihed, som opløfter sig imod Guds Kundskab, og tage al Tanke til Fange under Christi Lydighed,

  • 10Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.

  • 8Hos Gud er min Frelse og min Ære; min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.

  • 30Men og alle eders Hovedhaar ere talte.

  • 8Værer I og taalmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.

  • 12I Elskelige! forundrer eder ikke over den Ildprøve, som kommer over eder til en Prøvelse, som om der hændtes eder noget Underligt.

  • 2Bærer hverandres Byrder, og opfylder saaledes Christi Lov.

  • 15Og han haver en overvættes Kjærlighed til eder, naar han tænker paa alle eders Lydighed, hvorledes I annammede ham med Frygt og Bævelse.