Markus 6:8
Og han bød dem, at de skulde Intet tage med til Reisen, uden alene en Stav; ei Taske, ei Brød, ei Penninge i Bæltet;
Og han bød dem, at de skulde Intet tage med til Reisen, uden alene en Stav; ei Taske, ei Brød, ei Penninge i Bæltet;
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 og sendte dem ud at prædike Guds Rige og at helbrede de Syge.
3 Og han sagde til dem: Tager Intet med paa Veien, hverken Stav, ei heller Taske, ei heller Brød, ei heller Penge; ei heller skal hver have to Kjortler.
4 Og i hvilket Huus I gaae ind, bliver der og drager derfra ud.
5 Og dersom Nogle ikke ville annamme eder, da gaaer ud af den Stad og afryster endog Støvet af eders Fødder til et Vidnesbyrd over dem.
6 Men de gik ud og droge frem igjennem Byerne, prædikede Evangelium og helbredede allevegne.
9 men have anbundne Saaler paa, og ikke iføre sig to Kjortler.
10 Og han sagde til dem: Hvor I gaae ind i et Huus, bliver der, indtil I reise derfra (Stedet).
8 Helbreder de Syge, renser de Spedalske, opvækker de Døde, uddriver Djævle. I have annammet det for Intet, giver det for Intet.
9 I skulle ikke have Guld, ei Sølv, ei Kobber i eders Bælter,
10 ei Taske til at reise med, ei heller to Kjortler, ei heller Skoe, ei heller Stav; thi en Arbeider er sin Føde værd.
11 Men hvilken Stad eller By I komme ind udi, udspørger, hvem der er i den, som er det værd; og bliver der, indtil I drage bort.
3 Gaaer bort; see, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
4 Bærer ikke Pung, ei heller Taske, ei heller Skoe, og hilser Ingen paa Veien.
35 Og han sagde til dem: Der jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Skoe, fattedes eder (da) Noget? Men de sagde: (Os fattedes) Intet.
36 Da sagde han til dem: Men nu, hvo, som haver en Pung, tage den, ligesaa og en Taske; og hvo, som Intet haver, sælge sit Klædebon og kjøbe et Sværd.
36 Lad dem fare, at de kunne gaae hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer, at kjøbe sig selv Brød, thi de have Intet at æde.
37 Men han svarede og sagde til dem: Giver I dem at æde. Og de sagde til ham: Skulle vi gaae bort og kjøbe Brød for to hundrede Penninge og give dem at æde?
38 Men han sagde til dem: Hvor mange Brød have I? gaaer bort og seer. Og der de havde efterseet det, sagde de: Fem, og to Fiske.
7 Og han fremkaldte de Tolv og begyndte at udsende dem, To og To, og gav dem Magt over de urene Aander.
14 Og de havde glemt at tage Brød med, og havde ikke mere end eet Brød med sig i Skibet.
15 Og han bød dem og sagde: Seer til, tager eder vare for Pharisæernes Suurdeig og Herodis Suurdeig.
16 Og de bespurgte sig indbyrdes og sagde: (Dette siger han) fordi vi ikke have Brød.
31 Og han sagde til dem: Kommer nu I (med) afsides til et øde Sted og hviler lidet; thi de vare mange, som gik til og fra, og de havde end ikke beleilig Tid til at æde.
27 Men paa det vi ikke skulle forarge dem, gak hen til Søen, kast en Krog og tag den første Fisk, som kommer op, og naar du aabner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne og giv dem den for dig og mig.
12 Men Dagen begyndte at hælde; da gik de Tolv frem og sagde til ham: Lad Folket fare, at de kunne gaae herfra til de omliggende Byer og Landsbyer, og faae Herberge og finde Føde; thi vi ere her paa et øde Sted.
13 Men han sagde til dem: Giver I dem at æde; men de sagde: Vi have ikke mere end fem Brød og to Fiske, uden saa er, at vi skulle gaae bort og kjøbe Mad til alt dette Folk;
7 Men bliver i det samme Huus, æder og drikker, hvad af dem (foresættes); thi en Arbeider er sin Løn værd. I skulle ikke gaae fra Huus til Huus.
8 Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme eder, da æder, hvad eder foresættes,
7 Da tænkte de ved sig selv og sagde: (Det siger han,) fordi vi ikke toge Brød med.
16 Men Jesus sagde til dem: De have ikke behov at gaae bort; giver I dem at æde.
5 Disse Tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: Gaaer ikke hen paa Hedningernes Vei, og gaaer ikke ind i (nogen) de Samaritaners Stad.
6 Men gaaer heller hen til de fortabte Faar af Israels Huus.
5 Og der hans Disciple kom over til hiin Side, havde de glemt at tage Brød med.
31 Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
7 Thi for hans Navns Skyld ere de dragne ud, og de have Intet taget af Hedningerne.
3 Og dersom jeg lader dem fare fastende hjem, maatte de forsmægte paa Veien; thi Nogle af dem ere komne langt fra.
9 Thi det er mig saa budet ved Herrens Ord og sagt: Du skal ikke æde Brød og ei drikke Vand, og du skal ikke vende tilbage ad den Vei, som du har gaaet.
45 Og han nødte sine Disciple strax til at gaae ind i Skibet og fare forud hen til hiin Side til Bethsaida, imedens han lod Folket fare.
22 Men han sagde til sine Disciple: Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde, ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføres.
8 ikke heller aade vi Brød hos Nogen for Intet, men arbeidede med Møie og Besvær, Nat og Dag, for ikke at være Nogen af eder til Byrde.
1 I de samme Dage, da der var saare meget Folk, og de havde Intet at æde, kaldte Jesus sine Disciple til sig og sagde til dem:
6 Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde befalet; og de lode dem gaae.
12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.
37 Og han tilstedede Ingen at følge med sig, uden Petrus og Jakobus og Johannes, Jakobi Broder.
6 Eller haver alene jeg og Barnabas ikke Ret til ei at arbeide?
30 Og han bød dem strengeligen, at de ei skulde sige Nogen dette om ham.
25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle æde og hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?
13 Men han sagde til dem: Kræver intet Mere, end eder er forordnet.
30 Men giv hver den, som beder dig, og af den, som tager Dit fra dig, kræv det ikke igjen.
6 Men Disciplene gik hen og gjorde saa, som Jesus befoel dem.