Matteus 10:9
I skulle ikke have Guld, ei Sølv, ei Kobber i eders Bælter,
I skulle ikke have Guld, ei Sølv, ei Kobber i eders Bælter,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 ei Taske til at reise med, ei heller to Kjortler, ei heller Skoe, ei heller Stav; thi en Arbeider er sin Føde værd.
11 Men hvilken Stad eller By I komme ind udi, udspørger, hvem der er i den, som er det værd; og bliver der, indtil I drage bort.
2 og sendte dem ud at prædike Guds Rige og at helbrede de Syge.
3 Og han sagde til dem: Tager Intet med paa Veien, hverken Stav, ei heller Taske, ei heller Brød, ei heller Penge; ei heller skal hver have to Kjortler.
4 Og i hvilket Huus I gaae ind, bliver der og drager derfra ud.
5 Og dersom Nogle ikke ville annamme eder, da gaaer ud af den Stad og afryster endog Støvet af eders Fødder til et Vidnesbyrd over dem.
8 Og han bød dem, at de skulde Intet tage med til Reisen, uden alene en Stav; ei Taske, ei Brød, ei Penninge i Bæltet;
9 men have anbundne Saaler paa, og ikke iføre sig to Kjortler.
10 Og han sagde til dem: Hvor I gaae ind i et Huus, bliver der, indtil I reise derfra (Stedet).
3 Gaaer bort; see, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
4 Bærer ikke Pung, ei heller Taske, ei heller Skoe, og hilser Ingen paa Veien.
7 Men naar I gaae hen, da prædiker og siger, at Himmeriges Rige er kommet nær.
8 Helbreder de Syge, renser de Spedalske, opvækker de Døde, uddriver Djævle. I have annammet det for Intet, giver det for Intet.
35 Og han sagde til dem: Der jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Skoe, fattedes eder (da) Noget? Men de sagde: (Os fattedes) Intet.
36 Da sagde han til dem: Men nu, hvo, som haver en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo, som Intet haver, sælge sit Klædebon og kjøbe et Sværd.
33 Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.
34 Thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.
19 Samler eder ikke Liggendefæ paa Jorden, hvor Møl og Rust fordærve, og hvor Tyve igjennembryde og stjæle.
20 Men samler eder Liggendefæ i Himmelen, hvor hverken Møl, ei heller Rust fordærver, og hvor Tyve ikke igjennembryde, ei heller stjæle;
33 Jeg haver ikke begjæret Nogens Sølv eller Guld eller Klædebon;
34 men I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Nødtørftigheder og for dem, som ere med mig.
30 Men giv hver den, som beder dig, og af den, som tager Dit fra dig, kræv det ikke igjen.
29 (Derfor) søger og I ikke med Bekymring, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke, og værer ikke vankelmodige.
30 Thi efter alt Saadant søge Hedningerne i Verden; men eders Fader veed, at I have det behov.
31 Søger heller Guds Rige, saa skulle alle disse Ting tillægges eder.
27 Men paa det vi ikke skulle forarge dem, gak hen til Søen, kast en Krog og tag den første Fisk, som kommer op, og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og mig.
6 Giver ikke Hundene det Hellige; kaster ikke heller eders Perler for Svinene, at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder, og vende sig og sønderrive eder.
7 Men bliver i det samme Huus, æder og drikker, hvad af dem (foresættes); thi en Arbeider er sin Løn værd. I skulle ikke gaae fra Huus til Huus.
8 Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme eder, da æder, hvad eder foresættes,
9 og helbreder de Skrøbelige, som der ere, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
10 Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger:
31 Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
22 Men han sagde til sine Disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde, ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.
3 Og dette er det Opløftelsesoffer, som I skulle tage af dem: Guld og Sølv og Kobber,
25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde og hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
14 Og dersom Nogen ikke vil annamme eder og ei høre eders Taler, gaaer ud af det Huus eller den Stad og afryster Støvet af eders Fødder.
1 Giver Agt paa, at I ikke gjøre eders Almisse for Menneskene, for at ansees af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er i Himlene.
2 Derfor, naar du gjør Almisse, skal du ikke lade blæse i Basune for dig, som Øienskalkene gjøre i Synagogerne og paa Gaderne, paa det de kunne æres af Menneskene; sandelig siger jeg eder: De have alt faaet deres Løn.
3 Men naar du gjør Almisse, saa lad din venstre Haand ikke vide, hvad den høire gjør,
5 Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.
19 De skulle kaste deres Sølv paa Gaderne, og deres Guld skal være (dem) som en Ureenhed; deres Sølv og deres Guld skal ikke kunne frie dem paa Herrens Grumheds Dag, de skulle ikke mætte deres Sjæl, og ei fylde deres Indvolde; thi det var et Anstød til deres Misgjerning.
13 Men han sagde til dem: Kræver intet Mere, end eder er forordnet.
8 ikke heller aade vi Brød hos Nogen for Intet, men arbeidede med Møie og Besvær, Nat og Dag, for ikke at være Nogen af eder til Byrde.
35 Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værten dem, og sagde til ham: Plei ham, og hvad mere du maatte lægge ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen.
19 Men naar de overantvorde eder, da sørger ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
18 og hvo, som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente sine Klæder.
41 Giver dog til Almisse de Ting, som ere deri; see, saa ere alle Ting eder rene.
16 og hvo, som er paa Ageren, vende ikke tilbage for at hente sit Klædebon.
8 men naar vi have Føde og Klæder, skulle vi dermed lade os nøie.
37 Du skal ikke flye ham dine Penge paa Aager, og du skal ikke flye ham din Spise paa Overgift.