Markus 6:7

Original Norsk Bibel 1866

Og han fremkaldte de Tolv og begyndte at udsende dem, To og To, og gav dem Magt over de urene Aander.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Mark 3:13-14 : 13 Og han gik op paa Bjerget og kaldte til sig, hvilke han selv vilde; og de gik hen til ham. 14 Og han beskikkede Tolv, at de skulde være hos ham, og at han kunde udsende dem at prædike,
  • Luk 10:17-20 : 17 Men de Halvfjerdsindstyve kom tilbage med Glæde og sagde: Herre! ogsaa Djævlene ere os underdanige i dit Navn. 18 Men han sagde til dem: Jeg saae, at Satanas faldt ned af Himmelen som et Lyn. 19 See, jeg giver eder Magt at træde paa Slanger og Skorpioner, og over al Fjendens Kraft; og slet Intet skal skade eder. 20 Dog glæder eder ikke derover, at Aanderne ere eder underdanige; men glæder eder mere over, at eders Navne ere skrevne i Himlene.
  • Åp 11:3 : 3 Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle prophetere tusinde to hundrede og tredsindstyve Dage, iførte Sække.
  • Mark 16:17 : 17 Men disse Tegn skulle følge dem, som troe: I mit Navn skulle de uddrive Djævle; de skulle tale med nye Tunger;
  • Luk 6:13-16 : 13 Og der det blev Dag, kaldte han sine Disciple frem og udvalgte Tolv af dem, hvilke han og kaldte Apostler: 14 Simon, hvilken han og kaldte Petrus, og Andreas, hans Broder, Jakobus og Johannes, Philippus og Bartholomæus, 15 Matthæus og Thomas, Jakobus, Alphæi Søn, og Simon, som kaldes Zelotes, 16 Judas, Jakobi (Broder), og Judas Ischarioth, den, som og blev en Forræder.
  • Luk 9:1-6 : 1 Men han kaldte sine tolv Disciple tilsammen, og gav dem Magt og Myndighed over alle Djævle og til at helbrede Sygdomme, 2 og sendte dem ud at prædike Guds Rige og at helbrede de Syge. 3 Og han sagde til dem: Tager Intet med paa Veien, hverken Stav, ei heller Taske, ei heller Brød, ei heller Penge; ei heller skal hver have to Kjortler. 4 Og i hvilket Huus I gaae ind, bliver der og drager derfra ud. 5 Og dersom Nogle ikke ville annamme eder, da gaaer ud af den Stad og afryster endog Støvet af eders Fødder til et Vidnesbyrd over dem. 6 Men de gik ud og droge frem igjennem Byerne, prædikede Evangelium og helbredede allevegne.
  • Luk 10:1 : 1 Men derefter beskikkede Herren og halvfjerdsindstyve Andre, og sendte dem ud To og To foran sig til hver Stad og (hvert) Sted, hvor han vilde selv komme hen.
  • Luk 10:3-9 : 3 Gaaer bort; see, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve. 4 Bærer ikke Pung, ei heller Taske, ei heller Skoe, og hilser Ingen paa Veien. 5 Men hvorsomhelst I komme ind i et Huus, der siger først: Fred være med dette Huus! 6 Og dersom en Fredens Søn er der, skal eders Fred hvile paa ham; men er der ikke, da skal den vende til eder igjen. 7 Men bliver i det samme Huus, æder og drikker, hvad af dem (foresættes); thi en Arbeider er sin Løn værd. I skulle ikke gaae fra Huus til Huus. 8 Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme eder, da æder, hvad eder foresættes, 9 og helbreder de Skrøbelige, som der ere, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder. 10 Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme eder, da gaaer ud paa dens Gader og siger: 11 Vi afstryge for eder endog det Støv, som hængte ved os af eders Stad; dog skulle I dette vide, at Guds Rige haver været nær hos eder. 12 Men jeg siger eder: Det skal gaae Sodoma taaleligere paa hiin Dag end den Stad.
  • 2 Mos 4:14-15 : 14 Da blev Herrens Vrede optændt imod Mose, og han sagde: Kjender jeg ikke Aron, din Broder, den Levit, at han kan vel tale? og see, han skal ogsaa gaae ud imod dig, og naar han seer dig, da skal han glæde sig i sit Hjerte. 15 Og du skal tale til ham og lægge Ordene i hans Mund; og jeg skal være med din Mund og med hans Mund, og lære eder, hvad I skulle gjøre.
  • Fork 4:9-9 : 9 (Saa er jo) bedre To end Een; thi de have en god Løn af deres Arbeide. 10 Thi dersom de falde, kan den Ene opreise sin Staldbroder; men vee den, som er ene! naar han falder, er der ingen Anden til at opreise ham.
  • Matt 10:1-5 : 1 Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over de urene Aander, at uddrive dem, og helbrede al Sygdom og Skrøbelighed. 2 Men disse ere de tolv Apostlers Navne: Den første, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder; Jakobus, Zebedæi (Søn), og Johannes, hans Broder; 3 Philippus og Bartholomæus; Thomas og Matthæus den Tolder; Jakobus, Alphæi (Søn), og Lebbæus med Tilnavnet Thaddæus; 4 Simon Cananites og Judas Ischarioth, som og forraadte ham. 5 Disse Tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: Gaaer ikke hen paa Hedningernes Vei, og gaaer ikke ind i (nogen) de Samaritaners Stad.
  • Matt 10:9-9 : 9 I skulle ikke have Guld, ei Sølv, ei Kobber i eders Bælter, 10 ei Taske til at reise med, ei heller to Kjortler, ei heller Skoe, ei heller Stav; thi en Arbeider er sin Føde værd. 11 Men hvilken Stad eller By I komme ind udi, udspørger, hvem der er i den, som er det værd; og bliver der, indtil I drage bort. 12 Men naar I gaae ind i et Huus, da hilser det. 13 Og dersom samme Huus er det værd, da komme eders Fred over det, men er det ikke det værd, da vende eders Fred til eder igjen. 14 Og dersom Nogen ikke vil annamme eder og ei høre eders Taler, gaaer ud af det Huus eller den Stad og afryster Støvet af eders Fødder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over de urene Aander, at uddrive dem, og helbrede al Sygdom og Skrøbelighed.

  • Luk 9:1-2
    2 vers
    82%

    1 Men han kaldte sine tolv Disciple tilsammen, og gav dem Magt og Myndighed over alle Djævle og til at helbrede Sygdomme,

    2 og sendte dem ud at prædike Guds Rige og at helbrede de Syge.

  • 78%

    14 Og han beskikkede Tolv, at de skulde være hos ham, og at han kunde udsende dem at prædike,

    15 og at have Magt til at helbrede Sygdomme og til at uddrive Djævle.

  • 1 Men derefter beskikkede Herren og halvfjerdsindstyve Andre, og sendte dem ud To og To foran sig til hver Stad og (hvert) Sted, hvor han vilde selv komme hen.

  • 74%

    26 Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst og foer ud af ham.

    27 Og de bleve alle forfærdede, saa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: Hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham.

  • 6 Og han forundrede sig over deres Vantro, og gik omkring i Byerne og lærte.

  • Luk 8:1-2
    2 vers
    73%

    1 Og det begav sig derefter, at han reiste igjennem Stæder og Byer, og prædikede og forkyndte Guds Riges Evangelium, og de Tolv med ham;

    2 saa og nogle Qvinder, som vare helbredede fra onde Aander og Sygdomme, (nemlig) Maria, der kaldtes Magdalena, af hvem syv Djævle vare udfarne,

  • 36 Og der kom en Rædsel over Alle, og de talede med hverandre og sagde: Hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud?

  • 39 Og han prædikede i deres Synagoger udi hele Galilæa og uddrev Djævle.

  • 8 Og han bød dem, at de skulde Intet tage med til Reisen, uden alene en Stav; ei Taske, ei Brød, ei Penninge i Bæltet;

  • 72%

    12 Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.

    13 Og de dreve mange Djævle ud, og salvede mange Syge med Olie og helbredede dem.

  • 13 Og Jesus tilstedede dem det strax. Og de urene Aander fore ud, og fore ind i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned af Bakken i Søen, — men de vare henved to tusinde — og de druknede i Søen.

  • 6 Men de gik ud og droge frem igjennem Byerne, prædikede Evangelium og helbredede allevegne.

  • 16 Men der det var blevet Aften, førte de mange Besatte til ham; og han uddrev Aanderne med et Ord, og helbredede alle dem, som havde ondt,

  • 18 som vare komne for at høre ham og helbredes fra deres Sygdomme, og Saadanne, som bleve forstyrrede af de urene Aander; og de bleve helbredede.

  • 13 Og der det blev Dag, kaldte han sine Disciple frem og udvalgte Tolv af dem, hvilke han og kaldte Apostler:

  • 8 Helbreder de Syge, renser de Spedalske, opvækker de Døde, uddriver Djævle. I have annammet det for Intet, giver det for Intet.

  • 23 Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit

  • 1 Og det skede, der Jesus havde endt denne Befaling til sine tolv Disciple, gik han frem derfra, at lære og prædike i deres Stæder.

  • 18 Men der Jesus saae meget Folk omkring sig, befoel han at fare hen til hiin Side.

  • 34 Og han helbredede Mange, som havde ondt af adskillige Sygdomme, og uddrev mange Djævle og lod Djævlene ikke tale; thi de kjendte ham.

  • 8 Men der Folket det saae, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.

  • 69%

    45 Og han nødte sine Disciple strax til at gaae ind i Skibet og fare forud hen til hiin Side til Bethsaida, imedens han lod Folket fare.

    46 Og der han havde taget Afsked fra dem, gik han op paa Bjerget for at bede.

  • 28 Og der han kom paa hiin Side til de Gergeseners Land, mødte ham to Besatte, som kom ud af Gravene og vare saare grumme, saa at Ingen kunde vandre ad den Vei.

  • 29 Thi han bød den urene Aand at fare ud af Mennesket; thi den havde i lang Tid slidt ham, og han havde været bunden med Lænker og Bøier, og været bevogtet; og han havde sønderrevet Baandene, og blev dreven af Djævelen i Ørkenerne.

  • 7 Thi af Mange, som havde urene Aander, fore disse ud, raabende med høi Røst; men mange Værkbrudne og Halte bleve helbredede.

  • 1 Og der de kom nær til Jerusalem, til Bethphage og Bethanien ved Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde til dem:

  • 68%

    2 Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig-Aand: Udtager mig dog Barnabas og Saulus til den Gjerning, til hvilken jeg haver kaldet dem.

    3 Da fastede de og bade, og lagde Hænderne paa dem og lode dem gaae.

  • 22 Og strax nødte Jesus sine Disciple til at gaae ind i Skibet og fare over før ham til hiin Side, indtil han fik ladet Folket fare.

  • 21 Men i den samme Time helbredede han Mange fra Sygdomme og Plager og onde Aander, og skjenkede mange Blinde Synet.

  • 2 Og der han traadte ud af Skibet, mødte ham strax et Menneske, (som kom) ud af de Dødes Grave, og som havde en ureen Aand.

  • 38 Men Manden, som Djævlene vare farne ud af, bad ham, at han maatte være hos ham; men Jesus lod ham fare og sagde:

  • 32 Men der det var blevet Aften, der Solen var nedgangen, førte de Alle, som havde ondt, og de Besatte til ham.

  • 19 Da gik Disciplene til Jesum i Eenrum og sagde: Hvi kunde vi ikke uddrive ham?

  • 8 — Thi han sagde til ham: Far ud, du urene Aand, af dette Menneske! —

  • 5 Disse Tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: Gaaer ikke hen paa Hedningernes Vei, og gaaer ikke ind i (nogen) de Samaritaners Stad.

  • 13 Og han gik ud igjen til Søen; og alt Folket kom til ham, og han lærte dem.

  • 26 Og de seilede frem til de Gadareners Egn, hvilken er tvært over for Galilæa.

  • 2 indtil den Dag, han blev optagen, efter at han havde givet Apostlerne, hvilke han havde udvalgt, Befaling ved den Hellig-Aand;

  • 11 Og naar de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte og sagde: Du er den Guds Søn.

  • 17 Men de Halvfjerdsindstyve kom tilbage med Glæde og sagde: Herre! ogsaa Djævlene ere os underdanige i dit Navn.

  • 12 saa at der endog bleve bragte Svededuge og Haandklæder fra hans Legeme til de Syge, og at Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud af dem.

  • 19 See, jeg giver eder Magt at træde paa Slanger og Skorpioner, og over al Fjendens Kraft; og slet Intet skal skade eder.