Hebreerbrevet 13:4
Ægteskabet være hæderligt hos Alle, og Ægtesengen ubesmittet; men Skjørlevnere og Horkarle skal Gud dømme.
Ægteskabet være hæderligt hos Alle, og Ægtesengen ubesmittet; men Skjørlevnere og Horkarle skal Gud dømme.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Vide I ikke, at eders Legemer ere Christi Lemmer? skal jeg da tage Christi Lemmer og gjøre dem til Skjøgens Lemmer? Det være langt fra!
16Eller vide I ikke, at hvo, som hænger ved Skjøgen, er eet Legeme (med hende)? thi de To skulle blive, siger han, til eet Kjød.
3Thi dette er Guds Villie, eders Helliggjørelse, at I skulle skye Horeri;
4saa at hver af eder veed at bevare sit Legeme i Hellighed og Ære,
5ikke i Begjærligheds Brynde, som og Hedningerne, der ikke kjende Gud;
6at Ingen skal forurette eller bedrage sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for eder.
2men for Skjørlevnets Skyld have hver (Mand) sin egen Hustru, og hver (Hustru) have sin egen Mand.
14(VI.) Du skal ikke bedrive Hor.
13og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),
18Flyer Skjørlevnet! al Synd, som Mennesket gjør, er udenfor Legemet; men hvo, som bedriver Skjørlevnet, synder mod sit eget Legeme.
5og sagde: Derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle blive eet Kjød?
6Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
9Hvad altsaa Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
3Men Horeri og al Ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige,
10Og en Mand, som bedriver Hor med en Mands Hustru, den, som bedriver Hor med sin Næstes Hustru, den Horkarl og den Horekone skal visseligen dødes.
20Og naar en Mand ligger hos en Qvinde med Sæds Beblandelse, og hun er en Tjenestepige, som er trolovet en Mand, men dog ikke aldeles er kjøbt løs eller har faaet Frihed, da skal der skee en Revselse, men de skulle ikke dødes; thi hun var ikke frigiven.
18Hver den, som skiller sig ved sin Hustru, og tager en anden tilægte, bedriver Hor, og hver den, som tager den tilægte, som er skilt fra en Mand, bedriver Hor.
3Kommer de Bundne ihu, som selv Medbundne, dem, der lide Ondt, som de, der og selv ere i Legemet.
9Men kunne de ikke afholde sig, da gifte de sig; thi det er bedre at gifte sig, end at lide Brynde.
10Men dem, som ere gifte, byder ikke jeg, men Herren, at Hustruen skal ikke skilles fra Manden —
5(Eders) Vandel være uden Pengegjerrighed, saa at I nøies med det, I have; thi han haver selv sagt: Jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig;
10Skjørlevnere, Syndere imod Naturen, Mennesketyve, Løgnere, Meenedere og hvad Andet, der er imod den sunde Lærdom,
20Du skal og ikke ligge hos din Næstes Hustru, til at avle, til at blive ureen paa hende.
36Men dersom Nogen mener, at det er uanstændigt for hans Jomfru, dersom hun er over den mandvoxne Alder, og det maa saa være, han gjøre, hvad han vil, han synder ikke; lader Saadanne gifte sig.
11Juda handlede troløst, og der er skeet Vederstyggelighed i Israel og i Jerusalem; thi Juda vanhelligede Herrens Hellighed, som han tilforn elskede, og tog tilægte en fremmed Guds Datter.
1Der høres end ydermere om Horeri iblandt eder, og saadant Horeri, som end ikke nævnes iblandt Hedningerne, saa at En haver sin Faders Hustru.
11Og han sagde til dem: Hvo, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden tilægte, han bedriver Hor med hende.
5Holder eder ikke fra hverandre, uden det skulde skee med fælles (Samtykke) til en Tid, at I kunne overlade eder til Fasten og Bønnen, og kommer atter tilsammen, at Satan ikke skal friste eder formedelst eders Uafholdenhed.
9Men jeg siger eder, at hvo, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, og tager en anden tilægte, han bedriver Hor, og hvo, som tager en Fraskilt til ægte, han bedriver Hor.
22Om en Mand findes, at han ligger hos en Qvinde, som er en Mands Ægtehustru, da skulle de ogsaa begge døe, Manden, som laae hos Qvinden, og Qvinden; og du skal borttage den Onde af Israel.
23Naar en Pige, en Jomfru, er trolovet med en Mand, og en Mand finder hende i Staden og ligger hos hende,
18Og du skal ikke bedrive Hor.
28Men dersom du og giftede dig, syndede du ikke, og dersom en Jomfru giftede sig, syndede hun ikke; dog skulle Saadanne have Trængsel i Kjødet. Men jeg skaaner eder.
32Men den, som bedriver Hor med en Qvinde, (ham) fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, han maa gjøre det.
32(men du var som) en Horkone, der tager Fremmede i sin Mands Sted.
7De skulle ikke tage nogen Horekone eller en, som er krænket; og den Qvinde, som er uddreven fra sin Mand, skulle de ikke tage; thi han (Præsten) er hellig for sin Gud.
11Thi det er en Skjændsel, og det er en Misgjerning for Dommerne.
29Saa (gaaer det) ham, som gaaer ind til sin Næstes Hustru; Ingen skal holdes uskyldig, som rører ved hende.
27I have hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke bedrive Hor.
9Eller vide I ikke, at de Uretfærdige ikke skulle arve Guds Rige? Farer ikke vild? hverken Skjørlevnere, ei heller Afgudsdyrkere, ei heller Horkarle, ei heller Blødagtige, ei heller de, som synde mod Naturen,
24Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.
31Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød.
4I Horkarle og Horqvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fjendskab? Derfor, hvo, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
21Og dersom en Mand tager sin Broders Hustru, det er en slem Gjerning; han blottede sin Broders Blusel, de skulle være barnløse.
20Forbandet være den, som ligger hos sin Faders Hustru, naar han haver opslaget sin Faders Flige; og alt Folket skal sige: Amen!
3Derfor skal hun kaldes en Hore, om hun, medens Manden lever, bliver en anden Mands; men dersom Manden er død, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Hore, om hun bliver en anden Mands.
20Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand,
30En Mand skal ikke tage sin Faders Hustru, og ei opslaae sin Faders Flige.
22See, jeg kaster hende paa (Syge-)Leiet, og dem, som bedrive Hor med hende, i stor Trængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gjerninger.
1Naar en Mand tager en Hustru og ægter hende, og det skeer, at hun ikke finder Naade for hans Øine, thi han fandt en ubluelig Handel hos hende, da skal han skrive hende et Skilsmissebrev og give i hendes Haand, og lade hende fare af sit Huus.