1 Peters brev 5:7
Kaster al eders Sorg paa ham, thi han haver Omhu for eder.
Kaster al eders Sorg paa ham, thi han haver Omhu for eder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I erholde Ærens uforvisnelige Krands.
5Desligeste, I Unge! værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.
6Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, at han maa i (sin) Tid ophøie eder.
8Værer ædrue, vaager; thi eders Modstander Djævelen gaaer omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.
9Staaer ham imod, faste i Troen, efterdi I vide, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.
10Men al Naades Gud, som kaldte os, der en kort Tid lide, til sin evige Herlighed i Christo Jesu, han selv berede, styrke, bekræfte, grundfæste eder!
5Eders Sagtmodighed vorde vitterlig for alle Mennesker! Herren er nær.
6Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
7og den Guds Fred, som overgaaer al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Christo Jesu.
22Hans Munds Ord vare glattere end Smør, men der var Strid i hans Hjerte; hans Ord vare blødere end Olie, og de (ere dog) uddragne (Sværd).
31Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
32thi efter alt Saadant søge Hedningerne. Thi eders himmelske Fader veed, at I have alle disse Ting behov.
33Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skulle og alle disse Ting tillægges eder.
34Bekymrer eder derfor ikke for den Dag imorgen; thi den Dag imorgen skal bekymre sig for sine egne Ting. Hver Dag haver nok i sin Plage.
6hvorover I skulle fryde eder, om I og nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige Fristelser,
28foruden hvad der kommer til: det daglige Overløb og Bekymringen for alle Menigheder.
7Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen.
8Men haver for alle Ting den inderlige Kjærlighed til hverandre; thi Kjærligheden skal skjule Synders Mangfoldighed.
19Derfor skulle og de, som lide efter Guds Villie, anbefale ham som en trofast Skaber deres Sjæle ved at gjøre Godt.
5Vælt din Vei paa Herren og forlad dig paa ham; han, han skal gjøre det.
2Vogter den Guds Hjord, som er iblandt eder, og haver Tilsyn (med den), ikke tvungne, men frivillig, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed,
22Men han sagde til sine Disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde, ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.
7Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.
25Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde og hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
7Værer derfor Gud underdanige; imodstaaer Djævelen, saa skal han flye fra eder;
10Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,
32Men jeg vil, at I skulle være uden Bekymring. Den Ugifte haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;
11Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
8Men endeligen værer alle ligesindede, medlidende, kjærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige;
5(Eders) Vandel være uden Pengegjerrighed, saa at I nøies med det, I have; thi han haver selv sagt: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig;
3Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
5Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kjærlighed og til Christi Taalmodighed!
35Kaster derfor ikke eders Frimodighed bort, hvilken haver en stor Belønning;
3(Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig.
16Men Gud være Tak, der vakte den samme Iver for eder i Titi Hjerte!
5Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.
27Men hvo iblandt eder kan lægge en Alen til sin Vext, enddog han bekymrer sig derfor?
13Lider Nogen iblandt eder Ondt, han bede; er Nogen vel tilmode, han synge.
7saa ere vi derved, Brødre! trøstede ved eder i al vor Trængsel og Nød, formedelst eders Tro.
17Beder uden Afladelse.
21og værer hverandre underdanige i Guds Frygt.
5Bliver vrede og synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leie, og værer stille! Sela.
5idet vi forstyrre Anslag og al Høihed, som opløfter sig imod Guds Kundskab, og tage al Tanke til Fange under Christi Lydighed,
10Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
8Hos Gud er min Frelse og min Ære; min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.
30Men og alle eders Hovedhaar ere talte.
8Værer I og taalmodige, styrker eders Hjerter; thi Herrens Tilkommelse er nær.
12I Elskelige! forundrer eder ikke over den Ildprøve, som kommer over eder til en Prøvelse, som om der hændtes eder noget Underligt.
2Bærer hverandres Byrder, og opfylder saaledes Christi Lov.
15Og han haver en overvættes Kjærlighed til eder, naar han tænker paa alle eders Lydighed, hvorledes I annammede ham med Frygt og Bævelse.