Hebreerne 13:5
(Eders) Vandel være uden Pengegjerrighed, saa at I nøies med det, I have; thi han haver selv sagt: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig;
(Eders) Vandel være uden Pengegjerrighed, saa at I nøies med det, I have; thi han haver selv sagt: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, og jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
7 Kommer eders Veiledere ihu, som have forkyndt eder det Guds Ord; og naar I betragte Udgangen af deres Vandel, da efterfølger deres Tro.
6 Vistnok er Gudsfrygt med Nøisomhed en stor Vinding;
7 thi vi have Intet bragt med til Verden, det er da aabenbart, at vi ei heller kunne bringe Noget ud derfra;
8 men naar vi have Føde og Klæder, skulle vi dermed lade os nøie.
10 thi Pengegjerrighed er en Rod til alt Ondt; derfor, da Nogles Lyst stod til den, fore de vild fra Troen og have gjennemstunget sig selv med mange Smerter.
11 Men du, O Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efter Retfærdighed, Gudsfrygt, Tro, Kjærlighed, Taalmodighed, Sagtmodighed;
27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.
11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg haver lært at nøies med det, jeg haver.
15 Og han sagde til dem: Seer til og vogter eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i hans Gods, i det, at han haver Overflod.
12 paa det I maae omgaaes sømmeligen med dem, som ere udenfor, og ikke trænge til Nogen.
17 Forkynd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke skulle hovmode sig, ei heller sætte Haab til den uvisse Rigdom, men til den levende Gud, som giver os rigeligen alle Ting at nyde,
4 Ægteskabet være hæderligt hos Alle, og Ægtesengen ubesmittet; men Skjørlevnere og Horkarle skal Gud dømme.
33 Jeg haver ikke begjæret Nogens Sølv eller Guld eller Klædebon;
33 Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.
5 Ingen Mand skal bestaae for dit Ansigt alle dit Livs Dage; ligesom jeg var med Mose, vil jeg være med dig, jeg vil ikke slippe dig og ei forlade dig.
34 Thi baade havde I Medlidenhed med mine Baand, og I skikkede eder med Glæde deri, at man røvede eders Gods, da I vidste, at I have i eder selv et bedre og blivende Gods i Himlene.
35 Kaster derfor ikke eders Frimodighed bort, hvilken haver en stor Belønning;
6 Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og forfærdes ikke for deres Ansigt; thi Herren din Gud, han er den, som vandrer med dig, han slipper dig ikke og forlader dig ikke.
31 Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
8 Og Herren, han, som gaaer for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og ræddes ikke.
57 Herren vor Gud være med os, saasom han har været med vore Fædre! han forlade os ikke og overgive os ikke!
8 Lad Forfængelighed og Løgns Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, (men) uddeel til mig mit beskikkede Brød.
9 Jeg maatte ellers maaskee mættes og negte (dig) og sige: Hvo er Herren? eller om jeg blev arm, da maatte jeg stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
13 Eder er ingen Fristelse paakommen, uden menneskelig; men Gud er trofast, som skal ikke lade eder fristes over eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens Udgang saa, at I det kunne taale.
4 efterdi der ikke skal være en Tigger iblandt eder; thi Herren skal meget velsigne dig i det Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, til at eie det;
27 Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?
12 at du ikke skal æde og blive mæt, og bygge gode Huse og boe deri,
13 og dit store Qvæg og dit smaae Qvæg skal formeres, og Sølv og Guld skal formeres dig, og alt det, som du haver, skal formeres,
9 I skulle ikke have Guld, ei Sølv, ei Kobber i eders Bælter,
25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde og hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
23 Lader os holde fast ved Haabets urokkelige Bekjendelse; thi han er trofast, som gav Forjættelsen;
23 at jeg vil ikke tage saa meget, som en Traad eller Skotvinge, af alt det, som dig hører til, at du skal ikke sige: Jeg, jeg haver gjort Abram rig;
16 Og det skal skee, om han siger til dig: Jeg vil ikke gaae ud fra dig, fordi han elsker dig og dit Huus, fordi han lider vel hos dig,
15 Og see, jeg er med dig og vil bevare dig i Alt, hvor du farer, og vil føre dig til dette Land igjen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg haver fuldkommet det, jeg haver sagt dig.
8 Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigeligen tilflyde eder, saa at I altid i alle Ting have Alt, hvad I behøve, og have rigeligen til al god Gjerning;
18 Men du skal komme Herren din Gud ihu, thi han er den, som giver dig Kraft til at gjøre mægtige (Gjerninger), for at stadfæste sin Pagt, som han svoer dine Fædre, som (det sees) paa denne Dag.
10 Hvor Godset bliver meget, ere Mange, som det æde; hvad for Nytte (er der da) for dem, som det eie, uden at deres Øine see (derpaa)?
16 Men glemmer ikke at gjøre vel og at meddele; thi saadanne Offere behage Gud vel.
12 Seer til, Brødre! at der ikke nogensinde i Nogen af eder skal være et ondt, vantro Hjerte, saa at han affalder fra den levende Gud.
11 Iøvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommede, formaner hverandre, værer eenssindede, værer fredsommelige; og Kjærlighedens og Fredens Gud skal være med eder.
6 Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader eders Begjæringer fremføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;
5 Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.
15 ligesom skrevet er: Den, som sankede Meget, havde ikke overflødigt, og den, som sankede Lidet, fattedes ikke.
9 Dog i Henseende til eder, I Elskelige! ere vi forsikkrede om det Bedre og hvad der bringer Frelse, alligevel vi og saaledes tale.
10 Thi Gud er ikke uretfærdig, at han skulde forglemme eders Gjerning og den Kjærlighedens Møie, som I viste for hans Navn, idet I have tjent og tjene de Hellige.
19 Samler eder ikke Liggendefæ paa Jorden, hvor Møl og Rust fordærve, og hvor Tyve igjennembryde og stjæle.
31 Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke overgive dig eller fordærve dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svoer dem.
9 Lader eder ikke omdrive af de mangehaande og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Naaden, ikke ved Mad, hvoraf de ingen Nytte have havt, som holdt sig dertil.